Select Language

Select Currency

Den fantastiske fortælling bag ISTØLT Frederikshavn

Af Kristina Christensen
Isstøvet har lagt sig. Vi er på den anden side af ét af vinterens højdepunkter i islandsheste-verdenen. 

Ikke alene et højdepunkt i en kold mørk vintertid, men set i et større perspektiv - den måske mest slagkraftige synliggørelse af vores fantastiske islandske hest nogensinde i Danmark!

 

Fra landbrugssamfund til oplevelsesøkonomisk vækstområde

Vi skal tilbage i 1950´ernes Danmark. Nordvendsyssel er landbrugsland, opdyrket af utallige mindre husmandsbrug. Til enhver selvforsynende bedrift hører højst et par arbejdsheste, og natursynet præges af tanken om udnyttelse og indvinding af ressourcer. Naturen er et levebrød, der skal bidrage til indtægt og sørge for mad på bordet. Som sådan ikke noget, man bekymrer om at passe på.

Tiderne skifter, og typer af lovgivning omkring beskyttelse af særligt sårbare naturområder træder i kraft. Samtidig ses en stigende tendens til effektivisering af landbruget og udfasning af husdyr som arbejdskraft. Mange mindre husmandssteder går fra at have status som bedrifter, til at have status af nedlagte landbrug med høj herlighedsværdi for naturglade købere, der gerne pendler mellem by og land. Naturen får en ny betydning som kulisse til det moderne menneskes drøm om at have et fristed fra arbejdslivet. Et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor man kan trække sig tilbage, finde hvile og overskud.

Midt i drømmen om frihed indfinder der sig i Nordvendsyssel efterhånden en stigende bestand af islandske heste. Denne hårdføre, nøjsomme og letomgængelige race med et pasningsbehov, der matcher det udearbejdende menneske, dumper lige ned og passer som fod i hose med tidsånden, drømmene og længslen efter fred og frihed. Levestandarden i Danmark stiger og tillader at drømme kan udleves. Naturen er ikke længere noget man lever af, men lever for. Den islandske hesterace gør sig godt som fritids- og hobbydyr, og antallet i Nordvendsyssel overstiger efterhånden antallet af brugsheste i datidens mindre bedrifter.

 

En ildsjæl på Jerup Hede

Midt på Jerup Hede indfinder der sig såmænd også et par islandske heste hos familien Kjær Madsen. Faren i familien er Jan Michael Madsen, én af hovedaktørerne bag et event, der starter i det små, og efterhånden blæser islandsheste-verdenen i Danmark omkuld - senest med, måske, Danmarks mest omfattende livetransmission indenfor islandshestesporten!

Hvad der startede som en filosofisk betragtning af Nordvendsyssels udvikling fra landbrugsland til højværdinatur med uudnyttet potentiale, bliver en kæphest for Jan Michael. Hvad er det for en fortælling dette område byder på? Hvilke fantastiske historier ligger der gemt her? Kan Storytelling bidrage til øget bosætning, og har oplevelsesøkonomi en fremtid som bosætningsincitament i Nordvendsyssel? Hvad med det stigende antal islandske heste i Nordvendsyssel - besidder området de kvaliteter, der åbner op for en øget målgruppe af islænderentusiaster, der kan leve sine drømme ud?

Det må næsten være skæbnen, der gør at Jan Michaels tanker om storytelling og bosætning, finder vej til avisernes spalter og derefter til en kommunal kulturchef, der tør tænke ud af boksen. Timingen er således perfekt, da der nogenlunde samtidig lander store tanker om et islandsheste-event i Iscenter Nord på skrivebordet hos Frederikshavn kommune. Bagmændene er to nordjyske topnavne inden for islandshestesporten, Jóanis íHoygarðinium og Rasmus Møller Jensen, samt islandsheste avler og fritidsrytter Simon Mortensen.

 

Vittighed eller alvor?

De fire ildsjæles tanker og idéer vækker genklang, men også et smil på læben. Dels hos ledelsen i Iscenter Nord, den lokale ishockey-forening White Hawks samt i Frederikshavn kommune.

Er det alvor eller er det en vittighed, at disse småpjuskede hestes indtog i Nordvendsyssel har potentiale til at løfte områdets identitet som Danmarks mest imødekommende landdistrikt for naturhungrende og frihedselskende islænder-elskere? Kan disse væsner ligefrem være incitamentet for at nye familier ønsker at bosætte sig permanent i området og kan et islandshesteshow på is bidrage til vækst og synliggørelse af Nordvendsyssel som et attraktivt hobby-cluster med muligheder for sideerhverv, identitetsformulering og veje til udvikling?

Spørgsmåleneudspringer naturligt af en vis skepsis. Og dog ……Forudsætningerne er tilstede:

  • - Lige udenfor døren findes Danmarks længste stedbundne infrastruktur med 200 km tinglyst riderute. Ruten kaldes “Riderute Nordvendsyssel”, og de nemme og medgørlige islandske heste og deres mennersker kan enten som turister eller som fastboende opleve lysets land uden at skele til privat-skilte og opsatte hegn
  • - Ejendomspriserne ligger i et niveau, hvor en bred målgruppe kan være med
  • - Et allerede stort islandsheste samfund er til stede og et stort antal økonomisk uafhængige “unge”ældre, har i de kommende år mulighed for at udleve deres drøm.

Derfor bliver svaret påde mange skeptiske spørgsmål JA! Hele vejen rundt!
Idéen skal have vinger og støttes derfor økonomisk i opstarten af Frederikshavn kommunes Karizma-midler i 2010. Danmarks største istølt-event bygget på herskende teorier om oplevelsesøkonomi og forankret i storytelling er en realitet!

Projektgruppen, består i projektets start og i de første par år i hovedtræk af Jan Michael, Rasmus, Simon og Joanis, samt et særdeles engageret personale i iscenteret. Rollerne er velfordelte og alles kontakter, netværk og erfaringer kommer i spil.
Der er fantastiske forbindelser til dygtige konkurrenceryttere både i Danmark og i udlandet, til nordjyske lokalklubber og til fagfolk indenfor den nordjyske medie- og kommunikationsverden. Både bredde og elite medvirker i fællesskab til at stable et hidtil uset arrangement på benene med temmelig få midler.

Måske er netop det lokale ejerskab, der er medvirkende til, at projektet kommer godt fra start. Publikum tager positivt mod idéen, og en ny tradition er tilsyneladende født i Nordjylland.

Stigningen af frivillige tiltager som årene går, samtidig med at sammensætningen i projektgruppen løbende ændrer sig. Præmisserne for at kunne involvere sig afhænger naturligt nok af ændringer i medlemmernes arbejds- og familieliv. Det bevirker, at projektgruppen mindskes, og man tvinges til at finde ind til selve istølts dna for ikke at tabe kvalitet…

Storytelling er stadig ét af nøgleordene, men alligevel melder spørgsmålet sig om, hvad istølt er for en størrelse…………Er det et show? Et det en konkurence? Er det et stævne? Er det formidling af den islandske hests kvaliteter og alsidighed? Eller er det et redskab til synliggørelse og bosætning?

At skulle finde ind til kernen af istølts berettigelse og dets koncept er måske dén afgørende faktor, der bevirker, at begivenheden vedbliver at have en magnetisk tiltrækningskraft i januarmørkets vinteraftener. Interessen daler ikke, og kvaliteten forsøges fastholdt med et skarpt blik for budgettet samtidig med at istølt søges gennemføres uden profit for øje.

I årene der kommer vedbliver istølt at være et samlende og svimlende arrangement, hvor et bredt publikum fester omkring den islandske hest. Bredde, fordi topkonkurrenceheste og verdenseliteryttere opleves side om side med børn og unge fra foreningslivet, der fortjener mindst lige så stor en del af rampelyset. Vi oplever humor, frisind og glæde på tilskuerpladserne, når musikken brager ud af højttalerne og lyset flimrer i hestenes lange maner. Her handler det på tilskuerrækkerne ikke om at tage sig godt ud i jakkesæt eller kjole. Dresscoden er varme heldragter og uldne strikketrøjer. Den uhøjtidelige og praktiske påklædning hiver stemningen ned på jorden, mens humøret i top.

Vi bliver populært sagt “grounded”, som i omgangen med de elskede islandske heste, og følelsen af at feste med ligesindede giver ro og tillader os at være uprædentiøse.

Istølt er oprigtigt tænkt og ment, og det mærkes helt ud i storetæerne påtilskuerpladserne.

 

Istølt-festival?

Isstøvet lagt nu sig…. toget er buldret forbi og en silhouet, der børster støv af skuldrene, viser sig for ens indre blik. Der er igen stille på Jerup Hede, hvor islænderne på familien Kjær Madsens ejendom får en tot ekstra hø til vinternatten. Sammen med hestene lades der op under de store åbne vidder, og der tænkes til stadighed nye tanker om Nordvendsyssels potentiale for vækst og bosætning. Joanis, der også er en særdeles afgørende aktør bag istølt, det økonomiske rygstød: sponsorerne samt alle de frivillige og rytterne, der har deltaget, hviler velfortjent ud og lader op til fremtidens istølt.

En fremtidens ISTØLT, der vil være at finde i en strategiudviklingsproces sammen med Erhvervshus Nord i Frederikshavn Kommune udfra tankegangen: Der ér bosætnings- og erhvervsmuligheder i ISTØLT og i islandske heste! Et samarbejde, der skal medvirke til at kortlægge de muligheder, der er i denne "islænderfortælling" - i denne niche, og pege på vigtigheden af at inddrage de mange professionelle og frivillige i hele området, som står klar til at bidrage, så en seriøs politisk agenda for området kan beskrives. Der skal skrives strategi, kortlægges værdikæde samt laves konkrete forretningsmodeller med alle interessanter omkring bordet.

Dermed er de næste kapitler i fortællingen godt i gang med at blive skrevet. Vi andre kan glæde os, for hvad istølt 2017 angår, så vælter idéerne frem på bordet fra mange sider. Idéer og kræfter, der ikke sådan lige lader sig sætte på formel. De har fat i noget rigtigt i Frederikshavn ….. drømmene både lever og udleves, og hvem ved - måske vokser istølt sig til at blive mange islænderentusiasters allerstørste drøm: En egentlig ISTØLT FESTIVAL??

 siggi istoelt 2015

Siggi Óskarsson og Minning fra Tölthestar. -- Vi ved godt at det er fra ISTØLT 2015, men kunne simpelthen ikke stå for dette billede! Taget af Andreas Hejndorf.

Fakta om Istølts synlighed:

TV2 oplyser at ialt 25.000 så TV-transmissionen derhjemme, og hertil kommer antallet af seere, som så TV2-produktionen som internet-streamet TV på hjemmesiden TV2nord.dk.

Desuden har 11.000 set ISTØLTs egen internet stream på www.istølt.dk med en nationalfordeling som ser således ud:

  • Danmark: 50%
  • Sverige: 15%
  • Norge: 11%
  • Finland: 7%
  • Holland: 7%
  • Island: 3%
  • Tyskland: 3%
  • England: 1%
  • Belgien: 1%
  • Andre: 2%

Samlet har ca. 50.000 set ISTØLT Winthermatch 2016 som en medietransmitteret produktion. Og endeligt har et afgørende vigtigt ´on site´publikum, ialt knap 1.500, bestående af gæster, ryttere, assistenter, teknikere, sponsorer mv., overværet ISTØLT LIVE i SKAGA OMEGA ISTØLT ARENA den 30. januar 2016.

Facebook:

På Istølt Frederikshavns Facebook er opslagene siden åbningsopslaget den 19. november nået ud til ikke mindre end 428.121 modtagere og er Liket ikke mindre end 5.100 gange, samt delt 1.000 gange.

 

Relaterede artikler

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.