Decemberdrømme….

Decemberdrømme….


Drøm dig langt væk fra decemberræset med islaendere.dk

Roaming Lovers har netop udgivet en smuk kortfilm skudt på Island skriver www.icelandmag.visir.is/

Det er den franske filmskaber Gaspar Matheron og hans kæreste fotograf Zoe Fidji, der står bag de utroligt smukke droneoptagelser i videoen herunder.

“Vi ledte efter et fantastisk landskab og maj syntes at være den bedste måned for os at rejse til Island. Her er ikke for mange mennesker og vejret er køligt”, fortæller Gaspar, der sammen med Zoe drog afsted på Ringvej 1 i en lejet autocamper. Alle optagelserne er lavet i løbet af en uge og i umiddelbar nærhed af Ringvejen.

 

IMG 0011 2
Screenshot: Roaming Lovers, “Between Land and Oceon”

 

Gaspar og Zoe har rejst verden rundt og og deler deres erfaringer via smukke videoer og fotos, der er tilgængelige på deres webside “Roaming Lovers” og på deres Instagram side.

“Vi deler vores favorit spots i verden” forklarer de. “Det handler ikke nødvendigvis om den bedste burger i byen eller det mest trendy sted – det handler mere om, hvad vi elsker -et sted, hvor vi har det godt, og hvor vi møder interessante mennesker.”  De kalder deres historie fra Island “Mellem Jord og Hav”, og videoen indeholder betagende droneoptagelser, som vi simpelthen er nødt til at dele med vores læsere.

 

Islandske heste badet i Nordlys

nordlysoverhest

Stemningsfulde optagelser, der kombinerer smukke islandske heste og betagende nordlys er hvad du kan opleve i denne video af Olivier Staiger. Kombinationen af violinspil og islandske heste er ny for os, men der er ægte kærlighed til landet og hestene at mærke i Oliviers video.

Iceland Monitor skriver, at den violinspillende turist på sin rejse rundt på eventyr-øen i perioden september-november 2016 fik den idé, at lave sin egen musikvideo, hvor hans små videoklip af hestene langs vejene, hans violinspil og nordlyset væves sammen til et afslappende og fascinerende indtryk, som viser noget af det bedste islandske natur har at byde på.

Musikken, der ledsager videoen er Emporte-nous (‘Take us away’) af Canadiske Murmure. Drøm dig væk fra juleræs og decembertravlhed i videoen lige herunder.

[iframe src=”https://player.vimeo.com/video/187565158?color=ffffff” width=”640″ height=”360″ frameborder=”0″ webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen ]

Journey between land and ocean from Roaming Lovers on Vimeo.

[iframe width=”560″ height=”315″ src=”https://www.youtube.com/embed/D1FNTWDQm4o” frameborder=”0″ allowfullscreen ]

Post A Comment