Select Language

Select Currency

Hvad er op og ned i behandling af orm hos heste?

Hvad er op og ned i behandling af orm hos heste?

Hvordan skal bændelorm tackles og hvad skal jeg være særlig opmærksom på hos føl og ungheste?

Hvordan skal hesteejere forholde sig til blodorm, som der er kommet stigende fokus på de senere år. ICEHORSEmedia har spurgt dyrlæge, Ph.d. Martin Krarup Nielsen til råds:

Hvad er den bedste ormestrategi du kan anbefale?

Den bedste strategi er baseret på diagnostisk overvågning og tager udgangspunkt i aldersfordeling og belægningsgrad i den enkelte besætning. Det er vigtigt at føl og ungheste gribes helt anderledes an end voksne heste. Det skyldes at de unge heste er mere modtagelige over for parasitinfektion, og derfor typisk kan have store ormebyrder. Desuden får især føl parasitter, som kun yderst sjældent findes hos voksne heste. Dette gælder for eksempel spolorm, som er den mest sygdomsfremkaldende parasit hos føl. Voksne heste har primært strongylider og bændelorm.

Man skal kende effekten af de forskellige ormemidler mod de forskellige parasitter. Spolorm er for eksempel udbredt resistente mod ivermectin, mens de små strongylider er udbredt resistente mod fenbendazol. Det er vigtigt at teste resistensforekomsten på hver enkelt besætning.

DSC 0079

Foto af Shaila Ann Sigsgaard

Hvorfor anbefaler du gødningsprøver, men alligevel en rutinebehandling om efteråret til alle heste?
Er det forsvarligt?

Gødningsprøver bibringer nødvendig information om to af de vigtigste parasitter nemlig cyathostomer (små strongylider) og spolorm. Ligeledes er de nødvendige for at undersøge om behandlingerne virker som forventet. Rutinebehandlingen er til for at kontrollere andre parasitter, som ikke afsløres af gødningsprøven, som for eksempel blodorm og bændelorm. En god parasitstrategi bør tage højde for alle disse forskellige parasitter, og ikke kun fokusere på et par af dem. Det er uforsvarligt at ignorere sygdomsfremkaldende parasitter, og det vil man gøre, hvis man baserer alle behandlinger på resultatet af en gødningsprøve.

Mange hesteejere er bange for bændelorm, hvad er dit bedste råd her?

Man skal ikke være bange for bændelorm, men de skal tages alvorligt som potentielle sygdomsforvoldere ligesom blodorm og spolorm. Det bedste råd er rutinebehandlingen, der omtales ovenfor. Forekomsten af bændelorm kan variere lidt fra besætning til besætning, men er dog altid til stede i større eller mindre grad. En antistof-undersøgelse foretaget på spyt eller serum er nyttig til fortælle om, hvor kraftigt smittepresset er i den pågældende besætning. Denne viden kan bruges til at beslutte hvad behovet er for behandlinger rettet mod bændelorm. De fleste besætninger vil have brug for en enkelt behandling, mens nogen måske vil have gavn af to.

baendelorm

Foto af Martin Krarup Nielsen

Hvordan skal hesteejere forholde sig til blodorm?

Hesteejere skal vide at blodormen er meget almindeligt forekommende i danske heste. Der er tale om den mest sygdomsfrembringende af alle hestens parasitter, så der er grund til at være særlig opmærksom på den. Larvedyrkning kan bruges til at påvise blodorm, men falsk negative resultater er hyppigt forekommende. Antistoffer kan påvises i en blodprøve paa samme måde som for bændelormen og kan give et indtryk af smittepresset. Blodormen er endnu ikke fundet resistent mod nogen af de tilgængelige ormemidler, så alle produkter vil kunne bruges. Dog anbefales ivermectin eller moxidectin idet de begge har effekt mod de vandrende larver i blodårene.

Blodorm

Foto af Martin Krarup Nielsen

Hvordan og hvornår skal føl og ungheste behandles?

Føl skal primært behandles for spolorm indtil omkring seksmånedersalderen. Dette skal primært baseres på fenbendazol, som har god effekt mod spolorm og samtidig mindre forbundet med risiko for spolormeforstoppelse i tyndtarmen. Første behandling anbefales omkring 2-månedersalderen, mens anden behandling kan foretages forud for fravænning ved omkring 5-månedersalderen. Først omkring fravænning er det relevant at rette ormebehandlinger mod andre parasitter, som for ekempel små strongylider og bændelorm. Gødningsprøver er vigtige omkring fravænning for at fastslå om føllene paa dette tidspunkt primært har spolorm, strongylider eller eventuelt en blanding. Åringerne bør som udgangspunkt behandles tre gange om året. En gødningsprøve vil afsløre om de har spolorm, og ellers skal behandlingerne rettes mod strongylider og bændelorm. Man bør løbende undersøge for resistens i denne aldersgruppe.

Case 1
Føl dør på trods af ormekur

Et føl på 5 måneder havde fået to behandlinger med ormekuren ivermectin; en ved 2 måneder og en ved 4 måneder. Da føllet blev 5 måneder, så ejeren en spolorm i gødningen og besluttede at behandle det med en anden type ormekur og valgte pyrantel. Føllet udviklede en kraftig og smertefuld kolik i løbet af 8 timer, og måtte sendes på hestehospital. Her fandt dyrlægerne svære skader på tyndtarmen og føllet blev derfor aflivet på operationsbordet.

Føllet havde ivermectin-resistente spolorm, hvilket er et meget udbredt fænomen på verdensplan. De to ivermectin-behandlinger havde derfor slet ingen virkning. Spolormebyrden topper normalt i 5-månedersalderen. Her har føllene allerflest orm, og ormene har vokset sig ganske store i tarmen. Behandler man med et virksomt ormemiddel på dette tidspunkt, kan man udløse en forstoppelse af døde orm i tyndtarmen, hvilket er en meget alvorlig tilstand og oftest kræver indlæggelse. De fleste ormemidler virker ved at de lammer (paralyserer) ormene ganske få timer efter indgift.

Ormekure med denne lammende virkemåde er særligt forbundet med risiko for forstoppelse. Dette gælder ormekuren, som blev brugt i dette tilfælde (pyrantel). Det er vigtigt at holde sig for øje at ormemiddelresistens er helt normalt, og man bør derfor løbende undersøge effekten af de ormebehandlinger man vælger at foretage.

Case 2
Stævnehingst næsten død af blodorm

En 10-årig hingst, som går dressurkonkurrencer på højt niveau, blev dårlig til et dressurstævne. Han blev apatisk, lagde sig ned i boksen og gik fra foderet. Stævnedyrlægen tilså hingsten og konstaterede let forhøjet puls og temperatur. Tarmperistaltikken var helt ophørt, og dyrlægen valgte derfor at henvise hingsten til indlæggelse på et hestehospital. Her fik den konstateret akut bughindebetændelse (peritonitis), og hingsten blev straks opereret. Under operationen fandt kirurgen et område af stortarmen med dødt væv i tarmvæggen. Der var også sammenvoksninger mellem stortarmen og bugvæggen. Det lykkedes at fjerne det døde væv fra tarmen, bryde alle sammenvoksningerne og sy tarmen sammen igen. Hesten kom sig fuldstændigt efter et længere hospitalsophold. Skaderne viste sig at være forårsagede af blodormen, Strongylus vulgaris. Denne parasit vandrer i de blodårer, der forsyner tarmkanalen og kan danne blodpropper. Disse blodpropper kan blokere for iltforsyningen til et udsnit af tarmen, hvorved vævet dør, og hesten får bughindebetændelse. Hvis tilstanden opdages i tide, kan operation redde hesten, men langt størstedelen overlever desværre ikke.

 

DSC 1155 EBaggrundsviden

Martin Krarup Nielsen, dyrlæge fra Landbohøjskolen i 2001.
Efter tre år i dyrlægepraksis i Nordsjælland, gennemførte han en PhD-uddannelse indenfor hestens parasitologi i 2007. Han var derefter ansat som underviser og forsker ved Hospital for Store Husdyr ved Københavns Universitet i fire år, før han flyttede til Gluck Equine Research Center i Kentucky, USA i 2011, hvor han er ansat som fuldtidsforsker og associate professor i hestens parasitologi. Martin Krarup Nielsen er specialist-certificeret i veterinær parasitologi i både Europa og Nordamerika og har publiceret over 75 videnskabelige artikler, flere bogkapitler og over 130 kongresindlæg om hestens parasitter.

Foto: Katie Lampert

 

Relaterede artikler

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.