Hvorfor kan den islandske hest flyve?

Pas, pasgang, flyvepas, flyvende pas.

Hvorfor kan nogle islændere gå pas, mens andre ikke kan? Et svar på dette ville være relevant for avlen, og dette er nu fundet, da der eksisterer en genetisk forklaring på islænderes potentiale for at gå pas. På to universiteter i Sverige har en stor undersøgelse resulteret i, at man har fundet en enkelt mutation, som koder for islænderens genetiske potentiale til at gå flyvende pas. Med undersøgelsen fremkom også en masse ny viden omkring nervesystemets koordinering af bevægelser.

Fundet af genet

En gruppe af forskere og studerende fra to universiteter i Sverige udnyttede arvemassen fra 70 islandske heste til at finde en genetisk forklaring på islænderens evne til at gå pas. Hesteejerne modtog spørgeskemaer, og besvarede om hestene var 4- eller 5-gængere. Nu kunne hestenes arvemassen undersøges. DNA består af nukleotider, som er opbygget af en række kemiske forbindelser, bl.a. fire basiske nitrogenholdige molekyler, som ofte bare kaldes ”baser”. Disse baser parrer sig to og to, guanin med cytosin, og adenin med thymin. Baseparringer sidder i rækker efter hinanden, og danner en slags trappestige, som er snoet om sig selv, kaldet en dobbelthelix.

DNA bærer på generne for en organisme, og en ændring i DNA’et, en mutation, kan derfor have stor betydning for en hest. Ved kortlægning af baseparrene, opdagede man betydelige ændringer i et bestemt DNA-område, kaldet DMRT3-genet. Denne mutation var en ændring af en enkelt base; cytosin var blevet ændret til adenin. Hestens DNA danner dens 64 kromosomer - opdelt i 32 par - hvor hvert par består af et kromosom fra moderen og et kromosom fra faderen.

Mutationen, som man opdagede, befandt sig på kromosom 23, og det viste sig, at 5-gængerne havde mutationen på begge kromosomer, mens 4-gængerne kun havde mutationen på det ene kromosom. De undersøgte 4-gængerne havde altså basen cytosin (C) på den nævnte placering på det ene kromosom, mens den havde adenin (A) på det andet. DMRT3-genet, som mutationen blev fundet i, findes i tre versioner, også kaldet genotyper, nemlig; CC, CA og AA. Ved at anvende Worldfengur.com kunne de undersøge nedarvningsmønstret, og fandt at mutationen var recessiv, hvilket vil sige at den kun kommer til udtryk, når begge kromosomer har mutationen. Derfor er det islænderne med genotypen AA, der har det genetiske potentiale for at kunne gå flyvende pas, mens islændere med genotyperne CA og CC er 4-gængere.

Mutationens betydning for islænderens gangarter

Det har vist sig at islændere med genotypen AA ikke nødvendigvis besidder evnen til at gå pas. Forskerne formoder, at andre parametre, såsom miljø og kropsbygning, kan have indflydelse, og der forskes fortsat i dette. Der blev foretaget videre undersøgelser af sammenhængen mellem denne mutation og islænderens gangarter. Ved at teste genotypen hos en gruppe kårede islændere, kunne man sammenligne deres genotype med deres karakterer for de enkelte gangarter. Her opdagede man nogle tydelige forskelle; hestene med genotypen CA havde højere karakterer for grundgangarterne, mens hestene med genotypen AA fik højere karakterer for hurtig tølt. Der var dog ingen forskel på de to typer hestes karakterer for langsom tølt.

Ved hjælp af spørgeskema fandt man også frem til hvilken type hest, der havde nemmest ved at lære tølt ved at angive det på en skala fra 1-6, hvor 1 er nemt og 6 er svært. Herfra kom dette resultat:

  • AA: 2,21
  • CA: 3,96
  • CC: 5,13

Så det er altså nemmest at lære en hest med genotypen AA at tølte. Da islænderne med genotypen CC viser sig at være sværest at lære at tølte, er der måske meget god grund til at følge den gamle tommelfingerregel om at undgå at parre to 4-gængere. Dog er der et generelt lavt antal islændere med CC, måske fordi avlere netop har holdt sig til tommelfingerreglen. Det kan ses ved et krydsningsskema, at 4-gængere med genotypen CA eller CC vil have store chancer for at avle afkom med genotypen CC, som er dem der har sværest at lære at tølte, og man kan derfor forsøge at undgå dem så meget som muligt ved, at overveje hvad nedenstående krydsningsskema viser:

  • AA x AA: 100% af afkommet bliver AA
  • AA x CC: 100% af afkommet bliver CA
  • CC x CC: 100% af afkommet bliver CC
  • AA x CA: 50% af afkommet bliver AA, 50% af afkommet bliver CA
  • CA x CC: 50% af afkommet bliver CA, 50% af afkommet bliver CC
  • CA x CA: 50% af afkommet bliver CA, 25% af afkommet bliver AA, 25% af afkommet bliver CC


Man kan altså bruge oplysningen om hestens genotype for dette gen i avlen ved at anvende krydsningsskemaet, og undersøgelserne af genets påvirkning for de andre gangarter og indlæringen af tølten, for således at kunne avle en islænder med de kvaliteter, som man ønsker. Derudover kan man bruge den til at vide om en ung hest vil have potentiale til at blive 5-gænger, eller vide sig sikker på at en hest er 4-gænger inden man forsøger at presse den til at finde pas, som ikke er til stede.

Hvad har dette betydet for forskning?

De undersøgelser, der resulterede i fundet af mutationen i DMRT3-genet, har medført helt ny viden og forståelse af hvordan en bestemt gruppe af celler i nervesystemet styrer bevægelsesmønstre hos hvirveldyr. Inden denne undersøgelse var der ingen viden omkring funktionen af DMRT3-genet, og der er derfor sket et gennembrud inden for viden vedrørende geners funktioner og biologiske mekanismer.

Test din islænder

Har du lyst til at teste din islænder for genetisk potentiale, så er det muligt at få den testet hos Capilet Genetics i Sverige eller hos Animal Genetics i England. Testen hos Capilet Genetics koster 3625 SEK, mens den hos Animal Genetics koster 95 £. Ved testen skal man trække 30-40 tørre og forholdsvis rene hår med rod ud af man eller hale på hesten. Hårene sendes i en lukket pose med person- og hestoplysninger, hvorefter man vil modtage resultatet fra testen over mail efter 8-15 dage alt afhængig af hvem, der udfører testen.

Kilder og henvisninger:


Billede af Andreas Hejndorf

by Andreas Hejndorf

Login to post comments

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.