Icehorse Festival

Icehorse Festival er blevet afholdt 5.-8. april 2018 i Herning.

Det er for første gang at et indendørs DRL stævne af dette størrelse og karakter er blevet afholdt side om side med udstillere. Det har været en storslået oplevelse for deltagere, publikummer, frivillige og ikke mindst for arrangørerne. icehorsemedia har i sammenarbejde med zibrasport foretaget nogle interviews mens Icehorse Festival stod på. Du kan gense vores interviews her, direkte fra Zibrasports arkiver. - Icehorsemedia modtager ikke sponsorater igennem reklameindslag.

Vejen til verdens største indedørs stævne

I den aller første livesending fra Icehorse Festial har vi de tre arrangører, Stine Sandahl, Lone Bertelsen og Rasmus Møller Jensen, i studiet til en snak om, hvorfor man har lyst til at lave verdens største World Ranking-stævne, hvad man kan opleve på festivalen, og hvilke udfordringer der har været undervejs. 
05-04-2018 Klokken 11.00 - Vært: Icehorsemedia.com - Runa Ammitzbøll Flügge

Hvordan avler og rider man sig til succes?

Hvordan avler og rider man sig til succes? Hvordan bruger man World Fengur? Og hvordan skal en drægtig hoppe fodres? Det kan du få svaret på i anden udsendelse fra Icehorse Festival, hvor vi har besøg i studiet af Christina Johansen og Hans-Christian Løwe fra Vivildgård. De rider begge på landsholdsniveau, avler deres egne konkurrenceheste og har en Masterclass med talentudvikling af unge ryttere.
05-04-2018 Klokken 16.00 - Vært: Icehorsemedia.com - Runa Ammitzbøll Flügge

 

Nils-Christian kaster glitter på islænderverdenen

Andendagen på Icehorse Festival er i fuld gang, og i dagens første udsendelse har vi besøg af nordmanden Nils-Christian Larsen til en snak om at ville præstere, give islænderverdenen lidt ekstra glimmer og at vælge Herning som sin nye hjemby. Vi ser også nærmere på Equsanas nye slankefoder, og så fortæller Jeanette Holst Gohn om at være på Landsholdet som amatør og sin nye stjernehest Blossi frá Efri-Gegnishólum, som netop har kvalificeret sig til til T2 og 5.1 efter kun 2,5 måned i hendes hænder.
06-04-2018 Fredag kl. 11.00 - Vært: Icehorsemedia.com - Runa Ammitzbøll Flügge

 

9-årige Malte vil være verdensmester som sin mor.

Det tog Charlotte Cook mindre end fem år, fra hun startede med at ride pas, til hun blev verdensmester i Holland sidste år. Forklaringen på succesen skal findes i en helt særlig ridestil, som Charlotte Cook har taget med sig fra galopverdenen. Det, følelsen når man venter i startboksen og nye træningsteknikker fortæller hun om i dette interview, hvor hendes søn, 9-årige Malte, også kommer forbi og fortæller om sine oplevelser som den yngste rytter til Icehorse Festival. 
06-04-2018 kl. 16.00  - Vært: Icehorsemedia.com - Runa Ammitzbøll Flügge

Steffi slipper hestene løs og skifter landshold

Der er for alvor kommet gæster på Icehorse Festival, og i lørdagens første udsendelse har vi besøg af Steffi Svendsen fra stutteriet T-Land. Steffi har vært med til at lave den flotte promoveringsvideo for festivalen og fortæller desuden om skiftet fra tysk til dansk landshold. Vi ser også nærmere på Shannon Dalgård Tsomidis smukke tegninger og taler med Jens Karup om at være sportsdommer og uddele høje karakterer.
07-04-2018 kl. 11.00 - Vært: Icehorsemedia.com - Runa Ammitzbøll Flügge

Årets kåringsrytter og årets avler - Agnar Snorri Stefánsson

DI fejrer 50-års jubilæum i år og har blandt andet både foredrag og et storslået jubilæumsshow med til Icehorse Festival. Det fortæller formand, Mie Trolle, om i denne udsendelse, hvor også Agnar Snorri Stefánsson fra Stald Gavnholt kigger forbi og fortæller om, hvordan det er både at blive udnævnt som årets kåringsrytter og årets avler.
07-04-2018 kl.16.00 - Vært: Icehorsemedia.com - Runa Ammitzbøll Flügge

 

Alle er ellevilde med Icehorse Festival

Icehorse Festival lakker mod enden, men hvordan er det gået? Vi har besøg i studiet af de tre arrangører Lone Bertelsen, Rasmus Møller Jensen og Stine Sandahl til en snak om stævnet, de frivilliges indsats, jubilæumsshowet, gæsternes feedback og meget mere. 
08-04-2018 kl. 11 - Vært: Icehorsemedia.com - Runa Ammitzbøll Flügge

Relaterede artikler

Hvor er vi på vej hen?

Vores elskede, dejlige og usædvanlige islandske hest, med alle dens fantastiske egenskaber, giver os så meget i vores liv og i vores hverdag.

World Toelt indtager Odense

For 11. år i træk kan du opleve islandske heste i særklasse, når Arena Fyn danner rammerne om det store indendørs show World Toelt.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.