"It´s unfuckwithable", rejsereportage Island, Maj 2016

Èt sekund efter at jeg træder ud af lufthavnens hektiske ankomsthal, fornemmer mine lunger et helt andet klima end det danske. Luften er tør og frisk..... fornemmelsen kan ikke sammenlignes med noget, jeg kender hjemmefra.

For første gang er foden sat på islandsk jord, og en mangeårig drøm er gået i opfyldelse.

Island er for mig, som for så mange andre turister, blevet en økonomisk realistisk feriedestination.
Nytilkomne flyselskaber som WOW-air, og deraf følgende priskrige på flybilletter kombineret med en faldende kurs, har over en længere periode sendt besøgstallet i vejret mod enorme højder i forhold til det faste indbyggertal.
Antallet af udenlandske turister i perioden 2000-2014 er mere end tredoblet siden år 2000, og den gennemsnitlige årlig vækstrate er 9,3 %.
Alene i den blå lagune oplevede man et besøgstal på 919,000 gæster i 2015!

Ifølge de nyeste tal fra det islandske turistråd er jeg ikke den eneste, der føler trang til at opleve landet lavet af ild og is. Man forventer ca. 2,5 million turister på Island alene i år.
Både landets medier og myndigheder følger boomet tæt med de fordele og ”ulemper”, som de mange turister på øen medfører. På islandske on-line nyhedsmedier bringes hyppigt historier om omkomne eller tilskadekomne turister side om side med beskrivelser af, hvordan myndighederne forsøger at finde balancen mellem sikkerhed, oplysning og tilgængelighed.

Den utimative løftede pegefinder - LÆS DEN
Når medierne bringer historier om turister, der kravler på isbjerge ved Jökulsárlón eller strandgæster, der kommer for tæt på vandkanten ved stranden Reynisfjara fremkalder det hovedrysten, og det sender enkelte medier direkte op i det røde felt som i den ultimative løftede pegefinder fra The Reykjavik Grapevine her:
http://grapevine.is/mag/articles/2016/04/08/safety-unleashed-an-idiots-guide-to-avoiding-accidents-mishaps-and-certain-death-in-iceland/

Nå men....., jep, nu er jeg landet..og øhhh......, jeg er en baby i dette store golde land, og jep, jeg føler mig lille! Så er det ligesom på plads.....
Jeg føler mig ydmyg heroppe, dels i forhold til naturens enorme kræfter, men også i forhold til dét, der har trukket mig hertil – vores islandske heste!

Jeg vil opleve, erfare og mærke, hvad de er rundet af!

Jeg har gjort mig enkelte forberedelser hjemmefra. F.eks. om hvilke seværdigheder, jeg gerne vil opleve, og om hvordan jeg får en god rideoplevelse. Resten er op til omstændigheder og vilkår som vejr, vejforhold, sæsonåbninger og mulige impulsive indfald.

Syd- og vestlandet.
Her er vi, og den klassiske ”Gyldne cirkel”, som er et must for førstegangsbesøgende, og halvøen Snæfellsnes, der har ry for at være all-in-one i forhold til at kunne opleve Islands mange naturtyper på et par dage, er programsat.

De første tre dage oplevede vi de klassiske seværdigheder i den Gyldne cirkel i strålende solskin. Det kraftfulde og smukke vandfald Gullfoss og gejseren ”Strokkur”, der er den aktive gejser, der springer ca. hver 8. minut, nu da Geysir (som er den gejser, der har lagt navn til området) ikke springer hyppigt længere.

Herefter Thingvellir Nationalpark, som gik lige i maveregionen! Området er på Unescos liste over verdensarv og indtrykkene står i kø her. Først og fremmest er naturen ubeskrivelig smuk og rå. Placeret i en aktiv seismisk zone er området underlagt en konstant naturlig forandring. ”Gulvet” i dalen har forskudt sig ca. 3-4 meter siden Altinget blev grundlagt på Þingvellir og vil fortsat gøre det. Du føler, du går på altings begyndelse ! Her mødes to kontinenter, og utallige revner, sprækker og kløvede klipper vidner om uendelige kræfter under dig!
Det skulle undre mig meget, hvis du, efter et besøg her, ikke får en naturlig trang til at dykke ned i områdets historiske betydning for demokratiets udvikling på Island.

Ridning på gudernes hest
Efterfølgende kom dage med gråvejr. Men hvad gør dét, når der står islandsk hest på programmet. Min medrejsende og jeg lader tilfældighederne råde. Der er uendelig mange gårde langs vejene, der skilter med ”Horse-rental” og vi finder en tur-udbyder, kaldet Steinsholt i Laugarvatn-området, hvor vi bor.
Vi kan se, at man på Steinsholt har autorisation til at drive turismevirksomhed fra ”The Icelandic Tourist Board”. Ikke fordi, det er en bidende nødvendighed med en autorisation, men vi tænker, at det giver en form for sikkerhed for, at vi er i trygge hænder med erfarne operatører.

Fik vi så hvad vi kom for?
ÅHH, Ja....Som en start blev vi taget hjerteligt og personligt imod. Vi kom i midten af maj lidt udenfor sæsonen, der på Island starter nu i Juni måned. Vi glædede os enormt, fordi stedets indehaver var helt med på at lave en tur for kun to personer. Ovenikøbet for to ryttere på forskellige erfaringsniveauer. Kari som ejer stedet med sin mand Gunnar, fortalte, at hun havde et par træningsheste, som ville have godt af at komme med på tur, og afsted det gik med fire heste. Kari medbragte håndhest som en selvfølgelighed. Jeg havde fornemmelsen af, at Kari nød at være afsted med os, for man kunne høre hende synge nede bagved hele turen.

Hestene var gjort klar til os på forhånd, og det var et ”match made in heaven”.
Min hoppe var en frisk og modig, naturtølter, der kunne rides for sytråd i tølt gennem fos, bæk, lavamarker, bakker og grusstier og som på kommando stod sokkelfast, når jeg skulle forevige eventyret på min iphone. Nøjagtig som var hun programmeret til at stå og vente tålmodigt på udvalgte locations.
Min medrytter fik en hjertelig og knap så frisk hoppe med vilje under middel, der tålmodigt følte sin rytters usikkerhed og tilpassede sig hertil.
Op og ned, frem og tilbage, udsigt, vidder, bredder, vulkaner, brusende vand, knasende lavamarker, græsklædte stepper, brede bække (de er større end i DK!!) gik det.
Jeg fik oplevelsen af at ride for mig selv, nyde, indhalere og sanse i mit eget tempo, mens Kari blev ved min knap så erfarne medrytters side.

Det var berusende at være alene med sin hest i det endeløse landskab. Det nærmeste, jeg nogenside kommer på følelsen af frihed, uendelighed og dét at føle sig lillebitte i universet.... Det gik direkte i blodet, og jeg vil altid længes efter den følelse af samhørighed mellem hest, rytter og natur.

Kald mig bare sentimental
De følgende dage besøgte vi halvøen Snæfellsnes, og jeg kan anbefale at følge de utallige guides, der ligger på nettet til dette område. Alternativt kan man købe guidede ture fra Reykjavik eller købe forskellige guidede ture i området. Området egner sig fint til kør-selv, og den 90- km lange halvø vil møde dig med en verden af mangfoldighed.

På vej hertil skal området Beserkjahraun fremhæves!! I need no more to say – bare google det og bliv blæst bagover! Navnet er mit nye yndlings-islandske ord. Den islandske Eyrbyggia Saga stammer herfra, og når du skuer udover området, giver det god mening, at her er opstået en fortælling om nogen eller noget gået besærk i hraun (lava).

Som fortællingen går, fik en landmand i det 10. århundrede to arbejdsmænd fra Sverige – kaldet berserkere. De var kendt for deres enorme størrelse, kræfter og generelt aggressive adfærd.
En af berserkerne forelskede sig i landmandens datter og bad om hendes hånd. Landmanden ønskede at nægte ægteskabet, men på grund af frygt, opsøgte han råd hos den lokale høvding. Høvdingen foreslog, at landmanden tillod ægteskabet såfremt berserkeren fuldførte en prøve (som høvdingen på forhånd vidste var umulig) – nemlig at skabe en vej gennem det enorme lavafelt, så landmanden ikke behøvede at rejse langt for at komme til den anden side.
Optændt af kærlighed til landmandens datter fik beserkeren hjælp af sin makker, og de to mænd gik amok og brugte deres enorme agressivitet på opgaven.
De blev færdige på ingen tid, og landmanden var på én og samme tid glad for vejen men frygtede sin potentielle svigersøns unaturlige kræfter.
Landmanden inviterede derfor de to berserkere til at pleje deres trætte ømme muskler i en særlig sauna, bygget til formålet, men det viste sig at være en fælde, og landmanden dræbte og begravede dem begge.

Snæfellsnes lægger lokation til adskillige sagaer og myter. Her er venlige byer omgivet af vand og spektakulære bjerge, et væld af fuglearter, som yngler på forrevne, forblæste klipper, strande med sort sand og sorte runde småsten. Udslugte kratere, øde lavemarker og vandrestier. Snæfellsjökulls National Park er på den vestligste del af halvøen, her ligger den mytiske gletscher Snæfellsjökull, der kræver erfarne guides for at opleve.

Mine højdepunkter var stranden ved Djuparlónsandur og vandring i området ved Hellnar og Arnarstapi.

Indrømmet........der var steder på Snæfellsnes, hvor tårerne pressede sig på.
Her åbnede sig en skønhed og en brutalitet, der minder én om den styrke og skønhed vores islandske heste kommer med og den respekt, de fortjener at blive mødt med.
De har overlevet i dette land i flere hundrede år udfra princippet om survival of the fittest. De bærer både urkraft fra solide bjerge og blidhed fra piblende bække i sig.

Afslutningen på mit islandske eventyr foregik side om side med russere, franskmænd, japanere og andet godtfolk i den blå lagune. Hvis du trives blandt selfiestænger og kærestepar er det lige stedet for dig. Nu er det afprøvet, og det var en skøn og behagelig oplevelse. Men jeg blev ikke væltet omkuld og rørt dybt.
Påtænker du at opleve den blå lagune, så husk at booke tid hjemmefra, og medbring eget håndklæde. Der er run på, og stedet er så besøgt, at du ikke kan gå direkte ind fra gaden. Fordelen ved at medbringe eget håndklæde er, at du rent faktisk kan finde det igen, hvis det altså ikke er hvidt. Samtlige andre gæster lejer håndklæder på stedet, og det er praktisk talt umuligt at finde sit eget blandt flere tusind andre hvide håndklæder.

Efter at have besøgt hestenes land er jeg blevet et taknemmeligt menneske, der prissætter racen endnu højere end før. Jeg er imponeret over deres land, deres folk, og respekterer de kræfter, der er på spil her. Man skal ikke lægge sig ud med Island og optræde overlegent som turisterne, der går på isbjerge.
Nøjagtig som jeg gør i samværet med vores heste, har jeg forsøgt at forstå og indgå et gensidigt respektfuldt forhold - og til gengæld har jeg fået fuldkomne og helstøbte oplevelser.

Island ER unfuckwithable - eller som titlen på tv-programmet – det fucker med din hjerne på den rigtig rigtig gode måde!  Du kan ikke stå imod - Du vil tilbage - Du er blevet afhængig!



Kilder: http://icelandmonitor.mbl.is/news/nature_and_travel/2016/05/26/919_000_visited_iceland_s_blue_lagoon_in_2015/

http://www.ferdamalastofa.is/static/files/ferdamalastofa/Frettamyndir/2015/mai/tourism-in-iceland-in-figures_15.pdf

http://icelandreview.com/news/2016/02/12/four-tourist-fatalities-two-months

http://icelandmonitor.mbl.is/news/nature_and_travel/2016/02/15/totally_irresponsible_tourists_go_iceberg_hopping_w/

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.