Kommunikation med heste – at fortælle hesten, hvad vi gerne vil have

Når heste kommunikerer med hinanden, foregår det primært igennem visuelle signaler, dvs. via deres kropssprog.

kommunikation imellem hesteDet samme gælder i kommunikationen mellem hest og rytter. Selvom vi også kommunikerer med vores heste via berøring og lyd, er de visuelle signaler grundlæggende, og vi må derfor være opmærksomme på vores kropsprog.

I kommunikationen med hesten er det en god idé at vælge ét signal for én betydning (betydningen er det, du vil have hesten til at gøre) og altid bruge det samme signal, og for så vidt muligt bruge et lignende signal fra jorden og i ridningen. Det skal være et defineret signal. Vi skal på forhånd vide, hvad det er vi beder hesten om og have bestemt kriterierne for, hvornår hesten har gjort det, den blev bedt om, korrekt.

Signaler introduceres som et visuelt signal eller en berøring. Når hesten reagerer med en ønsket adfærd, kan der tilføjes en lyd, som en del af signalet. I starten kan det være nødvendigt at lave en kraftig version af signalet og overgøre bevægelse og berøring. Når hesten har forstået signalet og responderer på det, kan signalet gøres mindre og mindre. Hvis hesten er forvirret og man ikke opnår den ønskede adfærd, er det en god ide at se på det signal, man bruger i stedet for at blive ved med at gøre det samme. Er signalet tydeligt nok? Eller skal man ændre sit signal? Samtidig kan det hjælpe at gå frem trinvis og inddele det, man vil have hesten til at gøre i forskellige trin og at gå gradvist frem, dvs. at forlange en lille reaktion i starten og derefter forlange mere og mere af hesten.

Når vi skal lære hesten at respondere på et signal, er det afgørende at kunne fortælle hesten, hvornår den gør det rigtigt og forstærke ønsket adfærd. Dette kan gøres vha.:

  • positiv forstærkning: der styrker/ øger en adfærd ved at tilføre noget (godbid, ros, kæl)
  • negativ forstærkning: der styrker/ øger en adfærd ved at fjerne/ tilbageholde noget (pres fra tøjle, kropssprog)
  • positiv straf: der reducerer/ mindsker en adfærd ved at tilføre noget (pludselig bevægelse, lyd m. forskrækkende effekt eller et pres)
  • negativ straf, der reducerer/ mindsker en adfærd ved at fjerne/ tilbageholde noget (en godbid, kontakt)

I praksis betyder det, at når hesten udviser en uønsket adfærd, som at tage hovedet op, tilføjer man et pres med tøjlen. Når hesten søger nedad (som man har bedt den om) fjerner man presset på tøjlen og hesten bliver belønnet for ønsket adfærd. Det kan også være, at hesten skraber med forbenet ved fodring. Her tilbageholder man foderet, indtil hesten er rolig. Det afgørende er at belønne hesten på det rigtige tidspunkt, så man belønner ønsket adfærd og ikke styrker uønsket adfærd.

At flytte hesten forlæns, baglæns, sidelæns og rundt er en god måde at træne kommunikationen med hesten på og arbejde med visuelle signaler og berøring. Det er en mulighed for at lære at bruge positiv eller negativ forstærkning, ved at tilføje en belønning eller fjerne pres, når hesten gør det, man har bedt den om – alt imens, man selvfølgelig er opmærksom på sit kropsprog og på, at det understøtter signalerne og kommunikationen med hesten.

Kilde: Indlæringspsykologi for hest og rytter – lær din hest at forstå dig! af Bettina Hvidemose.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.