Navngivning af den islandske hest

Fluga, Skjóna, Fjóla, Perla, Folda, Rósa, Grána, Erla, Elding, Gletta, Idunn, Drífa, Ársól, Sjarna, Valbrá , Fífa.

Således lyder første navnevers fra ”Hesturinn Okkar”, som indeholder smukke islandske hoppenavne. Årsagen til at disse navne bruges om hopper er, at de næsten alle ender på –a, da denne endelse betegner hunkøn.

Skulle vi se på navne til vallakker eller hingste, ville navnene i stedet ende på –i el - ler –ur, da disse endelser betegner hankøn.
Disse regler er få blandt mange stærke navnetraditioner på Island, som går mange hundrede år tilbage i den islandske historie.

Se også artiklen Mytologi, Status og Den Islandske Hest for en mere historisk orienteret artikel af den islandske navneskik.

I Dansk Islandshesteforening har man siden 1969 videreført traditionerne angående navngivning af islandske føl, som bliver født i Danmark.
I 2009 beslutter FEIF, at alle islandske heste skal følge den islandske tradition, hvor hesten både skal have et godkendt islandsk ”fornavn” efterfulgt af et ”efternavn”.

Hestens fornavn skal være godkendt ifølge islandsk navneskik, hvor man på databasen WorldFengur under ”Hestenavne” kan finde en liste med mange tusinde navne, som kan benyttes. Man må dermed ikke kalde sin islandske hest hvad som helst, hvilket man ofte ser ved de almindelige rideheste, som hedder alt lige fra Black Beauty, Sprite, No name til Lotte, Freja osv.
De islandske heste skal følge reglerne for navngivning, og islandske føl optages kun i stambogen, hvis de opfylder kravene for islandske hestenavne. Hestens efternavn skal fortælle noget om hestens geografiske fødested såsom gård, by eller område, således at man kan identificere, hvor hesten kommer fra.

Man kan eksempelvis kigge nærmere på navnet til den kendte islandske hest: Vængur fra Højbjerg. Ud fra fornavnets endelse kan man se, at hesten er af hankøn, og ud fra hestens efternavn kan man se, at hesten stammer fra Højbjerg, hvilket stemmer overens med, at Vængur i 1974 blev født i Jylland. Udover køn og geografisk fødested kan hestens navn også sige noget om hestens karakter, hvor Vængur eksempelvis betegner, at hesten er vingebroget. Hvorledes disse karaktertræk kommer til udtryk i hestens navn, vil vi se nærmere på i følgende afsnit.

tova-navngivningIfølge islandsk navneskik afspejler navnet ofte hestens farver, afkodninger, hårvækst og karakteregenskaber, som man kan bruge til at identificere hesten ud fra. Derudover finder mange det også naturligt at opkalde deres hest efter naturen, hvor man kan forestille sig, at navnet henviser til det pågældende vejr, som fandt sted, da hesten blev født. Her kan navnet Styrmir eksempel - vis bruges om hingste og vallakker, som betyder hårdt blæsevejr.

Et kig på en stamtavle vil dermed kunne give diverse oplysninger om føllet alt efter, hvilket navn det er blevet tildelt, og vil samtidig kunne give oplysninger om hestens forældre og bedsteforældre, hvorfor navnet udgør en lille spændende fortælling om hver enkelt hest. Eksempelvis vil navnet Glóraudur betegne en hest af hankøn, som er rød med lys man og hale. For at kunne videreføre de islandske navnetraditioner i Danmark er det nødvendigt at have en del kendskab til navngivningskulturen og traditionerne på Island.

Eftersom de islandske heste varierer meget i både farve og aftegn, findes der over 400 betegnelser, som dog alligevel ikke er dækkende for alle farvekombinationer. Derfor er man ofte nødt til at bruge sin fantasi i tillæg med de faste regler inden for navngivning for at få et dækkende navn. En nogenlunde korrekt beskrivelse af hesten er dog nødvendig, da den tilmed skal bruges som identifikation på hestens følattest.

De fleste almene hesteejere navngiver ofte deres heste kort tid efter fødslen, men dette er ikke altid nemt med den islandske hest, da hestens karaktertræk ofte ikke er fuldt udviklet i de første døgn. De fleste føl kan tilmed ændre farve og nuance med alderen, hvilket skal fremgå af følattesten, men som kan noteres ”født rød, senere skimmel”, således at der ikke senere forekommer komplikationer i forbindelse med navnet.

Til forskel fra hestens farver og nuancer ændrer hestens aftegn sig ikke, hvorfor disse med sikkerhed kan noteres efter fødslen. Man kunne derfor forestille sig navnet Jarpblesi, som betegner en brun hest med en blis, da dette aftegn ikke vil ændre sig med tiden. Tilmed kan man også gøre brug af adjektiver foran et farve- eller aftegnsudtrykkende navn. Her kan man eksempelvis bruge adjektiver såsom litla (lille), stóra (store) og stygg (sky). Et eksempel herpå er navnet Stygga-Brúnka, som oversat betyder den sky, sorte hoppe. Trods mange forskellige regler angående navngivning er det vigtigste aspekt dog, at navnet og hesten skal passe sammen, således at fornavnet fortæller noget om hestens køn, farve, temperament eller særlige kendetegn, og hestens efternavn fortæller noget om hestens geografiske placering.

 

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.