Select Language

Select Currency

Kan den islandske hest springe?

Dette spørgsmål bliver ofte debatteret på diverse internetsider for islandske heste.

Der lyder dog ofte et enstemmigt ”ja selvfølgelig”, hvor folk tilmed glædeligt deler diverse oplevelser, erfaringer og tips med hinanden. I den forbindelse har jeg haft kontakt med to ryttere, Nicoline Lyngsie Morsing og Marie Emborg Jørgensen, til en snak om, hvilke oplevelser de har haft i forbindelse med springning på deres islandske heste.

11998359 10153669563213117 1054653076 n

Nicoline ejer hesten Mjölnir fra Pegasus, der i dag er 17 år. Ekvipagen så i sin tid springningen som en afveksling til den almindelige dressur, som efterhånden var gået hen og blevet til en sur pligt, der blot skulle overstås. For Nicoline og Mjölnir blev springning således en disciplin, som de begge havde det sjovt med, men samtidig også en disciplin, der styrkede deres sammenhold og gensidig tillid.

nicoline-spring-1

Nicoline og Mjölnir

 

Marie er garvet springrytter, der med hesten Sleipnir fra Fyrirbardi nåede at ride springstævner i mange år, heriblandt også at deltage til Hubertusjagt seks gange. Slepnir lever desværre ikke i dag, men grundet Maries mange år indenfor springningen, har hun en masse erfaring, som er guld værd for andre, der er nye i faget.

spring-marie-2spring-marie-1

Marie og Sleipnir

Springning som disciplin

Til sammenligning med konkurrencer for den almindelige ridehest er konkurrencer for den islandske hest en smule anderledes. Hestens gangarter er som oftest det centrale i konkurrencerne, hvor både skridt, trav, galop, tölt og pas fremvises. Der findes dog adskillige eksempler på, at springning er blevet implementeret i islænderverdenen. Dette ses eksempelvis i disciplinen Alrid, hvor den ene af de fem delopgaver, terrænlydighed, består af at skulle forcere forhindringer i naturen.

Tilmed deltager en del ryttere til almindelige springstævner og terrænstævner, heriblandt Hubertusjagt. Springning er dermed blevet en efterhånden stor del af islænderverdenen og den islandske hest altså sagtens anvendes til springning. Denne påstand er Nicoline enig i, på trods af, at hun gør opmærksom på, at der for nogle islandske heste kan forekomme gangartsmæssige udfordringer. Men som Marie tilføjer, så er den islandske hest en fantastisk springer fra naturens side, hvorfor man som ejer af en islandsk hest ikke skal tøve med at kaste sig ud i disciplinen, hvis lysten og modet er til det.

Men hvordan kommer man så i gang?

Dette vil blive taget op i det følgende, hvor jeg sammen med Nicoline og Marie vil komme med forskellige tips og råd til, hvordan man lettest kommer i gang med at springtræne.

Springtræning

Først og fremmest påpeger begge ryttere, at en af de vigtigste ting er, at der er tillid mellem hest og rytter. Samtidigt er det også vigtigt, at man har den grundlæggende ridning på plads.

  1. For at komme i gang med at springtræne vil det være en god idé først at vænne sig selv og hesten til at ride over en almindelig bom, som ligger på jorden. Her er det vigtigt at forsøge at ride over midten af bommen samt arbejde på, at hesten ikke slingrer.

  2. Når bomøvelsen er udført adskillige gange, og både rytter og hest finder sig tilpas ved situationen, kan man begynde at hæve bommen en smule fra jorden, således at både rytter og hest får en fornemmelse af et rigtigt spring. Her er det igen vigtigt at ride lige på springet, samt at få hesten til at føle sig tryg.

  3. Marie nævner, at det for hende har været en rigtig god hjælp, at lægge en bom foran springet (cirka 30 til 50 cm fra - alt efter hvor højt springet er) da dette hjælper både hest og rytter til at vurdere, hvor der skal sættes af.

  4. Efterfølgende kan man, i et tempo der passer både hest og rytter, begynde at øge sværhedsgraden på træningen. Dette kan eksempelvis gøres ved at øge højden på springet, træne forskellige typer af forhindringer samt træne forskellige baner, der styrker både hest og rytter i at navigere rundt.

  5. Både Nicoline og Marie påpeger yderligere, at løsspringning kan være en rigtig god måde at introducere hesten for springning. På den måde får hesten lov til at prøvespringe uden rytter først, hvor den både træner afstande samt får følelsen af, hvordan det er at springe. Derudover er løsspringning også en god ide at træne regelmæssigt, hvor Nicoline nævner, at hun løsspringer Mjölnir cirka hver anden uge, da det er med til at give ham styrke i bagparten og ryggen.

Som en af de vigtigste ting nævner Marie slutteligt, at man altid skal have styr på sikkerheden. Her er det først og fremmest en god idé altid at være to, når man springer. Derudover er det også altid en god ide, at træningen overværes af nogle, der har et godt kendskab til disciplinen, eventuelt en træner, således at man kan modtage vejledning og tips, samt hvis der skulle opstå problemer undervejs.

Et stort tak til Nicoline og Marie for deres hjælp!

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.