LOGIN
Icehorse INFO

Nyt & nyttigt til os med islands hest.

MEST LÆSTE

Nyt & nyttigt til os med islandsk hest.

Kolik – Hvornår skal du kontakte din dyrlæge?

Remove From Favorite Add To Favorite

Kolik – Hvornår skal du kontakte din dyrlæge?

Det er vinter lidt endnu – og vinter betyder også større forekomst af kolik hos vores heste. Men hvad er kolik i grunden egentligt? Hvornår indlægger vi? Hvad er årsagerne til kolik? Og hvad kan vi gøre? I den kommende serie af mindre artikler vil jeg have fokus på forskellige aspekter af kolik hos heste.

Vi starter med et lille eksempel.

Skal du ringe til dyrlægen?

Islandsk hoppe. 10 år. Sortbrun. Hun ruller sig konstant i sin boks. Har ikke ville spise sit kraftfoder og wrap. Har ikke drukket. Sveder og er dækket til med spåner. Prøver konstant, at lægge eller rulle sig. Ingen hestepærer er at finde i boksen. Hesten hyperventilerer og du kan ikke få kontakt til den.

Spørgsmålet er: Skal du ringe til dyrlægen?

Svar: Selvfølgelig skal der ringes til dyrlægen. Man skal altid ringe til dyrlægen ved selv den mindste mistanke om kolik. Kolik er en potentiel dødelig lidelse for heste. Heldigvis går det ofte godt, men andre gange kan det kræve større behandlinger og operationer.

Så mon dyrlægen vil indlægge hesten?

Dette er et spørgsmål, som dyrlægen må vurdere ud fra de fund der gøres. Den samlede vurdering er kompleks og kræver mange undersøgelser af hesten for at kunne besvares.

Kolik er det vi kalder for en “paraply-diagnose”. Det betyder, at det ikke er en reel specifik diagnose, når man siger hesten har kolik. Kolik betyder nemlig blot: At hesten har ondt i maven. Dyrlægen skal derfor undersøge, hvorfor hesten har ondt og ud fra sine fund stille en mere specifik diagnose. For at kunne dette har vi, som dyrlæger, en systematisk fremgangsmåde. Denne inkluderer flere ting, men blandt andet:

  • At optage en anamnese (dvs få en sygehistorie fra fx ejer)
  • Lave en klinisk undersøgelse
  • Lave para-kliniske undersøgelser (fx blodprøver, fæcesundersøgelse, bughulepunktat eller billeddiagnostik mm)
  • Svar på terapi/ behandling (smertebehandling, dekompression mm)

Så, hvad indebærer en klinisk undersøgelse? Hvilke informationer er det, som giver dyrlægen et praj om at det er tid til at indlægge?

Den kliniske undersøgelse indbefatter en lang række test/ tjek, som alle bidrager til en samlet vurdering. Herunder nævner jeg kun nogle få af de mange punkter, som gennemgås i kolik-undersøgelsen:

  1. Hestens almenbefindende: Herunder er særligt fokus på graden af smerteudtryk fra hesten. Altså en visuel bedømmelse af smerte. Dette opdeles overordnet i mild- (let uro, skraben, virker nedtrykt, ligger ned længere end normalt, flehmen), moderat- (spark mod bugen, konstant uro, ruller sig, men dens opmærksomhed kan afledes) og svær smerte (kaster sig uhæmmet, sveder, ruller sig voldsomt og kan ikke afledes). Som tommelfingerregel: Meget smerte = mere kritisk.
  2. Temperatur, Puls og respiration. Temperaturen kan give praj om, der fx er tale om en betændelsestilstand. Pulsen stiger, som et smerterespons, selvom islændere dog kan være “seje” og have en forholdsvis lav puls i selv svære tilfælde. En forhøjet respirationen vidner ligeledes om stress/ smerte/ mangel på ilt.
  3. Kredsløbet: Hvordan ser hestens slimhinder ud? Er de kridhvide, lyserøde eller røde? Er hesten dehydreret? Er benene kolde? Fylder blodkarrene sig som de skal? Alle disse parametre kan give dyrlægen et indtryk af om hestens blodomløb er påvirket og om hesten er på vej til at gå i shock-
  4. Auskultation/ perkussion af abdomen: Dette betyder, at dyrlægen lytter til hestens mave med sit stetoskop og evt. laver nogle lyd-tests. Tarmene er fordelt i hele maven på hesten og ved at lytte på bestemte områder af hestens mave kan man afgøre om der fx en nedsat/ forøget/ ophørt peristaltik (bevægelse af tarmene) mv.
  5. Rektalundersøgelse: Helt lavpraktisk – dyrlægen skal ind og mærke hestens tarme. Dyrlægen kan derved få information om tarmene fx er placeret i hestens mave, som de bør, om tarmene er af normal størrelse, samt føles normalt. Ligeledes kan man i forlængelse af dette tjekke om der er fæces til stede, og hvis ja, hvordan denne ser ud (indeholder sand, parasitter, blod, slim, vandig, tør mm).
  6. Ventrikelskylning (skylning af mavesækken): Kommer der væske/ foder op? Er mavesækken fuld? Kan der ilægges olie/ salt-sukker opløsninger/ aktivt kul/ væske mm? Husk heste kan ikke kaste op, så er mavesækken fuld vil sonden kunne lette trykket. Det er altid nødvendigt at lægge sonde – enten som en del af behandlingen eller diagnostisk og især såfremt hesten skal transporteres, så man ikke risikerer at mavesækken revner eller sprænger.
  7. Der findes en lang række flere undersøgelser, tjek og prøver som kan/ bør udføres. Nogle kan udføres i stalden – andre på hospitalet.

Så lidt sammenfattende kan man igen kun sige, at vurderingen af, hvorvidt hesten skal indlægges eller kan behandle medicinsk kræver et stort stykke arbejde fra dyrlægen. Det er en samlet konklusion på ovenstående undersøgelser, yderligere prøver/ test, samt diagnosen, som er med til at afgøre dette.

Lidt overordnet vil mange dyrlæger tænke på indlæggelse, når fx:

  • Hesten har vedvarende kraftige smerter
  • Der findes meget forhøjet puls
  • Ved udtalte kredsløbsproblematikker
  • Når der findes svære betændelsestilstande
  • Hvis tarmene har byttet plads/ roteret sig/ sat sig fast
  • Når tarmbevægelserne er ophørt (Ileus)
  • Manglende mulighed for at stille diagnose
  • Når hesten ikke responderer på behandlingen fra dyrlægen.

Det kan ikke siges nok. Ring altid til din dyrlæge, hvis du er i tvivl. Og det kan ofte betale sig, at være på forkanten. En amerikansk undersøgelse viste at lidt over 4 koliktilfælde/ 100 heste årligt (Kilde: NAHMS), så med det i tankerne vil jeg altid anbefale, at få en god forsikring. Det er frygteligt, at stå økonomisk “til fange”, hvis ens hest får kolik og må opereres – for selvom dyrlægerne med sikkerhed gør alt, hvad de kan, så er resultatet ikke altid at hesten overlever. Så hellere ring en gang for meget end en gang for lidt.

Spread the love
No Comments

Post A Comment