09 sep Orm og ormebekæmpelse

Vi har interviewet dyrlægerne fra Skovdalens Hesteklinik ved Aalborg om hvorfor og hvordan man behandler orm hos heste og om fænomenet “Move and dose“.

I artiklen får du en masse viden om forskellige typer orm og deres betydning for hestene, og vi slutter af med en stribe gode råd vedr. ormeprøver, ormekure, renholdelse af folde og flytning til ny ren fold.

Alle heste får orm

Alle heste får orm, og heste kan sagtens have en let ormebelastning uden at udvikle symptomer. Bliver ormebelastningen for stor, kan det medføre sygdom, og så skal der handles. Orm kan ikke udryddes, uanset hvor meget og hvor ofte man ormebehandler, men man kan begrænse belastningen ved at lægge en plan – en såkaldt ormestrategi. Uden en plan kan der handles forkert, og det kan få alvorlige konsekvenser.

Læg en plan, og hold ormene nede
Ormestrategi hænger nøje sammen med forebyggelse, fortæller hestefagdyrlæge Klavs Rønn. Han driver sin virksomhed både som klinik og som udkørende hestepraksis sammen med dyrlæge Camilla Duffield, som er ansat hos ham.

I forhold til orm hos heste, oplever begge hyppigt, at hesteejere beder om en omgang “bredspektret” ormekur én gang om året, gerne i forbindelse med den årlige vaccine. Men helt så simpelt er det ikke at behandle orm hos heste, og de to dyrlæger giver her nogle gode råd til, hvordan du planlægger en effektiv indsats mod parasitter i dit hestehold.

Fokus på både vært og omgivelser
Kalenderen siger FORÅR, og det har de overvintrende ormeæg i hestens gødning på marken også opdaget! I de kolde efterårs- og vintermåneder har disse æg ligget i dvale på folden, men med forårets komme og med årstidens stigende temperaturer udvikles æggene over tid til smitsomme, bevægelige og optagelige larver. Forebyggelse af orm i din hestebesætning kræver derfor BÅDE forebyggelse i hestens omgivelser OG korrekt behandling med ormekur til hesten.

Klavs Rønn fortæller, at en god ormestrategi indbefatter:

1. Forebyggelse af parasitbelastningen i hestens omgivelser
2. Analyse af hestens behov for behandling (ved ægtælling, larvedyrkning, blodprøve og spytprøve)
3. Korrekt og målrettet anvendelse af ormemiddel for at undgå resistens

Ormestrategi mindsker risiko for resistens
Ligesom bakterier kan udvikle resistens over for antibiotika, kan hestens parasitter også blive resistente over for ormemidler. Det betyder, at medicinen ikke længere kan slå ormene ihjel. Hvis der er resistens over for én type ormemiddel, kan man forsøge at skifte til en anden type. Men hvis man ikke anvender de rigtige midler og på den rigtige måde, risikerer man at ende i en situation, hvor ingen af produkterne på markedet på virker. På verdensplan er der allerede fundet resistens mod de fleste ormemidler til hest, og resistens forsvinder ikke igen! Resistens kan altså medføre, at din hest ikke kan behandles effektivt, når den bliver syg på grund af orm.

Man kunne så håbe, at der bliver udviklet helt nye og mere effektive midler, men der er ikke udsigt til, at der kommer nye ormemidler på markedet foreløbigt. Derfor er det meget vigtigt at bevare effekten af de tilgængelige ormemidler så længe som overhovedet muligt. Det kan du være med til, ved at have en god plan for behandlingen imod orm i dit hestehold.

Fire forskellige typer orm
Basal viden om de hyppigste og “farligste” typer af orm, der optræder hos heste er vigtig, da viden danner grundlag for handling.

Cyathostomer, kaldes populært tarmorm, og findes i alle heste. Men hvor god den enkelte hest er til at modstå smitten varierer udfra hestens naturlige immunitet og især smittepresset. Der kan i samme besætning være stor forskel på, hvor mange orm, de enkelte heste har. Derfor er det nødvendigt at få foretaget en såkaldt ægtælling på enkeltdyrsniveau hos sin dyrlæge, for at kunne konstatere ormepresset.

Blodorm er i familie med cyathostomerne, men det er ikke muligt at skelne æggene fra hinanden ved en ægtælling under mikroskop. Derfor er det nødvendigt at lade æggene klække til larver for at kende forskel. Dette kaldes larvedyrkning. Blodorm er væsentligt farligere end cyathostomerne, selv når der kun er få orm tilstede i hesten.Det er dokumenteret, at ca. 3-5% af alle heste er inficeret med blodorm.

Spolorm findes særligt blandt ungheste, da ormene overvejende inficerer heste i 1-2 års alderen, hvorefter hesten udvikler en naturlig immunitet. De kan formere sig meget hurtigt og når nemt et antal, hvor de er til fare for hestene. Spolorm er op til 40 cm. lange og på tykkelse med en blyant, så der skal kun relativt få orm til at blokere for tarmpassagen hos eksempelvis føl. Dette kan også være et problem, når føllet får ormekur og skal udskille de døde orm. Ikke sjældent dør føllet. I forhold til spolorm skal man være opmærksom på hestens omgivelser, da spolorm smitter ved ringe renholdte og uhygiejniske staldforhold.

Bændelorm er en parasit, der ofte sidder tæt ved hestens blindtarm, og er meget almindeligt forekommende i danske hestebesætninger. Den giver symptomer som nedsat trivelighed og præstation samt kolik. I værste fald kan hesten dø. Bændelorm har en mellemvært, kaldet pansermiden, der findes på folden.

Føl bør behandles mod spolorm når de er ca. 4 mdr. gamle og 2-3 gange årligt i månederne fra april til oktober indtil de er 3 år. Unge heste op til 3 års alderen er særligt modtagelige for orm, da unghestene gennemgår en immunitetsudvikling. At lægge sig en ormestrategi betyder derfor, at selve behandlingen skal målrettes den type orm, der findes i besætningen ved ægtælling sammenholdt med besætningens alderssammensætning.

At undlade at analysere sin hests behov ved ægtælling er som at behandle i blinde. Blodorm skal have særlig opmærksomhed, fordi blodormen er speciel i kraft af, at den vandrer fra tarmkanalen ind i de blodkar, der forsyner tarmen med blod. Den forsnævrer karrene, hvorved blodtilførslen til tarmen nedsættes ofte med uoprettelig skade til følge. Konstateres der blodorm ved såkaldt enkeltdyrs-diagnostik (larvedyrking) er der særlig grund til at være på vagt, især blandt islandske heste, der oftest går i flok. For observeres der blodorm i en besætning, skal alle heste, der deler fold med den inficerede hest nemlig behandles mod blodorm. Gødning fra flere heste kan eventuelt undersøges i en samlet prøve, en såkaldt poolet prøve. Det betyder at man samler gødning fra to-tre heste ad gangen til analyse.

I den idéelle verden bør heste, som ved ægtælling har mange æg i gødningen (kaldet højægudskillere), få kontrolleret en gødningsprøve 14 dage efter behandling for at tjekke for resistens. Højægudskillere kan sagtens være en flot hest med et godt immunforsvar, der ligger højt i ægtællingen, men denne type hest belaster folden markant med høj ægudskillelse, og heste med et dårligere immunforsvar, som æder tæt på gødningen på marken, betaler prisen.

Gør livet surt for ormene

En god ormestrategi følger årets gang, fortæller dyrlæge Klavs Rønn fra Skovdalens hesteklinik:

“For at have optimale levevilkår kræver æg og larver bestemte livsbetingelser. Disse afhænger af årstiden, og de kræver hesten som vært. Strategien er derfor at bryde æggenes og larvernes udviklingscyklus, og i det hele taget gøre livet surt for dem.”

Ormestrategi skal rettes mod hest og fold. På folden ligger æggene i dvale fra ca. oktober til april. Når temperaturen stiger klækkes de og udvikler sig til smitsomme, bevægelige og optagelige larver, der med glæde venter på, at deres vært ankommer på sin forårsfold.

Du undgår, at hesten bliver smittet på sin forårsfold, ved at du allerede om vinteren benytter nogle af følgende “våben”:

1. Fjérn smittekilden, som er hestepærerne på folden
2. Begrav æg og larver ved at pløje og omlægge dine folde mindst hvert 2-3 år
3. Hvis du ikke gør noget af ovenstående, og der ligger masser af gødning med æg på marken, kan du tage et slet hø i slutningen af juni, inden hestene sættes på folden. Dermed vil de smitsomme, bevægelige og optagelige larver forsvinde inden din hest kommer på fold. De bevægelige larver kræver energi, og dør relativt hurtigt, når værten (hesten) udebliver.

Gør du ovenstående, kan man tale om, at hestene nu lukkes på “jomfrufold”, med minimal risiko for smitte.

I hesten ligger larverne fra ca. oktober til april i dvale i tarmslimhinden. I en proces udløst af lys, der påvirker af hestens hypofyse (et område i bunden af hjernen) gennem øjnene, vækkes larverne i hesten med forårets komme. Larverne bevæger sig ud til tarmslimhindens overflade, hvor de lægger æg. Nu kan deres æg tælles i hestens gødning vha. ægtælling. Derfor er ægtællinger ikke en undersøgelse, man bør foretage i vinterhalvåret.

Ægtælling – fra gødningsprøve til resultat

Om foråret, når antallet af æg kan undersøges ud fra hestens gødning (gødningsprøver), kan det volde islandshesteejere, med fritgående heste i større flokke besvær at indsamle gødningsprøver, for hvilken pære matcher med hvilken hest?

Et godt råd er at bære fryseposer og sprittusch på sig. Herved kan man samle sig en gødningsprøve, og notere på posen, hvilken hest pæren stammer fra i “gerningsøjeblikket”. Prøven behøver kun at bestå af en enkelt pære, der straks pakkes i en lukket, lufttom plastikpose, der opbevares køligt. Hver prøve skal mærkes tydeligt med hestens navn og alder og skal derefter afleveres hos din dyrlæge inden for et par dage.

Efter du har afleveret din hests gødningsprøve, kan ægtælling og/eller larvedyrkning påbegyndes i dyrlægens laboratorium. Undersøgelserne foregår i samarbejde med din dyrlæge, der afhængigt af hvilken type æg og larver, der findes under mikroskopet udskriver den medicin, der er rigtigst at anvende.

Ægtælling: Gødningen opblandes i i et bestemt forhold med saltvand, hvorefter det mikroskoperes i tællekammer. Der kan være ca. 20 æg i forlængelse af hinanden på en millimeter, så du kan ikke se dem.

Larvedyrkning: Larvedyrkning laver man fordi, det ikke er muligt ved ægtælling at skelne mellem æg fra tarmorm og æg fra blodorm. Æggene klækkes naturligt på folden, når temperaturen stiger om foråret, og det er denne proces som larvedyrkningen efterligner.

Larverne er i modsætning til æggene lette at skelne fra hinanden.

Gødningen henstår ved stuetemperatur i ca. 14 dage. Det sættes herefter i vand i ét døgn, hvor de udviklede larver vil synke mod bunden. En prøve opsuges med pipette og mikroskoperes.

For ægtælling er ventetiden på svar typisk knap en uge, hvor ventetiden på svar for larvedyrkning er ca. 3 uger. Alt efter resultatet af ægtælling og/eller larvedyrkning vil din dyrlæge ordinere medicin målrettet behandling af netop din hest.

Herunder kan du læse om de medikamenter, der anvendes til behandling af orm hos heste. Det er indholdsstofferne i medicinen, der er nævnt og ikke handelsnavne på præparaterne.

Bændelorm behandles med praziquantel.

Blodorm behandles med ivermectin.

Tarmorm behandles med ivermectin eller pyrantel S

Spolorm behandles med benzimidazoler

Selve handelspræparaterne kan have mange forskellige navne – det vigtigste er, at typen af medicin matcher resultatet af ægtællingen og/eller larvedyrkningen.

Du må ikke gemme rester af ormekure, da din hest kan have ændret ormeprofil fra sidste år, ligesom det heller ikke kan betale sig at købe tilfældige præparater på internettet, da du ikke har en chance for at sikre dig, at indholdsstofferne er målrettet den påviste type orm.

Mange dyrlæger tilbyder rabatordninger ved et stort antal ægtællinger fra samme besætning eller stutterirabatter. Forhør dig om rabat hos din dyrlæge.

Foldhygiejne er det vigtigste!

Det nytter ikke meget at behandle sine heste mod orm, hvis ikke også man er opmærksom på smittetrykket på sine folde. Et kritisk blik for, og en aktiv indsats på dine folde er den bedste ormekur og den mest forebyggende metode til at undgå et højt ormepres i din hestebesætning. Optimalt har du i dit hestehold flere folde at skifte mellem. Det kan være en vinterfold, en forårsfold og sommer/ efterårsfold. Jo flere heste på en mark, desto større er smittepresset, derfor bør antallet af heste stemme overens med det areal du har til rådighed – et godt huskeråd er én tønde land pr. hest – optimalt!

En overbefolket fold eller det faktum, at hestene konstant går på små uomlagte folde, betyder, at hestene lever i og græsser i deres egen gødning. Dette medfører et konstant højt smittepres qua en ubrudt smittecirkel:

1. Hesten æder græs med larver på folden i sommerhalvåret

2. Larverne stortrives i hesten. De ligger i dvale i vinterperioden og ved forårstid bevæger de sig ud til tarmslimhindens overflade og lægger æg

3. Hesten laver gødning med æg

4. Æggene klækkes på marken fra forår til efterår, da temperaturen muliggør det. De udvikles til larver, som igen ædes af hesten på folden. Hermed fuldendes smittecirklen.

Såfremt cirklen ikke brydes, kan man tale om, at hesten æder af sit eget toilet. Medicinsk behandling mod orm er ikke tilstrækkeligt, hvis ikke også du sørger for at holde dine folde rene.

Sådan holdes folden ren

Afhængig af hvor store foldene er, kan du gå maskinelt til værks eller anvende den gode gammeldags metode – håndkraft. Håndkraft betyder frem med trillebøren og kartoffelgreben – ud på folden, og så ellers i gang med at fjerne eller flytte hestepærer. Det skal du gøre hele året og hyppigere i de lunere forårs-, sommer-, og sensommermåneder, da udviklingen fra æg til larver foregår her.

Har du mulighed for at gå maskinelt til værks, er der to fremgangsmåder, man kan skifte i mellem. En helt genial løsning til en større besætning er en såkaldt hestepæresuger. Det er en lidt kostbar investering, men kan over tid tjene sig hjem, ved at du undgår dyrlægebesøg, nedsat præstation og sygdom. Er man gode venner med sin nabo, eller har man flere bekendte, der deler glæden ved hestehold, kunne man også forestille sig at gå sammen om en hestepæresuger og deles om investeringen. Har du ikke maskiner til rådighed, er håndkraft vejen frem.

Det er både bedre og billigere end et sygebesøg af dyrlægen udløst af ormeinfektion. Sørg for at komme i bund, og hold derefter foldene rene ved udmugning ca. en gang om ugen. Udmugning kan også godt betyde flytning af alle pærerne til ét hjørne til kompostering. Det vigtigste er at huske, at:

“Det er meget vigtigere at muge ud på folden end at muge ud i hestens boks”!!

Slutteligt er det tilrådeligt mindst én gang hvert tredie år at omlægge sine folde, dvs. pløje, harve, så og tromle. På en nyomlagt fold er der ingen smittepres idet æggene forsvinder, når de er blevet blevet pløjet ned i ca. 20 cm´s dybde.

På en nyomlagt fold – en såkaldt “jomfrufold” kan man starte på en frisk og lægge en plan for besætningens ormestrategi.

Når hesten er behandlet for orm, kan den komme på sommerfold – eller kan den?? Den hyppigste rækkefølge blandt mange hesteejere er at lukke hestene nybehandlede for orm ind på jomfrufolden – det kan være den nyomlagte eller nyudmugede forårs- eller sommerfold, der har ligget uberørt af heste vinteren over. Man benytter her princippet: “dose and move” – dosér og flyt.

MEN DET ER EN MISFORSTÅELSE! Der vil nemlig altid vil være en lille superresistent mængde orm tilbage i hesten efter behandling. Gør man ovenstående, er det lige præcis dén superresistente population, som hesten tager med sig ind på jomfrufolden via sin gødning!!
Man får gennem årene derved en opformering af superresistente orm.

Move and dose – flyt og dosér!!

Begrebet dækker over, at hestene flyttes ind på jomfrufolden INDEN behandling. Her er hestepærer med et mix af de få superresistente og alle de øvrige larver. Efter ca. 14 dage på folden behandles hestene (efter dyrlægens anvisning ud fra resultaterne af ægtællingen og larvedyrkningen), og på sigt vil den superresistente andel af larver udgøre en forsvindende lille andel af de resterende larver.

Der er tale om en fortyndingseffekt, som er vigtig at have for øje.

 

Man fr gennem årene derved