Social kontakt med artsfæller er vigtig for hestens adfærd og indlæringsevne

Heste er sociale dyr, der i naturlige omgivelser er i tæt kontakt med andre artsfæller det meste af deres liv.

artsfaeller-1-marie

Billeder af Marie Rønn

De lever i grupper, hvor de mest forekomne hos vilde heste er haremgrupper, som består af en hingst og dens hopper og afkom. Når unghingstene bliver ca. to år forlader de flokken og danner bachelorgrupper og ses næsten aldrig alene. Plage som ikke får social kontakt med andre artsfæller kan udvikle en problematisk adfærd overfor andre heste, men også overfor mennesker. Det er derfor en vigtig del af hestens opvækst, at socialisere sig med andre heste, som også lovgivningen pointerer:

§17, stk. 3 Når føl og plage er på fold, skal de, indtil de er 2 år gamle, på fold sammen med artsfæller, medmindre veterinære forhold taler afgørende herimod.

Et forsøg blev lavet i 2001 for at undersøge opstaldningssystemets påvirkning af hingsteplages adfærd, hvis de havde været opstaldet alene eller i grupper af tre. Forsøget så især på problemstillingen med, at hingste ofte bliver opstaldet alene i stald og på fold. Grunden herfor er, at hingste ses som værende mere aggressive og kan forvolde skader på andre heste og dem selv. De pointerer problemet med, at selv i naturen ses hingste meget sjældent alene, da selv ældre hingste, der har mistet sin flok, oftest også slutter sig til bachelorgrupperne.

artsfaeller-3-marie-s
Rebound effect

I forsøget blev de to-årige hingsteplages adfærd vurderet, da de blev lukket sammen med andre heste, efter at have været opstaldet alene eller i grupper i ni måneder. Man fandt bl.a. at de enligt opstaldede hingste reagerede mere voldsomt på at møde andre ukendte hingste end de gruppeopstaldede hingste. De havde en signifikant større undersøgelsestrang og et højere niveau af aggression, leg i form af slåskampe og gnubbeadfærd, hvilket vurderes til at være en respons på den længerevarende forhindring i at udføre naturlig socialiseringsadfærd overfor andre heste. Denne forøgning af en specifik adfærd efter en længerevarende forhindring, siges at være en “rebound effect”, der gør, at når dyret får mulighed for at udføre en adfærd igen, kompenserer den for den længerevarende deprivation ved at intensivere adfærden.

Den intensiverede mængde af social gnubbeadfærd og leg i løbet af de seks uger hingstene blev undersøgt, forblev højere hos de tidligere enligt opstaldede hingste end hos de tidligere gruppeopstaldede hingste, hvilket kan tyde på, at effekten enten er langvarig (mere end seks uger) eller at disse hingste havde fået en forblivende højere motivation til at udføre adfærden.

De gruppeopstaldede hingste socialiserede sig også mere med deres tidligere gruppe end de enligt opstaldede hingste socialiserede sig med deres tidligere nabohingst, som de havde kunnet lugte og se gennem bokstremmer, men ikke fysisk socialisere sig med. Dette indikerer at, hvis hestene ikke får fysisk kontakt med nabohesten, kan hesten ikke skabe en tilknytning til den anden hest og dermed er den fysiske socialisering en vigtig komponent i socialiseringsadfærden og opbygningen af relationer.

Opstaldningens betydning på indlæring

Et andet lignende forsøg fra 2003 undersøgte opstaldningens betydning for hingsteplages indlæringsevne, hvor hingstene igen enten blev opstaldet alene eller i grupper af tre. Hingstene blev herefter udsat for et opdragende træningsforløb (stå stille, bundet, løfte ben, berøring mm.) bestående af 43 trin i 10 minutter pr. dag over to vintre.

Hvis plagene gennemførte et trin kunne de komme videre til næste. Forsøget viste, at hingstene, der var blevet opstaldet i grupper, gennemførte gennesnitligt flere trin begge vintre end de enligt opstaldede hingste. Samtidig oplevede trænerne, at de enligt opstaldede hingste fik flere unoder, såsom bide- og sparkeintentioner.

Begge forsøg giver tydelige tegn på, at socialisering med andre artsfæller er vigtig for plages indlæring og opdragelse. Flere forskere i emnet mener også, at manglende kontakt med andre artsfæller er en af de største stressfaktorer for heste. Hvis hesten forhindres i normal socialisering, kan den omlægge sin adfærd til andre mindre velsete adfærdsmønstre, såsom stereotyp adfærd, som er en vigtig indikator for problemer i hestens omgivelser og dermed dårlig velfærd.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.