Remove From Favorite Add To Favorite

Det er ok at blive nummer to, hvis det er for en bedre hest

Interview med Jóhann Runar Skúlason

Islaendere.dk har lagt turen forbi Jóhann Runar Skúlasons ejendom Slippen, i anledning af den kommende deltagelse i DM2017.

Jóhann fortæller om Finnbogi frá Minni-Reykjum: “Han er ung, men har samlet på meget stævneerfaring i løbet af foråret. Jeg har haft adskillige fantastiske heste, men aldrig haft en hest, som Finnbogi, som har det nemt med at sætte sig og bruge bagparten på den måde og samtidig har den skridtlængde. Han er smidig som en kat.”

“Finnbogi har klart potentialet. Han er dog meget ung. Det er en vanskelig balancegang og helt bevidst satset på netop ikke at yde det yderste i udtagelsesstævnerne. Det er for at ride på hestens præmisser, således at kræfterne og energien er godt balancerede til at yde det bedste og give den alt, når det skulle være på VM banen.”

Hvad den mentale træning angår, så fortæller Jóhann, at det er hans drøm at ride for Island til VM i Holland. Han tilføjer: “Man skal dog huske, hvor mange dage om året, vi er til stævner, og hvor mange dage man er hjemme og ride… Det er meget vigtigt, at man har det godt i det daglige, så man udvikler sig for at hesten kan komme videre. I træningen går Jóhann meget op i, at hesten skal tænke fremad, også når den går sidelæns og bakker. Det er meget vigtigt, hvordan tilridningen foregår og hvilke frø man planter ved tilridningen. Erfaring betyder sikkert meget, men der er ikke to heste der er ens. Man må som rytter trække på den erfaring man har haft i lignende situationer.”

Meget af træningen foregår udenfor i terrænet på Slippen, som Jóhann udvalgt efter beliggenheden.

“Hus, stald og folde kan du bygge overalt – det kan du dog ikke med naturen. Den er, som den nu engang er. Her er der masser af skov og ro og gode naboer – det betyder meget for at kunne træne hesten optimalt.”

Islaendere. dk spørger om der ligger et enormt pres på én, når man har toppet så ofte, og når det kan opleves som at der ligger en forventning på én? “Nej, jeg tror faktisk ikke, at jeg føler mig mere presset, end det, som jeg selv presser mig og forventer af mig selv. Forventningerne er selvfølgelig høje og jeg kan ikke se for mig, at jeg bliver ligeglad, om jeg bliver nr. 10. Dog er det fint at blive nummer to, hvis det er for en bedre hest.”

Vi taler videre om heste på Island, og jeg spørger om der umiddelbart er flere heste, som Jóhann gerne ville importere.

“Ja, mange, rigtig mange. Ideelt ville det være, hvis man endelig åbnede op for at flytte heste frem og tilbage! Det ville også tilgodese Island. Det ville være rigtig godt! Jeg forstår heller ikke, at der ikke er blevet åbnet op for det endnu. Hunde må godt flyves til og fra, og den opholder sig også i stalden og det har heller ikke medført problemer, hverken for dyr eller mennesker.”

På vejen hjem kan jeg se det for mig: – Jóhann på Finnbogi på stierne i skoven. En harmonisk og smuk ekvipage, der danser igennem Silkeborgs skove. Sikke et syn! Foreløbig ser jeg frem til at se Finnbogi på banerne til DM og i mellemtiden er den gode nyhed kommet om at han er udtaget til det islandske landshold til VM i Holland i uge 32. Alt andet ville også have været helt forkert.

Spread the love