Select Language

Select Currency

Tips til tilridning og træning

I princippet mener jeg ikke, at man kan lære at ride en hest til igennem et brevkursus. Jeg mener, at tilridning overvejende er noget som skal varetages af de professionelle beridere. Det er ikke noget man skal gå i gang med, hvis man ikke er en dygtig og erfaren rytter. Man skal vide, hvad man har med at gøre, man skal vide hvad ”timing” betyder i forhold til indlæring og træning af heste, man skal have styr på sit kropssprog og have en god balance, for blot at nævne nogen af de færdigheder du skal besidde.
Men man kan sige, at én gang skal være den første. Så, når jeg har gjort dig opmærksom på mine forbehold over for at give tips til tilridningen og har læst efterfølgende, vil du måske bedre kunne tage stilling til, om det er noget du skal begive dig i kast med eller på forhånd skal overlade til andre?

Hesten ikke en prøveklud.

Rigtig mange af de ungheste jeg har haft i træning har været igennem et mislykket træningsforsøg hos deres ejere, som desværre måtte sande, at tilridningen ikke faldt heldigt ud for dem, fordi de kom til at begå nogen af de mange meget almindelige dumheder; små faldgrupper, man desværre ikke helt kan gennemskue på forhånd, hvis man ikke har erfaring med at træne mange forskellige heste.
Hvis du skal blive en erfaren træner, skal du have trænet rigtig mange heste. Men lad mig nu se, om jeg, ved at give dig nogle råd med på vejen, kan ruste dig bedre til at tage den rigtige beslutning, så du på forhånd kan tage stilling til, om du er dygtig nok til at gå i gang med tilridningen selv.
Husk! Den det er mest synd for, hvis det går galt, er din hest. Det er vores opgave, at holde hesten så skadesfri som muligt og forsøge, at give hesten gode oplevelser og ikke behandle den som en prøveklud for uerfarenhed.

 

Gâteau-princippet

Gâteau betyder kage på fransk; ”belønning”!

Konsekvens

Konsekvens er også et vigtigt nøgleord inden for træningen og især tilridningen af en hest.

Har du bedt hesten om at gå frem SKAL den gå frem. Og så fremdeles. Der er ikke noget der kan gøre mig mere frustreret, næsten, end ryttere som i misforstået godhed er inkonsekvente over for deres hest. Hesten bliver forvirret, opgivende og ligeglad, fordi den nærmest giver op, hvis signalforvirringen er rodet.

 

Arbejde fra jorden.


Fordelene ved arbejde fra jorden er mange - jordarbejde forbereder hestens balance og fysik til at bære en rytter på ryggen.

  • Godt til indlæring af alle nye øvelser.
  • Godt til opvarmning af en hest inden man rider den.
  • Godt til at starte en ung hest op.
  • Genoptræning efter sygdom.
  • Godt til heste, som af forskellige årsager ikke kan rides.
  • Godt til ældre heste.
  • Godt til variation.
  • Godt til brug i indlæringen med en elev på ryggen af hesten.
  • God motion til dig også.
  • God for din koordination.
  • God for hesten fysiske og psykiske balance.

Jeg begynder ikke arbejdet fra jorden før hesten er klar til at blive redet. Tidligst i det år hesten fylder 4 år. Jeg afholder mig også fra longering, som er meget belastende for hesten, hvis den ikke har lært det korrekt og er i balance. Hvornår man kan starte hesten afhænger af dens fysik og den psykiske modenhed. Nogen heste kan startes let op lidt før. Men jeg rider først hesten ganske lidt efteråret, det år den fylder 4. Derpå giver jeg hesten fri et par måneder eller 3. Og starter hesten op igen dens 5 år.

Jeg longerer aldrig ret længe af gange. Det er mere nogle teknikker hesten skal lære, end det er kondition. For at sige det lige ud: Slet ikke kondition. Nej, koordination. Kondition kan hesten få på folden som unghest, hvor den har gået under gode pladsforhold.
Man kan begynde at have hesten med som håndhest det år, den fylder 3 år. Det er også godt for træning af kondition.

Fremad

Inden jeg lærer hesten longering/ eller arbejde for hånd- lærer jeg hesten at gå frem.

Jeg har ikke longe på, men lærer bare hesten at gå frem i trav, når jeg bruger stemmen og longepisken/lang ridepisk. Jeg rører ikke ved hesten.

Man bør lære hesten at gå frem før man giver hesten longen på, for dett både at holde ”fast i hesten” med longen på og drive den frem er dybt ulogisk både for hesten og for dig, medmindre du er ret rutineret. Husk! Heste kan ikke multitaske. Man skal lære dem tingene; ”step by step”!

Jeg ser rigtig mange stå og holde i hesten samtidig med, at de forsøger at få hesten til at gå frem, og det bliver ikke rigtig godt, fordi hesten hverken går rigtigt frem og heller ikke rigtigt bliver og forstår longens funktion. Hesten skal gå frem for ET tydeligt signal, og når den reagerer, så skal ”hjælpen” ophøre. (Læs gerne afsnittet om longering i min bog.)

Fremad signalet er det vigtigste i hestens oplæring og det SKAL bare fungere.
At hesten går godt fremad er koden til et godt STOP; en god parade om du vil.

De ryttere som har problemer med de halve og hele parader hos deres heste, er også de ryttere, som ikke RIDER tilstrækkeligt FREMAD! Hvis du har med en utryg hest at gøre, kan du sagtens lære den de første steps sammen med en ældre hest, som kender signalerne.
Når den har prøvet det og virker tryg ved det, kan du gå videre til evt. at have den alene inde i ridehuset eller roundpennen. Når hesten er tryg ved at du driver den væk fra dig, kan du give den lov til at stå stille. Når hesten står stille ved signalet HO (eller et fløjt)! skal du give den fred.

Signalet for frem og signalet for stop skal igennem al ridning være klart adskilt. Når vi kommer højt op på hestens uddannelsesstige vil der være meget kort interval mellem fremaddrivning og anholdning. Men altid adskilt. Man må ikke både holde og drive.

(Læs evt. bøgerne skrevet af Ferdinand Hepfling: Danser med heste.)

(Se dvd ned Benni Lindal Unghestetræning.)

(Læs bogen McLean Videnskabsbaseret træning.)

 

Udstyr fortsat.

I begyndelsen rider jeg ikke med bid.

Jeg rider hesten i rebgrimen eller i kapsunen. Ligeledes på staldgangen eller efter hver træningspas introducerer jeg biddet for hesten. (Man kan også lade den stå og spise lidt foder med det på). Mange heste vænner sig hurtigt til biddet. Andre er længere tid om det.

Jeg begynder aldrig med bid og sadel samtidig. For det hesten har i munden vil hesten fokusere på. Når hesten er kommet over dette fokus kan der ske det, at den pludselig opdager sadlen og kan derfor få et chok og føle sig overmandet. Men dette er forskelligt fra hest til hest og ikke et problem hos langt de fleste heste. Men dog et problem jeg er støt på ofte nok til, at jeg vil nævne det her.

Ved C-Træner prøven skulle vi hurtigt gå over til at ride hesten i biddet. Når jeg træner mine egne heste, er jeg længere tid om det. Men igen! Det er individuelt, hvor længe man skal vente med at ride hesten med biddet. Nogen heste er meget stressede over at få bid i munden, andre er faktisk ret afslappede med at få bid i munden og stresser mere over at have kapsunen, på næseryggen. De første gange i skoven rider jeg også gerne, med både kapsun og bid eller tøjlerne i rebgrimen og biddet, da man måske vil komme til at korrigere lidt kraftigt med tøjlerne.

Nogen vil jo gerne have at hesten hurtigt rides til. Andre vil have mere fokus på den gode proces og sige, at det er processen som er den vigtigste.

Håndhest.

Inden du rider i skoven kan man tage hesten med som håndhest. Se afsnittet i min bog om Håndhesteridning eller du kan gå tur i skoven med din hest, hvis du ikke har mulighed for at ride med din unghest som håndhest.

Sensitivering og desensitivering.

Noget af det første du skal arbejde med, er at gøre hesten vant til din berøring.

Her er det vigtigt, at du hele tiden kan aflæse hestens signaler. Når du klapper hesten med en flad hånd, er det vigtigt, at du ophører klappet, mens hesten slapper af og ikke stopper med at klappe hesten, når den er på vej væk fra dig. Det kræver TIMING og dygtig aflæsning af hesten, for at kunne gøre dette optimalt.

Hesten vil sikkert føle sig mere tryg, hvis du gør dette arbejde på staldgangen, hvor der er andre heste omkring den.
Du skal vide, at hvis du vælger, at fjerne hesten fra sine artsfæller og tager hesten med dig til en roundpen eller et ridehus, hvor den kommer væk fra sine venner, så vil hesten sikkert stresse. Dette er afhængigt af hestens temperament; hvor nem den er at arbejde med.
Det kan derfor være en god idé at tage en anden ældre hest med ind i ridehuset de første gange, eller så mange gange det er nødvendigt, således at hesten ikke stresser op.

Hvis hesten ustandseligt gøder, er det et tydeligt tegn på stress, for bare at nævne et tegn. Efterhånden introducerer du sadel og andet udstyr til hesten ved fortsat at klappe på hesten og på udstyret og på dig selv for at lære hesten de forskellige LYDE.
Som sagt kan dette gøres på staldgangen først og/ dernæst i ridehuset, når du er begyndt med at lære hesten longering eller arbejde for hånden.
Om du vil begynde med det ene eller det andet: longering eller arbejde fra jorden er op til dig og hestens temperament.

 

Hestens balance, smidighed og løsgjorthed.

Balance er ud over det helt jordnære evnen til at være ligeligt løsgjort og ligeligt stærk i begge sider, således at hesten på sigt bliver ligeudrettet.

Hestens kropssprog

Jeg er af den mening at en forudsætning for, at du kan træne ungheste, er at du søger at sætte dig grundigt ind i hestens kropssprog.

Hvornår er hesten anspændt, og hvornår slapper den af?

Man må aldrig presse hesten så langt ud, at hestens eneste udvej er, at gå til modangreb eller flygte. Man skal kunne læse hesten inden, og man skal altid give hesten en mulighed for at tage et valg; enten kan den slippe væk fra det pres, du lægger på den, eller den kan gøre det, du beder den om.

Mange gør den fejl at de presser hesten for meget inde i fx. roundpennen eller boksen, og her har hesten ikke anden mulighed end at den må ”bide fra sig”!

I mange år har det været trenden, at man arbejdede med hesten i en helt lukket roundpen, men nu er man blevet mere opmærksom på dette problem og ved, at hvis man skal være fair over for hesten, så skal den faktisk have mulighed for at hoppe ud.

Selvfølgelig bliver det sværere for dig. Men det er din egen fejl, hvis du presser hesten så meget, at den må ty til flugt!

 

 

For hånden

Når jeg er nået så langt, kan jeg begynde at gå med hesten i de 3 positioner.

Hvis du skal have held med at få hesten stillet og bøjet mod dig, således at hesten søger ned og frem, skal du kunne gå og håndhæve din position ved både skulder og ved sadlen.

Hesten skal tænke godt frem uden at være bange og anspændt. Med kapsunen, skal du vibrere efter behov i tovet, og når hesten kigger på dig og bøjer sig giver du gâteau. For at opnå dette har du her forinden arbejdet med din bufferzone. Du går hen imod hestens skulder og giver signal til at hesten skal vige. Når hesten viger giver du gâteau.

Hesten går nu i bøjning og du kan få den til at vige ud og væk fra dig.

Du øver dig i først at få hesten til at flytte bagparten. Senere forparten. Tilsidst har vi så på begyndt bøjning og dernæst versade rundt på en cirkel. Denne øvelse giver hesten styrke og balance, og den øger hestens opmærksomhed og respekt over for dig. Sideløbende kan man arbejde med hesten på alle mulige måder fra jorden. Forpartsvending, schenkelvigning i begyndelsen ned langs barrieren- her udøver du også din bufferzone.

Diagonal longering opøver hestens opmærksomhed på dig. Husk det gælder om  (se tidligere afsnit)  at hesten husker dig, ser dig og har fokus på dig.
Når disse ting er indøvet, er hesten parat til, at du kan sætte dig op og ride. Hesten vil respektere dig og vil ikke forsøge at smide dig af. Den har heller ikke glemt dig- for pludselig at opdage dig og dermed blive forskrækket og smide dig af.

Inden du sætter dig op kan du træne opsidning i longen eller på staldgangen sammen med sensitivering og desensitivering. (Se tidligere afsnit).

 

Flokdyr

Vi må hele tiden huske, at hesten er et flokdyr og et byttedyr.

Heste har et dominerende flugtinstinkt. Udsætter vi hesten for noget, den ikke forstår eller for smerte, eller noget som gør den bange, vil dens flugtinstinkt tage over, og hesten vil søge tilbage til flokken. Det er vigtigt at forstå denne mekanisme, og det er kun igennem længere tids arbejde med hesten, hvor den har lært at være alene med dig og har tillid til dig, du kan forvente, at du kan arbejde alene med hesten.

Mange heste er så nemme, at du lige fra starten kan tage hesten ud af flokken og arbejde alene med den. Men dette er langt fra en selvfølge. Så derfor, for at afhjælpe dette problem kan du benytte dig af at tage en ældre hest med dig i ridehuset, ud på de første gåture eller hver gang du skal noget nyt med hesten.
Som du sikkert ved, så lærer en stresset hest ikke særlig godt og dit arbejde kan være næsten spildt. Hvis du er alene med hesten i skoven og den stresser meget op, fordi den er væk fra sine artsfæller, så må du tage en kammerat med, som du kan stole på og som rider på en ældre rolig hest.

 

Hestens hals

Hestens hals kunne kaldes en humørpind.

Når halsen er rejst meget kan hesten være anspændt og når hesten søger ned og frem er hesten afslappet.

Ved at påvirke halsen kan man også påvirke hesten sindstilstand- siges det! Dette er endnu en grund til at få hesten til at søge korrekt ned og frem både i stilling og i bøjning men også i ligeudretning. Men det skal gøres uden tvang, da man ikke kan tvinge hesten til at slappe af. Det ligger i sagens natur. Derfor er jeg ikke tilhænger af indspændingstøjler.

 

 

Fokus og bufferzone. 2 nøgleord.

Hesten skal lære at fokusere på dig, og hesten skal lære at acceptere din bufferzone, for ellers er hesten et alt for stort dyr at omgås.

Rigtig mange ulykker med heste sker, mens rytteren opholder sig på jorden.
Dette skyldes måske uerfarenhed. Man ved ikke, hvorledes man skal tage sine forholdsregler, og det er ikke fordi hesten er ond.

Det kræver bla. at hesten er opvokset et sted, hvor de mennesker som omgås hesten ved, hvorledes man lige fra starten lærer den at acceptere ens bufferzone. Når man går ude i flokken, må man aldrig lade hesten flytte én. DU skal flytte hesten. Heste har meget styr på, hvem der flytter hvis ben.

Du skal flytte hestens ben og du må aldrig vise hesten, at du er bange for den; at den kan jage eller flytte på dig. Man behøver ikke have en truende adfærd. Man skal bare have så meget myndighed som en ældre hoppe, der styrer sin flok med et øres vippen eller med svirpen med en hale. Det kan være nok at sige en hvislelyd eller vifte lidt med armene som en kylling. Ikke for at skræmme hesten, men for at få dens fokus på dig.
Hvis du bare bevæger dig ud i en hesteflok med fx. unghingste, kan det være meget farligt, hvis du ikke ved, hvorledes du skal opføre dig. Hvis de pludselig bliver bange for noget udefrakommende, kan du risikere at hele flokken løber dig over ende. Derfor må hestene ikke tro, at du bare er en ”omvandrende madspand”. Men det er jo også meget praktisk, at hesten er så tam, at man kan lægge en grime på den på folden. Det er en balancegang.

Arbejde med bufferzonen indgår som vigtigt element igennem al omgang med hesten igennem hele dens uddannelse. Træder hesten dig over tæerne, er du ikke en tilstrækkelig dygtig træner.

 

Kapsunen

Med både rebgrime og kapsun kan du arbejde med hesten i siderne, på den måde, at du kan begynde at dreje hestens hals ind mod dig både på staldgangen, når hesten står stille (her påbegyndes det) for hånden og i longen, når du longerer.

Jeg lærer også hesten den øvelse som hedder ”Bending Stop”. Den indøves først fra jorden. Når hesten står bøjet ind mod dig, har hesten helle/frihed. Her står den i fred og ro og funderer over tilværelsen. Tøjlen skal give efter, når denne opgave udføres. Eftergiften er gäteau.

Husk altid at arbejde med hesten fra begge sider.

Opvæksten er vigtig

Det er vigtigt at unghesten har haft en ordentlig opvækst.

Med ordentli mener jeg, at unghestene har haft mulighed for at vokse op med gode og store pladsforhold sammen med artsfæller. Under frie forhold. Nogle tager føl og ungheste på boks hver nat, som ældre heste. Det mener jeg er misforstået. Ungheste skal have mulighed for at lege og de skal lære, hvorledes man opfører sig korrekt i en hesteflok og lære at finde sin plads i dets hierarki.

Jeg vil hellere tilride en hest som er lidt sky, end en "lommehest" som ikke har fået lov til at være hest under sin opvækst.
Det er langt sjovere at vinde en hests tillid, end det er at skulle være skrap hele tiden og passe på, at lommehesten ikke æder hånden af en. De heste som er blevet alt for tamme, på den "forkerte" måde, kan være farlige at omgås, fordi de glemmer at man er til stede.

Hvis de pludselig bliver bange for noget udefrakommende, kan der ske det, at de løber ind i én eller måske endda slår ud efter én, hvis man står i vejen.
En hest, som er lidt sky over for mennesker nok skal huske, at du er der og vil have fokus på dig og ikke på andre farer. Det, det handler om, er at få hesten til at SE dig, holde fokus på dig, samtidig med at du har hestens tillid.

FOKUS OG TILLID får du hverken ved at håndfodre hesten, og ej heller ved at slå hesten/afstraffe den.

 

Udstyret.

Jeg begynder altid det første arbejde i en almindelig grime.

Den har jeg på de første gange, jeg longerer. Hvis du har en roundpen giver det sig selv, idet der hele tiden er en ydre barriere, som du kan longere ud imod. Hvis du kun har et ridehus, kan det være nødvendigt at sætte noget bånd op til at markere et mindre areal af ridehuset. Det vil gøre det lettere for hesten, at forstå hvad den skal. Efter et par gange eller lignede kan du tage båndet ned.

Faren ved kun at bruge en roundpen er den, at hesten måske begynder at forholde sig for meget til den ydre barriere og ikke benytter træneren som fokus. Når hesten har lært at gå pænt rundt i longen både på højre og venstre side, kan jeg begynde at arbejde med enten et rebgrime eller en kapsun. Når hesten går rundt i longen, vil jeg gerne have at den går rundt i en afslappet skridt i den korrekte takt og en afslappet trav i den korrekte takt.

Jeg vil gerne kunne styre gangarten på den måde, at hesten skal begynde arbejdet i longen i skridt og sætte i trav ved et signal og skal kunne tages ned til skridt igen eller direkte ned i en parade eller fra skridt til en parade. At kunne dette giver dig mange fordele i longeringen.
Når jeg tilvænner hesten til sadlen er det en fordel, at du kan få hesten ned fra trav til parade også selv om den bliver bange for sadle eller den LYD sadlen laver.

Oftest er det mere lyden hesten er bange for, end det at den har noget på ryggen. Ved dit signal/stemmen stopper hesten og vupti, det som hesten blev bange for ophører også. Og så er alting jo godt igen. Så kan man lade hesten stå lidt i paraden og tænke over tingene inden man sætter den i gang igen. Dette er faktisk med til at forøge hestens tillid til dig. Fordi hesten ved at lytte til dig, bliver frataget pres på dobbelt vis både fra den farlige lyd, som ophører, og den får lov til at stoppe og slappe af.

Dette fif kan bruges igen og igen mange gange gennem træningen. Hesten lærer hurtigt, at når den stopper, så er det ”Frihed/helle”!
Derfor er fremad ”knappen” så vigtig, fordi hesten lærer stop så genialt igennem denne, hvis du bruger den optimale TIMING ved tegngivningen og metoden Pres og Pres af 100% konsekvent.

Det er ikke meningen at hesten skal bukke med sadlen. Det er blot en forkert ”sti” at lære hesten. Hvis hesten ikke har været igennem desensitivering omkring sadlen inden arbejdet i longen, vil hesten måske forsøge at slippe af med det farlige som er på dens ryg.
Har du gjort dit forarbejde godt nok, så vil hesten ikke bukke.

Fejl og rettelser

Man siger, at for hver gang man laver en fejl tager det 12 gange at få rettet op på den.

Hvor bogstaveligt dette skal tages, ved jeg ikke.  Men for at lave et billede på, hvad jeg mener, kan jeg beskrive det på følgende måde: Hestens hjerne er som et landskab. For hver ting vi lærer hesten, dannes der en vej eller en flod.

Næste gang du nærmer dig udspringet af denne flod vil vejen automatisk lede sig ind på denne vej. For hver gang vil floden blive dybere og dybere.
Hvis du vil undgå denne vej, skal du i en stor bue udenom det, du gerne vil undgå, og det kræver endnu mere af dig og dine færdigheder at kunne navigere uden om. (Hesten vil som regel byde ind med det sidst tillærte).
Du skal være endnu mere tydelig i dit sprog og signaler til hesten. Derfor skal du gøre det rigtige hver gang. Tænk den forestående lektion igennem på forhånd, således at du har gennemtænkt træningen i detaljer og ved nøjagtig, hvad du vil i dag med din hest.

Derfor er basis/grundtræningen så vigtig. Man skal have et fundament at falde tilbage på, hvis noget går galt. Hvis man senere i sin træning kommer til at fejle, kan man gå et par skridt tilbage på trappestigen, der hvor hesten igen føler sig tryg, og fortsætte derfra. Næste gang man når til det ”farlige” sted i træningen, ved man hvad man skal undgå eller hvad man skal gøre bedre.

Oplæring.

Da jeg i sin tid havde tilredet og trænet en del heste, synes jeg det var på sin plads at lære det rigtigt. Jeg tog derfor på et ophold på et stort islandshestecenter med over 200 heste i Sydtyskland, hvor jeg kunne lære tilridning fra grunden ved at arbejde med mange heste på én gang under kyndig vejledning fra en chefberider.
Igennem hele mit liv har jeg haft heste i tilridning og jeg har aflagt eksamen i mine færdigheder. Den såkaldte C-Træner prøve. Jeg har dog også efterfølgende dygtiggjort mig ved mange ride kurser hos både islandske, tyske, en fransk og danske beridere; (klassiske/akademiske/traditionnelle/horsemanship) og disse har inspireret mig til at forfine mine metoder og udvælge dem, som jeg har fundet mest passende i forhold til den enkelte hests personlighed.
Da jeg tog til Tyskland og valgte netop dette sted, var det fordi, jeg ville lære en sikker, systematisk og gennemtænkt metode. 

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.