Den nordiske hest - en hest for Guder

Den islandske hest havde igennem vikingetiden en ganske særlig status for mennesket.

Man har flere eksempler på, at heste har været en del af ofringsceremonier, og de må derfor have haft en helt særlig værdifuld karakter. Hestene har været et transportredskab, et arbejdsredskab og et krigsredskab, og den har været en central del af den menneskelige udvikling, siden mennesket lærte at dressere og ride de vilde heste.

Allerede omk. 1500-1100-tallet f.kr. viser arkæologiske fund, at heste blev brugt til at dekorere fade og prydgenstande, og man har endda fundet hestefigurer pyntet med eksempelvis rav - såsom solvognen, som kan ses på Nationalmuseet i København, og bronzehesten fra Tågaborgshöjden. Heraf kan vi altså udlede, at den nordiske hest har stået som et statussymbol, næsten som et guddommeligt symbol, hvilket deslige bekræftes igennem, at man på Island betegner den islandske hest, som Gudernes Hest.

Også de nordiske guder satte stor pris på de stærke nordiske heste. Sagaerne fortæller, at guden Balder, den lyse as, som blev dræbt af Loke, blev lagt på ligbålet sammen med sin hest og alt sit ridetøj.

Det var ikke usædvanligt i vikingetiden, at personer med høj status fik sin(e) hest(e) med sig på sin ligfærd. Den hest, der dog havde den absolut højeste status i vikingetiden, var Odins besynderligt udseende hest, Sleipner. Sleipner, der i kraft af sine otte ben var i stand til at løbe lige godt i luften, på vand som på land, har da også en ret udsædvanlig historie.

Man er i dag meget usikker på, hvilken symbolik Sleipner skulle repræsentere. Nogle mener at Sleipner var et symbol på viden, andre at den skal ses i forbindelse med dødsriget, da den var i stand til at bringe sin rytter til dødsriget og tilbage igen, hvis det var nødvendigt. Men ingen kan forklare Sleipners symbolik med sikkerhed.

odin s

Historien om Sleipner

Historien om Sleipner starter, ifølge Snorres sagafortælling, kort tid efter at guderne havde anlagt Midgård og bygget Valhal. En dag kom en håndværksmand og tilbød guderne, at han ville bygge dem en mur så mægtig, at ingen ville kunne trænge igennem den og komme ind i Midgård på kun tre vintre. Til gengæld forlangte han, at få gudinden, Freja, til kone, og desuden få solen og månen.

Guderne diskuterede dette og sagde til smeden, at de ville give ham hvad han bad om, hvis han kunne gøre byggeriet færdigt på én vinter, uden hjælp fra andre. Hvis noget af muren ikke stod færdigt, ville aftalen blive brudt. Manden bad dem om at få hjælp af sin hingst, Svadilfar, hvilket Loke overtalte guderne til at give ham lov til.

Smeden gik i gang med at rejse muren om dagen, og om natten hentede han enorme sten sammen med Svadilfar. Guderne var overraskede over, hvor meget denne hest kunne slæbe, og begyndte at frygte for, at manden skulle overholde sin del af aftalen.

Da der kun var tre dage til dage tilbage af byggeriet, og muren næsten stod færdig, samledes guderne for at finde en udvej for deres aftale, så de forhindrede at solen og månen endte i hænderne på jætterne. Da det var Loke, som havde givet manden lov til at bruge den stærke hest, beordrede guderne ham til, at finde en løsning på problemet.

Den samme aften, da manden og Svadilfar tog ud efter sten, forvandlede Loke sig til en hoppe. Da Svadilfar så hoppen blev den vild og løb efter hoppen hele natten, og dagen efter blev der ikke arbejdet som før. Da manden opdagende at han ikke kunne gøre muren færdig i tide, blev han grebet af sin jætte-vrede, og da kaldte guderne på tordenguder Tor, der med sine enorme hammer, Mjølner, slog jætte-manden i tusinde stykker.

Et stykke tid herefter kom dog enden på Loke og Svadilfars eventyr, da Loke folede et gråt føl med otte ben. De navngav hesten Sleipner, og den blev overdraget til Odin, gudernes konge. Sleipner er kendt som den bedste hest i både menneskenes og gudernes verden igennem alle tider.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.