Den Islandske Hest - Middelalderens Jagtkammerat

Man regner med, at forfædrene til de islandske heste blev hentet fra Skotland, Irland, men primært fra Østen af de skandinaviske vikinger.

Siden 700-tallet, da skandinaverne bosatte sig i Island, tog man hestene med sig og indførte dem i Island. Denne import af heste til Island mener man har fortsat frem til 1200-tallet, hvorefter de islandske heste på Island betragtes som renracede, da der ikke har været tilført andet blod til hestene på Island siden.

I den tidlige middelalder (ca. 1250-1450) brød den sorte pest ud i Europa, og ramte også Island. Det var en hård og mager periode i Islands historie, hvilket naturligvis også påvirkede landets import. Det eneste der blev importeret til Island i denne periode var korn, da det ikke kunne dyrkes på så nordlige breddegrader.
Det var af denne årsag, at importen af heste til Island ophørte i denne periode. Importen var for omfattende og for dyr, hvortil der allerede eksisterede rigeligt med heste på Island, også nok til spisning.
Siden har Island ikke tilladt import af heste til landet, for at sikre at den islandske hest forbliver renracet og sygdomsfri på øen. Det menes i den forbindelse, at i og med, at den islandske hest ikke har været blandet med andre hesteracer, har været årsagen til, at de fem gangarter, som i dag kendetegner den islandske hest, er blevet bevaret.

Dog tyder det på, at selvom Island ikke importerede eller eksporterede heste i starten af middelalderen, så var der stadig en stor efterspørgsel på de islandske heste. Årsagen hertil skal findes, i kraft af den islandske hests særlige egenskaber inden for en særlig jagtform, der var meget udpræget hos middelalderens europæiske overklasse, nemlig falkejagt.

Allerede siden 1200-tallet har der altså været efterspørgsel på islandske heste i forbindelse med netop falkejagter. Historiske kilder peger på, at eksempelvis den tysk-romerske kejser Frederich II af Hohenstaufen efterspurgte de stabile heste til sine jagte. Både vandrefalke og slagfalke har ifølge kilder omkring 1000 års fortrolighed med den islandske hest. Det der blandt andet gør den islandske hest særligt velegnet til dette formål er, at falkonerens kontakt mellem hest og falk bevares igennem hestens naturlige gangarter og fortrolighed med terrænet i naturen, og dens frygtløshed ved nærkontakt med andre dyr. At de islandske heste i flere tusinde år har bevæget sig over Islands barske terræn er nemlig en anden årsagsforklaring på, at den har bevaret sine oprindelige gangarter, som mennesket har haft glæde af frem til i dag, og som vi med sikkerhed vil have stor glæde af fremover.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.