TÖLT-magasinet relanceres

TÖLT-magasinet relanceres

En relancering på baggrund af en ny visionsretning


Dansk Islandshesteforenings magasin TÖLT udkommer fremover i en layout og indholdsmæssig fornyet udgave seks gange årligt. Alle islandshesteinteresserede kan, uanset om man er medlem af foreningen eller ej, købe abonnement herpå.

Fra DI forlyder det, at relanceringen udspringer af et ønske om, at der skabes en række nye muligheder for foreningen. Ved at se sig selv som talerør for alle, der har en passion for islandske heste, ønsker foreningen at udfolde sit potentiale fra at være en sluttet kreds til at repræsentere samtlige med interesse indenfor stofområdet og være dén faktor, der binder branchen sammen. Med en ny retning ønsker DI dermed at være den forening, der taler og lægger stemme til alle, der har en interesse og kærlighed til islandske heste. Uanset om de er medlemmer eller blot står på sidelinjen.

At være dén organisation, der tegner branchen, formidler viden og skaber nye fællesskaber omkring interessen og kærligheden for den islandske hest skal afspejles i det nye magasin  – og de mange kommende udgaver må gerne både overraske, udfordre og bekræfte lyder det fra holdet bag udgivelsen af TÖLT, der gerne åbner sig for tanker, idéer og input fra alle islandshesteelskere i Danmark.
– hvem ved, det kan måske være dit indlæg, dine billeder eller dine idéer, der kommer med i TÖLT næste gang.

Du kan læse meget mere om den relancerede udgave af TÖLT lige her.

Post A Comment