18 feb Interview med Lisa Møller Hansen
Hvad ville du sige til en hverdag, hvor 50-100 mennesker gik ind og ud af din stue? For Lisa Møller Hansen betyder det en god synergi, der opstår imellem folk, som har en ting til fælles, kærligheden til den islandske hest.
Jeg møder Lisa en koldt vinterdag, hvor sneflager hvirvler i en tæt dans omkring én, mens hestene og rytterne pyntes op og gøres klar til at ride ind i ridehuset til fastelavnsstævne. Der er tæt med folk som trækker ind i ridehuset, mens jeg lidt kluntet maser mig ind med kamera, tasker og stativ. Og så bliver jeg mødt af et smil, så hjertet smelter og solen skinner, Lisa træder ud af rytterstuen og kommer hen imod mig, byder til kaffe og kage, og jeg føler mig med det samme hjemme.
Født og opvokset i Skagen, førte kærligheden Lisa til Svenstrup, hvor hun som blot 16-årig har været med til at lægge grundstenene til Nordjysk ridecenter, som i dag fremstår som omdrejningspunkt i Nordjylland med over 140 heste, kursuscenter, salgsstald og feriecenter.
Ridekarrieren startede allerede i den sarte alder af 6 år, dog på ”store heste”. Islandske heste havde man faktisk slet ikke hørt om. Det var først i alderen af 12 år at Lisa red på nogle af de første importerede islandske heste, som dengang blev fragtet til Skagen. Som storhesterytter måtte der laves om på ridestilen med ret ryg og hælene i bunden, da de eneste forebilleder til ridning af disse pjuskede gangartsheste har været ganske anderledes, nemlig frem med benene og med tilbagelænet overkrop efter mottoet ”Man er født til at kunne ride, eller så kunne man ikke ride.”
Lisa husker tilbage til de allerførste stævner i Danmark, hvor dommerne sad på række og vurderede hestene ved at lytte til takten på landevejen. Hun fik også 2 gange titlen Danmarksmester ved de første afholdte Mesterskaber. Dog blev Lisa aldrig rigtig fanget af ”konkurrencegenet” og havde desuden rigtig meget andet at se til med at opbygge Nordjysk Ridecenter i Svenstrup, hvor folk strømmede til for at se og opleve disse interessante islandske heste, som var i aller munde.
I videoerne kan du høre hende fortælle den skønne episode om hvordan det gik til med at købe gården på Læsø, som den dag i dag er kendt som Krogbækgaard og som hun sammen med sin daværende mand Poul-Erik Jensen havde drevet i 7 år. Poul-Erik Jensen og Lisa har fået sønnerne Jonas og Rasmus sammen. Begge er i dag professionelt erhvervsdrivende indenfor islandshesteverdenen. Jonas bor tæt på med sin familie og driver Nordjysk ridecenter sammen med sin mor og Rasmus, som er international kendt som elitesportrytter, har sin trænings- og salgsstald lidt længere ned ad vejen, som han driver sammen med sin familie.
Vi får også den historie om hvordan det gik til, da Rasmus købte sin første hest og hvordan hun oplevede turene til Island, landet og folket og tiden med de første islandske heste i landet.
Der er ingen tvivl om at stedet, som Lisa fik skabt for alle, der har tid og lyst til at indgå i fællesskabet omkring den islandske hest åser af kærlighed og god energi. Intentionen om et sted, som er dejligt at komme til og hygge sig sammen er mere end vellykket. Det har jeg tillige fået bekræftet bekræftet af alle de mennesker, som jeg har mødt i de år, jeg har boet i Danmark. Så snart talen går på Nordjysk Ridecenter og Lisa, får folk et smil på læberne og fortæller om de gode stunder, som de har fået på Nordjysk ridecenter og hvor meget det har betydet for dem at komme der, både som små og nu som voksne.
Da jeg pakker mit udstyr sammen og ikke mindre kluntet end ved ankomst prøver at få samlet mit grej får jeg et også skønt kram af Lisa og kører med et smil på læberne og en god følelse indeni hjemad forbi de 140 heste, som pultrer sig ude i snevejr.
{loadposition lisamh-2}
{loadposition lisamh-1}