Træn dig selv, ikke kun din hest

Vi stiller mange krav til vores heste, men i virkeligheden bør vi nok først og fremmest kræve det samme af os selv, som vi kræver af hesten.


Både hest og rytter skal trænes til de store præstationerDet er vigtigt, at man som rytter har en god kondition, koordinering (mellem hjælperne), balance og er smidig, så man kan ride hesten korrekt og ikke overfører sine egne spændinger, ubalancer, stivheder og dårlig bevægelighed til hesten.

Man har som rytter måske ikke en helt klar fornemmelse af, hvad ens fysiske svagheder er. Men da rytter og hest påvirker hinanden gensidigt, hvilket blandt andet ses ved at rytter og hest ofte har den samme stærke og svage side, nytter det ikke noget, at man kun har fokus på hesten, når man prøver at løse et problem. I stedet må rytteren være opmærksom på skrævheder, stivheder og svagheder hos sig selv og sørge for at træne sin egen fysik.

Rytteren kan også få meget ud af at mentaltræne, som for eksempel fokusering og visualisering. For at have retning og formål i ridningen og for at kunne kommunikere det til hesten, er rytteren nødt til, at have tænkt en bevægelse eller en øvelse igennem.

Det vil sige at rytteren ved, hvor og hvornår og hvordan bevægelsen eller øvelsen skal udføres ved at se den for sig. Hvis man er fokuseret, kan man også hurtigere give de rigtige signaler til hesten og hurtigere korrigere hesten og ikke mindst sig selv og under ridningen.

Ligesom rytteren skal tage ansvar for sin egen og hestens træning, må rytteren også tage ansvar for at være den modigste version af sig selv ved at blive ved med udfordre sig selv. Det er jo os, der skal lede hesten og støtte den, når den er usikker.

Hvordan den enkelte rytter takler disser opgaver bedst, er individuelt.
Jeg har haft stor glæde af Søs Fejerskov-Quists DVD Fra træningslokale til hesteryg - målrettet ryttertræning, der indeholder en række yogaøvelser, der giver bedre balance, smidighed, afspændthed og en god kropsfornemmelse.

Billede af Dagur Brynjólfsson.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.