Select Language

Select Currency

Worldtölt – Den store finale

Den store finale i T.1 er hvert år det sidste indslag i World Tølt.

Dem som holder ud, til klokken slår 20.30 lørdag, får altid en oplevelse af heste i verdensklasse og høj stemning. Feltet var, som de andre år, rigtig stærkt og både Sverige, Norge, Island og Danmark var repræsenteret.

Som mange andre, havde jeg en helt klar idé om, hvem der ville vinde T.1 i år. Jóhann Rúnar Skúlason, forsvarende verdensmester og World Tølt-vinder, vandt igen i år. Det var ingen overraskelse. Dog var det en Jóhann Runar Skúlason uden den skønne hingst, Hnokki frá Fellskoti, men med det unge talent Gapur fra Højgaarden, som gav de andre deltagere baghjul.

Gapur er en smuk hingst fra 2008, som viste store bevægelser og stabilitet i alle tre dele af T.1 A-finalen. Han og Jóhann modtog ingen karakterer under 8, og fik en samlet total på 8,22! Denne stabile og faste præstation var skyld i, at de var vinderne. Den svenske rytter Unn Kroghen Adalsteinsson og hendes hest Hrafndynur frá Hàkoti scorede rent 9-taller i den sidste del af konkurrencen, som er den hurtige tølt, men det var ikke nok til at slå Jóhann og Garpur. Unns sidste karaktermodtagelse, var dog en af dagens bedste oplevelser. Det er sjældent, at man ser toprytterne reagere så rørende over deres flotte resultater. Unn lod til at blive helt chokeret, og hendes første reaktion var, at smide tøjlerne og give sin hest det største kram om halsen. Hun var også den eneste rytter, som jeg så give sin hest en godbid. Jeg tror mange andre i salen, også blev mærket af hendes stolthed og begejstring for sin hest, hvilket var en god oplevelse.

Læs også:

:: Worldtölt - en rejsereportage

:: Worldtölt - Det store hingsteshow

Hvad er T.1?

T.1 er den sværeste tøltklasse i sportskonkurrencerne (FIPO). Klassen rides i tre faser.

Første fase består af langsom tølt.

Anden fase er straks svære, hvor der skal rides langsom tølt på kortsiderne, og skridtlængden skal væsentligt øges på langsiderne.

Den tredje og sidste fase består af en omgang tølt i hurtigt tempo.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.