Select Language

Select Currency

"I sådan et selskab er det ingen skam at tabe" - interview med Frederikke Stougard - sølvmedaljevinder i T.1

"I sådan et selskab er det ingen skam at tabe" - interview med Frederikke Stougard - sølvmedaljevinder i T.1

Gad vide, hvordan det føles indeni at ride op mod en mester i tølt?, Hvilke tanker går der gennem hovedet, mens der er dommere der voterer om, hvorvidt det er dig, der bliver Danmarksmester eller ej? - Vi var mange, der ventede i spænding....indtil resultatet forelå. Hør Frederikke Stougaard fortælle om, hvordan det føltes at være dér -lige ved og næsten - indtil Jóhann Skulason alligevel nappede titlen som Danmarksmester i tølt i DM 2016:

Det er en glad, men også ydmyg Frederikke Stougård vi fanger over telefonen hjemme i Holstebro. Det er her, på Islandshestecentret Nr. Tolstrup at 21-årige Frederikke bor med sin familie. På gården står der ca. 100 islandske heste. Dette DM var Frederikkes første som senior på sin og familiens 11-årige hingst Börkur frá Sólheimum.

”I dag holder jeg mig en fridag....” fortæller en glad Frederikke  "...og ude på marken står Börkur og er en helt almindelig hest- i hvert fald i en uges tid eller to, hvor jeg begynder træningen igen op mod de nordiske mesterskaber."

"Börkur købte min famile som 4 års på Island, hvor vi var oppe og hente ham. Han var kåret på Island som 4-gænger og som 5-års blev han kåret som 5-gænger af Jóhann Skúlason.
Efter en sæson med hopper begyndte vi træningen af ham, og ret hurtigt besluttede vi, at hans store kapacitet i tölt skulle udnyttes fuldt ud, og derfor går han kun T.1.
Derfor var det oplagt at udnytte Jóhanns enormt store ekspertise, og han har været en stor hjælp i udviklingen af Börkur og jeg. I det daglige er det min mor, Dorte Stougård, der er min træner og sparringspartner".

"Jeg nød hvert et sekund inde på banen, og jeg er så glad og taknemmelig over, at have været dér på banen i dét selskab og ride til så høje karakterer. Alting gik bare op i en højere enhed, og da jeg red ind på banen kunne jeg virkelig mærke at Börkur var med mig. Efter sidste opgavedel havde jeg ingen anelse om, hvor jeg lå placeret henne, og det føltes som en hel sejr i sig selv at få lov til at ride lige op med en mester i tølt.
Under stævnet var vi en 10-11 stykker fra lokalklubben Snegla, der red forskellige klasser og hjalp hinanden. Det giver et vist sammenhold, og det kunne mærkes, at mange fra klubben havde fundet vej til Herning for at heppe på os. Vi valgte at køre hjem med Börkur mellem udtagelsen og finalen, da vi kun bor ganske kort fra Herning og Landsskuepladsen, så han rigtig kunne slappe af inden finalen. Nordisk mesterskaberne bliver afholdt på min fars hjemegn, så her kan jeg være heldig at få lidt norsk familieopbakning.
Når jeg tænker tilbage på finalen, tænker jeg stadig, at i dét selskab var det ingen skam at tabe, og det var sådan set det udgangspunkt, jeg havde for finalen. Jeg ville bare ind og nyde omgivelserne, stemningen og oplevelsen af at komme på banerne med Danmarks allerbedste tøltryttere og heste".



frederikke

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.