Remove From Favorite Add To Favorite Slankning af din islandske hest

Hensigtsmæssig slankning af din islandske hest

INTERVIEW MED DYRLÆGE NANNA LUTHERSSON

For nyligt havde jeg en snak med hestedyrlæge Nanna Luthersson fra Hestedoktoren, der blandt andet er specialiseret inden for foderets indflydelse på hestens præstation og hestens sundhed. I den forbindelse spurgte jeg Nanna ind til, hvordan man mest hensigtsmæssigt slanker sin hest, hvilket hun gav mig nogle gode tips og metoder til.

Lav en plan

Når man skal slanke sin hest, er det væsentligt at lægge en plan over, hvor meget hesten har brug for at tabe sig samt, hvad der skal ske i forløbet. Først og fremmest skal hesten have de ting, som den har brug for rent næringsmæssigt, hvilket blandt andet indbefatter vitaminer, mineraler og proteiner i forhold til hestens normale vægt og brug. Samtidigt skal hesten jævnligt have adgang til grovfoder, hvor Nanna henviser til en generel anbefaling der hedder, at minimumsmængden af grovfoder (hø eller wrap) er 1,25 kg per 100 kg hest (målt i tørstof) til en hest på slankekur.

På den måde kan man regne ud, hvor mange kg grovfoder hesten skal have. Hvis man dog ikke kan skaffe næringsfattigt grovfoder (lavt antal kalorier), kan man lave en blanding af 60 % hø/wrap og 40 % halm/frøgræs, for på den måde at komme op i den nødvendige mængde, men uden at energiindholdet bliver for højt. Derudover er det vigtigt, at hesten også bliver motioneret, da man ikke blot kan slanke sin hest ved at fjerne foder, men også må sætte forbrændingen i gang.

Det bedste er selvfølgelig, hvis man kan nå at fange overvægten, inden det bliver til et alvorligt problem. Her påpeger Nanna, at man skal holde øje med diverse sundhedstegn, så man kan nå at gribe ind i tide. Dette være sig eksempelvis, hvis hesten uden andre forklaringer pludselig bliver ømbenet, eller hvis hestens spækkam pludselig bliver meget hår og fast: ”Hvis man har en hest med en stor spækkam, så bør man sætte ind med en slankekur. Spækkammen vil ikke forsvinde, men den vil blive blødere, og hesten vil være bedre stillet, hvis den er slank”.

Græs

En afgørende faktor på denne årstid er markernes lækre græs, hvilket er en udfordring, når hesten er på slankekur. Her handler det om at få styr på hestens indtag ved enten at give den mundkurv på eller kontrollere antallet af timer på græs.

Og hvor mange timer kan hesten så gå på fold, når den er på slankekur?

”Når hesten er på slankekur, er det ikke ensbetydende med, at den skal stå under et tag. Hesten må meget gerne kommer ud. Udfordringen er dog græsset. Man kan ikke sige et bestemt antal timer på fold, for hvis der kun er lidt græs, så kan hesten sagtens gå der en del timer, men hvis det er knæhøjt majgræs, så kan selv en time være for meget”.

Kan man slanke sin hest på en forkert måde?

”De største sundhedsmæssige risici i forbindelse med en slankekur er, hvis man fjerner vitaminer, mineraler og proteiner, således at hesten begynder at tære på sin egen krop og muskelmasse. Tilmed er det også skadeligt, hvis hesten kommer ud i en situation, hvor den står i mere en 4 timer uden adgang til noget. Her bliver man nødt til regelmæssigt at tilbyde den grovfoder, bestående af både hø og wrap, for på denne måde at undgå, at den står i mange timer uden at have noget som helst”.

Som løsning på dette problem nævner Nanna, at man kan gøre brug af et slowfeeder-system, således at hesten spiser over længere tid. Man skal dog være opmærksom på, at nogle heste ikke kan håndtere disse, da de hiver og flår i dem, hvilket kan give ømheder og spændinger i hals og nakke. Derfor påpeger Nanna, at man skal holde øje med, om hesten kan håndtere en slowfeeder på en god måde eller ej.

Kend din hest!

For Nanna er en af de afgørende ting, i forbindelse med overvægt, at man kender sin hest. Her skal man gøre sig klar over, om hestens stofskifte fungerer, hvilket kan gøres via en blodprøve. Blodprøven kan således teste, om hesten har anlæg til enten EMS (stofskiftesygdom) eller PPID (stofskiftesygdom der ofte rammer ældre heste, og som disponerer for forfangenhed). Via blodtesten kan man dermed finde ud af, hvor påpasselig man eksempelvis skal være med hensyn til græsset på marken. Hvis hesten har EMS, kan man ikke sætte den ud på regulært græs foreløbigt, da hesten vil være i konstant risiko, hvis den spiser sukker. Hvis hesten derimod ’kun’ lider af almindelig overvægt, så kan man vælge at holde den fra græsmarker, men man skal dog ikke konstant være bange for, at den er på kanten til forfangenhed. Derfor er det utroligt vigtigt at have kendskab til, hvorvidt hestens stofskifte fungerer eller ej.

Et stort tak til Nanna Luthersson fra Hestedoktoren!

Spread the love