05 okt Grundlæggende om bid

”Biddet og tøjlen er ét af de kommunikationsmidler rytteren har. Det kan virke fantastisk effektivt, når det bruges rigtigt, men det kan virke helt modsat, hvis hånden, der fører tøjlen og dermed biddet, ikke er blød og eftergivende”.

Således skriver dyrlæge Rikke Mark Schultz i bogen “Forstå din islandske hest”. Biddet er dermed et af de vigtigste virkningsmekanismer i kommunikationen mellem hest og rytter. Det kan dog være svært at finde det ideelle bid, da der findes et hav af forskellige bidløsninger, og det er således vigtigt at tage hensyn til både hest og rytter, når biddet skal vælges. Her er det især mundens udformning, hestens uddannelsesniveau, rytterens erfaring og biddets effekt, som er vigtig at have i mente.

Biddet

Selve biddet består overordnet af to dele, hvilket er mundstykket og to sidestykker (Mundstykket er selve det stykke metal, som hesten har liggende i munden, og de to sidestykker udgøres af ringe eller stænger, som befinder sig udenfor hestens mund, og som er forbundet til tøjler og kindstykker).

Mundstykket kan inddeles i to former, da det kan være delt eller udelt. Det udelte mundstykke kan fås i forskellige former, helt lige eller med tungefrihedsbuge, og i forskellige materialer, gummi eller metal. Det delte mundstykke kan fås som enten todelt eller tredelt mundstykke.

Her er det todelte mundstykke det, som ses oftest, hvor en bevægelse i tøjlen har en direkte indvirkning på biddet og dermed hestens mund. Denne indvirkning sker også i forbindelse med et tredelt mundstykke, men dette bid kan dog siges at have nogle fordele. Eksempelvis giver biddet et mere fordelt tryk på tungen, og midterstykkets bevægelighed gør samtidigt, at hesten har nemmere ved at bevæge tungen, når den skal synke. Derfor kan det tredelte bid for nogle heste ofte føles behageligere og mere komfortabelt end det todelte bid.

Sidestykker kan ligeledes have mange forskellige former, da disse både kan udgøres af løse ringe, faste ringe, D-formede ringe, flere ringe i forlængelse af hinanden, lige stænger og buede stænger, hvoraf disse også kan fås i forskellige længder.

At finde det rigtige bid

Som beskrevet i tekstens indledning er det vigtigt at tænke på både rytter og hest, når der skal vælges bid. Selvfølgelig skal biddet først og fremmest passe til hestens mund, men man skal også medtænke rytterens erfaring og formål med ridningen. Først og fremmest er det vigtigt, at biddet har den rigtige tykkelse og længde. Længden må ikke være så kort, at hestens mundviger bliver klemt, og heller ikke så lang, at det er ubehageligt i hestens mund.

En god regel siger, at biddet skal være mellem 4 til 8 mm bredere end hestens mund. Hvad angår tykkelsen på biddet, er det meget forskelligt fra hest til hest, hvad der virker bedst. Der er dog en cirka regel, der siger, at biddet bør være omkring 1 til 1,5 cm tykt. Derudover er det også vigtigt at placere biddet korrekt i hestens mundvige. Hvis biddet hænger for langt nede i munden, kan det genere både tungen og eventuelle hjørnetænder, og hvis det sidder for langt oppe i munden, klemmer det hestens mundvige, hvilket heller ikke er behageligt. Dermed er det afgørende at få tilpasset kindstykkerne, således at biddet ligger lige til hestens mundvige og sidder korrekt.

Symptomer på forkert bid

Da det kan være svært at finde det korrekte bid til sin hest, er det vigtigt at holde øje med forskellige symptomer, når man rider, da man således vil kunne spotte, hvorvidt bidet er velegnet til hesten eller ej. Nogle af disse symptomer kan eksempelvis være, at hesten åbner munden, hiver tøjlen ud af rytterens hånd, gnaver voldsomt på biddet, rækker tungen, tager tungen over biddet eller ikke skummer.

Man skal dog huske, at disse symptomer i nogle tilfælde også kan skyldes andre ting såsom forkert brug af tøjlen, nakkeproblemer og tandproblemer. Det er derfor en god idé at få tjekket hestens tænder og nakke inden, og hvis hesten stadig har nogle af ovennævnte symptomer, så ligger problemet ofte ved rytterens hånd eller biddet, som er forkert.

Kilder: Rikke Mark Schultz (2002): Forstå din islandske hest, Odense: Clausen Offset.