Når rytteren og hest sveder

Når rytteren og hest sveder

Videnskab om sved og hvad Quittpad kan gøre.

Af Dres. med. Dyrlæge Klaus og Marie-Luise Neurand

Hest og rytter har noget tilfælles; de kan begge svede kraftigt – en enorm ydelse af huden. Hudens overflade er kroppens største organ, selv om det som ”outsider” holder hele kroppen sammen. Hudens arbejdsområde er multifunktionelt. Som skjold beskytter det kroppen mod varme, kulde, stråler, giftstoffer, bakterier eller skidt. Huden understøtter nyrerne i at regulere vand og elektrolytter, og dermed også kropstemperaturen.

Fintfølende sensorer og receptorer formidler både rytter og hest et øjebliksbillede af alle ydre påvirkninger, men også om temperatursvingninger. Vi vil med det i mente bedømme det at svede. Ryttere reagerer med næserynken over svedduft, for den arbejdende hest fører sveden dog til optimal temperaturregulering. Ved den muskelindsats der kræves ved topsportspræstationer, – om de er kort- eller langvarrige, er kun mulige pga. hudens temperaturregulering.

Ca 75% af den brugte energi skal forlade kroppen via varme, primært over huden, kun en brøkdel gennem vejrtrækningen. Temperaturregulering sker for både ved hest og rytter på flere måder. Kropstemperaturen reguleres for menneskets vedkommende ved 37 grader C, for hesten sker det ved 38 grader C.

Hvilke reguleringsmuligheder finders der?

  1. Kropsoverfladen kan i kolde omgivelser, f.eks. ved en kold kontaktflade aflede varme (konduktion), her er det dog den forhånd værende temperaturdifference afgørende.
  2. Også vindens kølingseffekt skal tilgodeses
  3. Man bør ikke ved varmeudveksling med omgivelserne undervurdere betydningen af langbølget stråling (radiation). For ovennævnte mekanisme står begrebet ”at svede tørt ”.
  4. Den mest effektive temperaturregulering sker gennem fordampning af vand og sved.

    a) Det såkaldte Perspiratio insensibilis er den fordampning der sker over huden uden synlig sved. Selv uden synlig sved mister huden en væsentlig del væske, medmindre kroppens overflade er dækket af tøj eller dækken. Denne form for temperaturregulering sker gennem udvidelse af de overfladiske blodkar.

    b) Ved yderligere arbejdsbelastning, eller ved høje temperaturer i omgivelserne, kommer der svedproduktion med følgende fordampning – Perspiratio sensibilis.

Hos ryttere afsondres sveden gennem svedkirtler (Glandulae glomiformes), som befinder sig i hele huden, men er særlige effektive på hænder og fødder. Den frigivne sved indeholder kun en ringe mængde æggehvidestoffer, som i starten er lugtfri, men som efter en tid gennem bakteriel påvirkning bliver til ubehagelige lugte. Hos hesten er det lange svedkirtler (Glandulae tubuliformes) som ender i hårkanalen. De er ujævnt fordelt over kroppen. Hals og skulderregionen, samt mave og flankerne kan svede mest. Benene kan kun temperaturregulere i ringe grad.

Den afgivne sved er hypoton; det betyder at den indeholder flere æggehvidestoffer og elektrolytter, hvilket er årsagen til at en hest skummer. Heste er de eneste af vores husdyr, der som os regulerer deres temperatur over huden. Katte, hunde, får og svin har godt nok lignende svedkirtler i huden, men disse har ingen betydning for temperaturregulering. De producerer duftstoffer og substanser til hud og hår pleje. Svedkirtlernes aktivitet på hele hudens overflade muliggør den mest effektive kølingseffekt – fordampning (Evaporation), hos hest og rytter. Forudsætningen er kun at luftens fugtighed tillader dette.

Ved regn på meget varme sommerdage, kan luftfugtigheden være så høj, at kølingen kun er mulig i begrænset omfang. Ved lummert vejr reduceres muligheden for fordampning og det kan føre til forhøjet hyperthermie. En sådan varmeophobning af muskelsystemet pga. manglende varmeafgivelse gennem huden kan påvirkes af flere faktorer. En ekstrem god vinterpels, som ikke hurtig nok skiftes til sommerpels i foråret kan forskyde temperaturreguleringen væsentligt.

En anden ting man bør være opmærksom på ved store anstrengelser, er tøj og andet afdækning af store dele af kroppen som i høj grad kan forhindre svedfordampning. På denne måde kan sadelunderlag mm. hindre en god temperaturregulering. Kompakte filtunderlag, gummi, eller gelpads under sadlen blokerer alt efter anlægsflade op til 20 % af kropsoverfladen og forhindrer dermed helt en fordampning i området. Den producerede sved drypper af uden at kunne skabe en kølende virkning.

I erkendelse af hvor vigtigt det er for hestens temperaturregulering, er der arbejdet på at skabe et bedre klima under sadlen. Den sved hesten producerer under sadlen skal så frit som muligt kunne fordampe. Løsningen er luftige sadelpads, som bliver holdt åbne via et system af elastiske mikrofibre. Dermed skabes der en kontinuerlig luftudveksling, idet der under rytteren skabes en sugeog pumpeeffekt. Efter flere distanceridts har erfaringen med Quittpad vist egnede egenskaber. En næsten helt tør pels viser en optimal fordampning af sved under sadlen. Hest og rytter er begejstrede.

Post A Comment