Strøelse

Traditionelt har halm været anvendt som strøelse i både bokse og løsdriftsstalde.

Anvendelsen af halm som strøelse var tidligere den eneste strøelsestype, fordi det var billigt i drift, og hestene samtidig kunne spise af halmen. Oprindeligt var det også let at håndtere halmen, da den blev presset i små baller. I dag kræver det maskiner at håndtere bigballerne.

Islandshesteejere benytter sig i høj grad af løsdriftsstalde og læskure, der ofte ligger et stykke væk fra boligen. Specielt for hesteejere, der ikke har maskiner, har det givet meget kørsel med trillebør at fragte halmen.

En del islandshesteejere har derfor søgt efter alternative former for strøelse, der ikke kræver så store mængder i den løbende drift, og når der skal anlægges en madras. For alle de alternative typer støelse gælder det, at det er en fordel at have et tørt overgangsareal mellem staldindgang og madras, så der ikke trækkes for meget mudder med ind på madrassen. Anvendes en alternativ form for strøelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at stråfoder som wrap, halm og hø i kkke blandes med den alternative form for strøelse, da egenskaberne herved forringes.

Vi vil her gennemgå en del af de strøelsesprodukter, der findes på markedet. Vores gennemgang er baseret på informationer fra leverandørerne af strøelse. De fleste af de gennemgåede produkter er kendetegnet ved at være restprodukter fra andre primære produkter.

stroelse-hampHamp

Industrihamp, der bruges som støelse til hest har et meget lavet indhold af cnnabinol (og kan altså ikke ryges), og det er årsagen til, at det er tilladt at dyrke hampen. Hamp består af en yderdel, kaldet fibrene, og en inderdel kaldet skærver. Det er skærverne, der bruges til strøelse, og fordelen ved dem er, at de har en meget stor sugeevne, der går helt op mod 500%. En anden fordel ved anvendelsen af hamp som strøelse er, at hamp absorberer lugten af ammoniak.

Hampen leveres typisk i poser af 20 kg eller i bigbags på 85kg, og den udlægges i et passende lag, når en madras anlægges i et passende lag, når en madras anlægges. En madras forventes at kunne holde i 2 år. Producenten Hestehamp oplyser, at der skal bruges godt 11kg/kvm til anlæggelsen af en madras, herefter ca. 10 kg pr. måned pr. kvm. Det anbefales at fjerne hestepærer løbende. Det løbende forbrug vil være mindre i løsdrift. Hamp er velegnet til løsdrift, da den ikke fryser.


Hør

Hør har ikke været anvendt som strøelse særligt længe. Det skyldes primært, at det skabte for meget støv. Det problem har producenterne nu løst, og derfor kan det fint anvendes som strøelse. På samme måde som hamp er det den del af planten, som ikke kan anvendes industrielt, der anvendes som strøelse. Grossisten oplyser, at hør giver en meget fjedrende madras, der suger væsken ned til bunden af madrassen og på den måde efterlader overfladen tør. Hør absorberer lugten af ammoniak i op til 8 uger.

stroelse-hoer

Anlæggelsen af madras kræver ca. 60l/kvm. Herefter knap 120l/kvm pr. måned. Hør sælges i baller på ca 120l, der vejer ca 21 kg.


Spåner

Spåner var det første alternativ til halm, og tidligere var spåner det eneste alternativ til halm. Dengang produceredes spånerne kun med en relativ fin struktur. I dag fås spåner i forskellige grovheder.

Grove spåner giver en fyldigere strøelse, som fremstår mere luftig. Grove spåner har også den fordel, at de giver en længere holdbarhed. Staldarealet vil derfor fremstå lyst og dufte af træ. Støvmængden ved anvendelsen af spåner er meget lille, fordi alle små partikler har været gennem en mekanisk rensning. Spåner har en sugeevne på 2-3 gange deres egen vægt.

Der skal bruges ca. 3-4 baller spåner til at anlægge en madras i en boks på 4x3m. Madrassen vedligeholdes ved at fjerne hestepærerne dagligt, og ved 1 gang om ugen at fjerne våde spåner og strø 1-2 friske baller spåner ud ovenpå.

Spåner giver et næsten støv- og lugtfrit staldmiljø, fordi spånerne suger fugten og lugten af ammoniak. Spåner er derfor et udmærket alternativ til halm i en løsdriftsstald, men er ikke ligeså økonomisk og vedligeholdelsesvenligt som halm.


Træpiller

Træpiller er hyppigt anvendt som strøelse i hestebokse. Til anlæggelsen af madras i en boks på 4.3 m bruges ca. 10 sække træpiller á 15kg, eller ca. 12 kg/kvm. Pillerne strøes ud, hvorefter de vandes let. Vandingen har den effekt, at pillerne smuldrer hurtigere. Herefter fjernes hestepærerne dagligt, og ca. 1 gang om ugen tages det våde ud, og der støes ovenpå med 2-3 poser træpiller.

Træpillerne suger rigtigt godt og holder derfor boksen tør. Samtidig støver træpiller ikke, og lugten af ammoniak absorberes godt.


Tørv

Tørv leveres fra tørvemoser i Sverige eller Baltikum. Tørv har en ekstrem god sugeevne og fjerner ammoniak og andre gasser. Tørven er mørk, hvilket kan give et uønsket visuelt udtryk i stalden. Derfor blandes tørv ofte med spåner i et såkaldt tørvemix. Fordi tørven er hårdt presset og indeholder beskedne mængder vand, kan det give udfordringer ved brug i hård frost. Tørv er den type strøelse, der nedbrydes hurtigst, og det betyder, at trøven kan køres direkte på marken, bruges som tropdressing i rododendronbedet, eller som jordforbedring i køkkenhaven. Man behøver altså ikke en markstak (se møddingsregler) for at kompostere tørven.

Tørv suger næsten 10 gange sin egen vægt. Der skal bruges ca. 3-4 baller til at anlægge madras i en boks på 4x3m. Madrassen vedligeholdes ved dagligt at fjerne hestepærerne, samt at der ca. 1 gang ugentligt bliver fjernet vådt tørv og strøet 1-2 friske baller ovenpå. Nogle vælger at strø lidt spåner ovenpå den mørke tørv for at skabe et lyst og indbydende indtryk af staldarealet.

Tørv giver et næsten lugtfrit staldmiljø, sugeevnen er godt, og lugten af ammoniak er minimal. Tørv er derfor velegnet i en løsdriftsstald, men har tendens til at fryse, når det bliver rigtig koldt om vinteren. Derudover er tørv meget økonomisk i brug, og madrassen kan ligge en hel sæson.

stroelse-piller-toerv

Artikel fra e-magasinet Islandsk hest

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.