Når kværken rammer.....

Intet som kværke kan afstedkomme panik og bekymringer.


I forbindelse med den nordjyske lokalklub Tvisturs nylige påskestævne på Nordjysk Ridecenter var man på forkant, og meldte ud til alle tilmeldte inden stævnet, at der var blevet konstateret kværke på en nabofold til lokalklubbens nabomatrikel. Dette blot til orientering, da man manglede det fulde overblik.

Nabomatriklen, som er ejet af Rasmus Møller Jensen, der driver professionel træningsstald for islandske heste, støder op til Nordjysk Ridecenter, hvor Tvistur holder til. Og selvom der var tale om en nabofold til en nabomatrikel, florerede emnet og rygterne gik. Var det sikkert at tage sin hest med til stævne? Hvem og hvor mange var ramt? og hvor stort var omfanget?

Et kværkeudbrud eller rygter herom kan have store konsekvenser. Både for lokale stævnearrangører i lokalklubber, der skal tage ekstra forholdsregler eller ovenikøbet må aflyse med ærgelser til følge, for private hesteejere, der opskræmmes og for selvstændige erhvervsdrivende, for hvem islandske heste er en levevej.

Men hvad er op og ned i historien om kværkeudbruddet på Rasmus Møller Jensens ejendom? Hvad gør man som professionel, når matriklen rammes og ens virksomhed risikerer driftstab?
Hvilke forholdsregler tager man for at indkapsle smitte, og hvordan sørger man for at holde et højt kommunikationsniveau, så misforståelser søges undgået?
Islaendere.dk har været på besøg hos Rasmus Møller Jensen, der har takket ja til interview.
Ligesom vi, vil Rasmus gerne bidrage til at aflive myter, rygter og få fakta på bordet om kværkeud-bruddet på hans ejendom.

Vi møder en afslappet og imødekommende Rasmus en solrig forårsdag på gården i Svenstrup syd for Aalborg, og bemærker straks, at her er mere stille end ved tidligere besøg. Vi kan høre børnene lege i haven og at en lille glad stemme råber “Faaar” ved synet af Rasmus. Med sædvanlig ro bydes vi indenfor, og Rasmus fortæller:

“Dagen inden påskestævnet hos lokalklubben Tvistur opdager vi en unghest i en flok på 26 på en nabomark til min matrikel. Den er snottet, har feber og hævelse i kirtlerne under kæben. Unghesten går i en flok med 25 andre heste.

Vi har helt faste procedurer, når den slags opdages og der er risiko for kværke. Vores kutyme er at flytte heste, der har over 38,5 i feber til en separat karantænefold, der ligger ca. 1-2 km væk fra min ejendom.

I det her tilfælde, og for at være på den sikre side, vælger vi i løbet af nogle dage at flytte samtlige 26 heste på karantænefolden med den syge hest, selvom de øvrige heste tilsyneladende ikke fejler noget.

Vi håber, at vi nu har isoleret sygdommen, men så følger endnu et par dage med flere udbrud blandt hestene på karantænefolden og desværre hos 8 træningsheste ud af 40 hjemme i stalden. Disse 8 heste flyttes således også til karantænefolden, og en lejet stald, da der er hingste iblandt dem. Igen flytter vi hestene, når de har mere end 38.5 i feber , -det er denne metode, der gør, at man hurtigt får sygdommen under kontrol og får de smittede heste væk fra de raske.

At der er heste, der bliver syge blandt træningshestene er sandsynligvis fordi, det er det samme personale, der fodrer begge steder, før vi opdager, at der er et udbrud på den ene fold.

I alt er der tale om 8 smittede træningsheste, og 15 øvrige heste, der i alt har vist tegn på sygdom. Men det skal også siges, at i alt 11 heste på karantænefolden ikke blevet syge og stadig går sammen med de syge heste for at overvåge mulige kommende udbrud.

Kværke kan for nogle heste være hurtigt overstået med et par dages feber, og for andre en meget hård omgang med længerevarende feber, snot og bylder.

Hestene på karantænefolden bliver der, til at alle heste er raske. Vi har haft en god og konstruktiv dialog med ejerne. De viser forståelse, og har taget situationen meget fornuftigt. Det er vigtigt at understrege, at ingen heste været i livsfare, og ingen af hestene har vist tegn på vandrende kværke.

Det er 10 år siden, vi sidst oplevede et kværkeudbud her på gården, og vi har helt faste regler og procedurer, hvis vi opdager smitsomme sygdomme. Det skal vi have som en professionel træningsstald.

I øjeblikket vasker vi samtlige trenser med et bakteriehæmmende middel, og det er fast personale, der tilser hestene på karantænefolden. Det faste personale har engangskedeldragter på, og de vasker eller skifter sko efter besøg på karantænefolden.

Hver morgen tager vi temperatur på samtlige heste - både hestene ude på karantænefolden og hestene hjemme i træningsstalden. På den måde kan vi hele tiden overvåge situationens udvikling, og til alt held har der ikke været flere udbrud, så vi håber, det begrænser sig hertil.

Kværke kan være så pokkers svært at opdage, da det kliniske billede, altså sygdommens fremtræden kan variere i større eller mindre grad. En hest kan i meget få tilfælde være rask smittebærer, det kan de være helt op til 6 måneder efter, at de er erklæret raske, men for at de kan være rask smittebærer kræver det, at de først selv har været syge, så der er altså ingen hest der kan være rask smittebærer hvis den ikke selv har været syg først - problemet er bare, at nogle heste næsten ingen symptomer får…."

Sandsynligvis er sygdommen kommet her med en ny pensionærhest.

Derfor kan jeg kun opfordre til at orientere om evt. sygdom eller risici for sygdom, såfremt ens hest har været ramt, da man i en træningsstald har gode muligheder for at tage de nødvendige forholdsregler, da kværke kun smitter ved direkte kontakt.

Rasmus viser derpå et desinficeret staldafsnit frem, samt de jordfolde hvorpå man, igen af sikkerhedshensyn, har skrællet det øverste toplag jord af. Herpå fortæller han videre:

"Stort set alle hestene på karantænefolden er nu friske, og vi vil efterhånden og ifølge aftale med ejerne starte dem stille og roligt op igen, når de ikke længere viser tegn på sygdom. Disse heste kommer kun i særskilte og desinficerede staldafsnit, og får ikke berøring med øvrige heste, når de startes op igen. Desuden kommer disse heste ikke i berøring med øvrige heste i en rum tid selvom reglerne siger, at 21 dage efter at der ikke længere er tegn på sygdom er tilstrækkeligt.

I forhold til første kommende kåring deltager vi ikke, da der ikke når at gå 21 dage fra at den sidst smittede hest forlod gården.
Jeg vil i den forbindelse sige, at jeg tror, det er meget sjældent at heste bliver smittet med kværke på en stævneplads, da man her har separate bokse og vanding - igen, smitte med kværke kræver direkte kontakt…

Det er måske lidt som at have børn i institution. I en institution, er der er også risiko for smitte og virus - lus, skoldkopper, influenza og skoldkopper. Mange forældre tillægger det ikke den helt store betydning at sende deres børn i institution hver eneste dag med de risici, det indebærer…..-det er et vilkår man indfinder sig med som forælder. Heldigvis.

Risikoen vil altid være tilstede for heste, især i store træningsstalde hvor mange heste fra forskellige steder mødes - men igen, det er næsten 10 år siden, vi sidst har haft kværke her på gården, så problemet er måske ikke så stort, når man tænker på det antal heste, vi har igennem.
Hver eneste gang vi tager en hest ind er der jo en risiko for, at det er en mulig rask smittebærer.

I en professionel træningsstald som min har det store konsekvenser - både fordi dagligdagens rutiner skal ændres markant, men især økonomisk, hvor det nemt koster et par måneders omsætning og efterhånden nærmer sig et beløb omkring de 2-300.000 kr. i driftstab.

Jeg må ærligt sige, at nogle af reaktionerne på de sociale medier ærger mig, Det er jo netop den adfærd der måske gør, at man i en træningsstald vil tænke sig om 2 gange før man melder ud. Det er jo netop, hvis man ikke melder det ud, at man risikerer at få en mulig syg hest ind i en rask flok da den maximale inkubations tid er 12 dage.
Kværke er som en halsbetændelse eller en børnesygdom hos mennesker, og et vilkår man som hesteejer må leve med findes. Sygdommen ER håndtérbar, og vi kan med ro i stemmen sige, at situationen her er fuldstændig under kontrol.

Det er præcis én måned siden, at vi opdagede symptomer hos den første hest og til nu, hvor vi i 12 dage ikke har set nye udbrud. På under 30 dage er det altså via vores strategi med adskillelse og isolation lykkedes os at blive klar til at tage heste i træning igen.

Jeg vælger at melde åbent ud, for ikke at tabuisere sygdommen, og derfor er også dejligt at se, at der er mange dygtige og professionelle ryttere som tilmelder sig Tvisturs pinsestævne til trods for rygter. Via dét kan man se, at folk har tiltro til at lokalklubben Tvistur håndterer det her professionelt hele vejen igennem. Der er heller ikke ved det kommende pinsestævne risiko for at benytte Tvisturs omgivelser og baneanlæg i følge den ansvarshavende dyrlæge.

Jeg vil også i denne forbindelse sige, at reaktionen blandt nogle hestefolk er noget voldsom, når de hører ordet kværke, og det er da bestemt også noget, jeg helst vil undgå her i stalden, men konsekvensen ved dette udbrud er, som det ser ud i dag, at vi får vist alle heste til den anden kåring 3 uger efter, så værre er det ikke.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.