Vikingerne til hest - rytteriet på Bayeuxtapetet

.......Fortsættelse til artiklen: Vikingerne til hest - krigshest eller statussymbol?

I vikingetidens afrunding ser man de første rytterier udformet, når vikingerne skulle i kamp: Bayeuxtapetet - et 70 meter langt vægtæppe, som fortæller en vigtig del af Englands og vikingernes fælles historie i slutningen af 1000-tallet.
Bayeuxtapetet betragtes af mange historikere som en af de mest pålidelige kilder fra vikingetiden, da det skildrer historien i billeder og giver os et helt andet indblik i vikingernes liv end skrifter. (Se artikel: Bayeux-hestene).

På Bayeuxtapetet ses flere scener fra krydsningen af den engelske kanal, hvor det vises, at også heste blev transporteret i skibene. Det største viste antal heste i et enkelt skib er ti styk. Med ti heste, inklusiv foder, udstyr, stalddrenge og besætning, var der næppe plads til ekstra krigere ombord på skibet. Dog regner man med, at dette høje antal skyldes, at fragtturen var forholdsvist kort, på længere ture havde antallet nok været væsentligt mindre.

Bayeux tæppet

Nogle beretninger illustrerer, at vikingerne til tider har gjort brug af heste til krigsførelse. Det er dog kun i ganske få tilfælde, at man kan se at hestene har haft en afgørende betydning for slagets udfald.

Eksempelvis i Saksen, i slutningen af 800-tallet, beretter kilder, at vikingerne anvendte et rytteri aktivt i en krigsførelsessituation. Desuden har man flere kilder, der peger på, at vikingerne omkring året 891, angreb et lille vandløb Geule, nær ved Elsloo, som ligger i det nuværende Belgien, hvor de besejrede en frankisk hær til hests. Almindeligvis var vikingernes rytteri frankernes langt underlegne, hvorfor de tit forsøgte at undgå dem i direkte kampe. Men i dette tilfælde i havde vikingerne altså fået deres rytteri etableret så godt, at de havde succes med missionen.

Rytteriet udviklede sig lidt efter lidt igennem vikingetiden, indtil den i højere grad blev en mere selvstændig kampstyrke, selvom vikinger kun synes at have udnyttet den effektivt i Irland.

I 1000-tallet havde de vikinger, som befandt sig i Dublin, egne rytteriafdelinger, hvor krigerne lejede sig ud til diverse irske fraktioner. Da den irske overkonge, Brian Boru, førte erobringskrig i 1006/1007, var vikingerytteriet fra Dublin et af hans allervigtigste våben. Man har herved flere eksempler på, at det var rytteriet, som var med til at vende et begyndende nederlag, til en sejr.

Fund fra flere spektakulære ryttergrave i Sverige har vist, at har eksisteret et professionelt rytteri i vikingetiden. Danmark var i højere grad end Sverige præget af frankisk militærstrategi og havde en topografi, der favoriserede ryttere. Derfor blev flere rytterforbund løbende stiftet indenfor hirden. Disse ryttere opererede tilsyneladende på samme vis som ridderne i middelalderen, og de udgjorde dermed ikke én stor gruppe. Disse havde dermed heller ikke afgørende betydning i vikingernes krige.

Med al sandsynlighed var rytterierne i vikingetiden i højere grad beregnet for syns skyld, end til en nyttigt formål. Dette markerer dog den særlige symbolværdi hestene havde igennem vikingetiden. Rige mænd, som for eksempel Uppsalakongen, Adils, var kendt på grund af sine heste, et rygte der var så vigtigt, at det blev nedfældet i ikke mindre end De Islandske Sagaer.

Bayeux tapetet

Tak til Kirsten Gress for lån af billeder! Læs alt om Bayeux tapetet her: http://arslonga.dk/BAYEUX_TAPETET.htm

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.