Sidst oprettede salgshest:

SJÆLDENT UDBUDT TIL SALG: HNOKKI-AFKOM
(Alle salgsannoncer / Heste til salg)

SJÆLDENT UDBUDT TIL SALG: HNOKKI-AFKOM
04-14-2018

5 gode råd til vintertræning

Vinteren er over os og de mørke og kolde tider indbyder ikke just til lange rideture.

For mange af os er januar lig med både manglende inspiration og ridelyst, så hvordan holder vi os i gang? ICEHORSE Media har forhørt sig og giver dig her fem gode råd til din vintertræning:

Tag hensyn

Hvis træningsintensiteten er for nedadgående og vinteren har sat en stopper for dine hyppige rideture, så husk at tage hensyn til din hest. En enkelt eller to rideture om ugen er ikke nok til at holde hesten i god form - og det er også helt okay, så længe du blot husker at tilpasse de rideture du tager, til den form din hest er i. Lad være med at presse den for hårdt, men hold dig til mindre ture, så i undgår skader.

Gå en tur

Varier din træning ved at hoppe af hesten og gå en tur med den i stedet. Det kræver intet andet end et trækketov og det er en aktivitet i kan foretage i alt slags vejr. Gåture er hyggelige for både dig og hesten. I er sammen på en anden måde, end i plejer, hvilket kan være med til at opbygge jeres venskab og styrke jeres tillidsbånd. Som yderligere bonus er gåture rigtig god konditionstræning, mens det samtidig styrker både sener og muskler (for jer begge to). Har du sendt din hest på vinterpause, kan du stadig godt gå en tur med den engang imellem. Det er en skånsom måde at bevæge sig på og det vil kun være sundt for hesten at få lidt mild motion uden at skulle bruge hovedet en hel masse.

Longer din hest

Har du adgang til en godt drænet ridebane eller er du så heldig, at du har en ridehal til rådighed, så er longering et rigtig godt alternativ til ridning vinteren over. Du kan bruge longen til at løsne op og smidiggøre din hest, samtidig med at du virkelig kan træne hestens evne til at bøje sig til indvendige side. I longen har du tilmed helt frit udsyn til, om hesten bevæger sig som ønsket. Træder den godt ind under sig med udvendige bagben? Skyder den udvendige skulder, når du bøjer den mod indvendige side? Studér din hests bevægelser og få et overblik over, hvor I bør sætte ind med mere træning.

Vælg dine øvelser med omhu

Der er ingen grund til at blive på banen eller i ridehuset, selvom det er vinter. De fleste islandske heste mister gejsten, hvis ikke de kommer ud i naturen, så fortsæt endelig med turene ud trods vejrforholdene. Det drejer sig blot om at tilpasse sin træning til forholdene og ikke storme afsted i højt tempo, når føret er glat eller mudret. Fokuser i stedet på andre ting og træn f.eks. kondition og smidighed eller arbejd med muskelopbygning. Sørg også for at veksle mellem at ride på græs, grus, asfalt, jord og andre slags underlag. Det er godt for hesten og skærper dens koncentration, så den er opmærksom på hvilket terræn i befinder jer i. Det burde resultere i en mindre snublende hest.

Vær omhyggelig med at vælge træningsøvelser, som hesten kan udføre til fulde trods de vinterlige forhold. Vi skal ikke slække på kravene til vores hest, blot passe på den.

Husk også at ikke kun glat underlag kan være en udfordring. Når mørket falder på, kan i være svære at se for andre mennesker - så på med lys og reflekser!

Lad kulden og mørket være din undskyldning…

...ikke for at blive hjemme, men for at blive inde i stalden sammen med din hest. Hvis det hele bliver for surt og koldt, så spring over træningen og lav noget andet. Mærk din hest godt igennem og se om du kan få en fornemmelse af, om der er nogle steder, der føles forkerte eller hårdere end de burde. Så kan det være, at din hest har ømme muskler? Det er ikke unormalt på denne årstid, hvor de f.eks. kan komme til at synke ned i mudderet med hovene, og må trække til for at tage et skridt. Eller når de går og spænder i musklerne, fordi de bevæger sig i glat føre. Det kan let sætte sig og danne såkaldte myoser. Er du i tvivl om, hvordan du giver dig i kast med massage, findes der en række dygtige hestemassører, der gerne kører ud og mærker din hest igennem. Ellers så følg med her på ICEHORSE Media, hvor du i løbet af januar kan læse om gode tips til hjemmemassage af din hest.

5 gode råd til vintertræning

Login to post comments

Relaterede artikler

Har du læst...?

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.