Select Language

Select Currency

Gulla og guldet!

Fantastisk stævne i Skeifa, Svendborg!

Et stort, flot og velarrangeret stævne ved DI-lokalklubben Skeifa ved Svendborg blev afholdt i det smukkeste vejr i den nyligt overståede Kristi himmelfartsferie. Stævnet var et WRL (WorldRankingList) og DRL (Den danske rangliste) stævne i sport samt DRL i Gædingakeppni.


islaendere.dk har fulgt stævnet med glæde og nysgerrighed og mødte den stolte og overraskede vinder af T.1. Gulla Gudnadottir.
Gulla vandt T1. på sin hoppe Dalvor fra Stafni med en total på 7,17 samt opnåede en 4.plads i Gædingakeppni B-flokk med karakteren 8,557.



“At vi skulle vinde T1 var ikke helt det, der stod i kortene, da vi red en noget ustabil udtagelse, hvor Dalvor i sin frie tølt var usikker i hjørnerne. Vi lå nr. 6 i udtagelsesrunden, men i finalen dagen efter, var det som om at ALT klappede, og Dalvor gav alt, hvad hun mestrede og var meget stabil. 
Alt klappede, og jeg blev høj af glæde og stolthed, da mange måneders træning lønnede sig 100%.   
  
    
Stævnet var superfedt, og der var styr på planlægning og afvikling - det var et virkelig godt stykke arbejde fra arrangørens side. Stævnet var ét af de første i år med WRL-status og det tiltrak sikkert mange, at der samtidig blev afholdt DRL-Gædingakeppni. Samtidig var stævnet også vigtigt i forhold til at opnå karakterer til det kommende DM.



Jeg glæder mig meget til den kommende ISI-cup på Hedeland samt udtagelsesstævnet i Svenstrup - Dalvor og jeg bliver ved med at træne styrke, så vi bliver helt klar til DM. Jeg vil gerne sige tusind tak for denne gang og tak for et meget flot og veltilrettelagt stævne”



Du kan se billeder fra Skeifas facebookside her

Du kan lære Gulla bedre at kende lige her: 



...(uddrag af tidligere artikel på islaendere.dk om Gulla Gudnadottir og Sölvi Sigudarson):
En sommeraften i Nord nær Akureyri jager en ung Gulla får med sin fætter. Hun er spændt og glæder sig, for næste morgen skal familien på en lang, men hård tur med hestene. I jagten på fårene sætter Gulla over en grøft og får én af fingrene i klemme. Med udsigten til at skulle blive hjemme fra en 5-dages ridetur, vælger Gulla at bide smerten i sig, tie stille og blot få sin mor til at sætte en forbinding på. Familien rider afsted næste morgen uden at vide, at Gulla rider med smerter.
 Da familien efter den 5 dage lange og strabadserende tur får beskeden på skadestuen  - at Gulla har redet med en flænge i knoglen i fingeren hele vejen var Gulla ikke ked af det, men lykkelig – hun gik ikke glip af turen, og dét var det vigtigste!

Fra minder til konkurrencer  

Gulla er født ind i en familie, hvor heste har været omdrejningspunkt. 
Eftersom der ikke var plads til heste inde i selve byen, hvor hun og familien boede var  familiens heste er opstaldet tæt derved og en stolt Gulla, fik allerede som som seks-årig ride sin helt egen ridehest - Solon.

Gullas forældre er stadig hobbyfolk, som hun kalder det, og hun husker mange skønne rideture om sommeren i bjergene. Det var meget motiverende for Gulla, der som noget helt naturligt, tog sin søn med på en lignende tur kun 4 år gammel!

Bjergturene var ikke det eneste, der motiverede Gulla. Som seks-årig og med  Solon ved sin side, fik hun en bronzemedalje i en seniorklasse. Derfor startede interessen for konkurrence meget tidligt, og hun fortæller, at hendes forældre måtte køre rundt med hende til stævner konstant.

I dag har Gullas 9 år yngre søster også efterfølgende fået stor interesse for konkurrence, og hun driver nu en træningsstald i syd Island med sin kæreste.

Tiden på Holar

Med en barn- og ungdom stærkt præget af opvæksten blandt islandske heste og med gode resultater på banerne gennem efterhånden mange år, var det med stor motivation, at Gulla besluttede at søge optagelse på Holar. Efterfølgende fik hun også en uddannelse som folkeskolelærer. Gulla beskriver, at hun var sulten efter at lære mere og forfine sin ridning, som hun i øvrigt mener, at hun aldrig bliver færdig med.
Hun ser tilbage på studietiden, som et stort privilegium. Dét at kunne uddanne sig i noget, man brænder så meget for, og på så højt et fagligt niveau har givet en enorm glæde og tilfredsstillelse. Gulla afsluttede sin uddannelse fra Holar i Hjaltadal som ridelærer i 2000.                



Beslutningen om at flytte til Danmark?
Gulla flyttede til Danmark i 2006 og startede et firma med træning og salg af islandske heste med sin tidligere kæreste. Hun skiftevis arbejdede enten som selvstændig med heste eller som folkeskolelærer.
I 2010-2011 arbejdede hun på Himmelbjergegnens natur- og Idrætsefterskole med ansvar for islandshestelinjen, og indtil for nylig arbejdede hun som ridelærer på Helgenæs Naturefterskole med ansvar for Islandshestelinjen.

Hendes drøm er at fortsætte med at udvikle sig som rytter, træner og underviser for, som hun siger, tager det aldrig ende. ”Jeg vil fortsætte med at træne heste på en hestevenlig måde, hvor jeg lægger vægt på et professionelt og harmonisk stykke arbejde”.

Foto leveret af Gulla. Gulla og Dalvor

Gulla

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.