Indgræsning - 5 råd fra islænderdyrlægen

Omsider har vejret i Danmark besluttet sig for at det skal blive forår.

Det er vi mange der har ventet længe på! Hestene er nærmest først nu, for alvor, begyndt at give slip på vinterpelsen - og det kan man jo ikke bebrejde dem for… Det har været et noget koldt og kedeligt forår indtil videre. Solen og de mere milde temperaturer betyder ligeledes, at vi endelig kan få vores heste på græs. Men det grønne græs er ikke blot lutter glade dage for hesteejerne.

Ligesom for så mange andre emner, om hestesundhed, er der mange meninger og tanker om indgræsning. I det følgende vil jeg give mine 5 hurtige råd til indgræsning. Et mere udførligt skriv følger om græs, forfangenhed og fruktan.

Problematikken:

Der er visse lidelser, som har forbindelse med at hestene kommer på græs. Her kan nævnes blandt andet kolikproblematikker og forfangenhed. Dette skyldes, at hestens tarmsystem, og dennes mikroorganismer, skal tilvænnes den nye diæt.

Kort fortalt: Der findes mange typer græs med varierende indhold, men en stor bestanddel af græsset er sukker. Sukker (en lidt overordnet betegnelse) inddeles yderlige i mange grupper, hvoraf nogle kan optages direkte af hesten selv, mens andre optages, mere indirekte, af bakterier i tarmen. Det er den sidste gruppe, herunder gruppen med fruktaner, som giver ophav til problemer. Disse medfører en bakterie overvækst, særligt i hestens blindtarm, hvilket igen medfører en forsurning af pHén (grundet gæringsprocesser), som tilsidst vil medfører dannelse af giftstoffer. Giftstofferne (samt en ubalance i tarmens naturlige miljø) kan medføre kolik og forfangenhed.

1. Indgræs hesten langsomt.

En sætning de fleste har hørt mange gange før. Start med en kort periode på græsset og øg herefter gradvist. En halv til en hel time dagligt kan forsøges til en start - for så roligt at tilføje lidt ekstra tid hver dag (fx ti minutter). Dette er ganske simpelt for at forsøge, at undgå den ovenforskrevne problemstilling i forbindelse med at hesten skrifter sin fødekilde. Så kort sagt - din hest (eller nærmere bakterierne i din hests tarm) skal vænne sig til den nye kost.

2. Lad ikke hesten komme på græs på tom mave.

Det kan være en fordel, at have givet sin hest dens normale foder inden denne lukkes ud på græsset. Dette er godt både for at gøre overgangen fra en kost til en anden mere skånsom, men ligeledes for at hesten ikke “kaster sig” over græsset. Den Islandske hest er jo trods alt lidt en labrador i hesteform efter min mening…

3. Den tykke islænder.

Det er for islænderen, som det er for alle andre. Det er ikke en fordel at være overvægtig - ikke mindst helbredsmæssigt. Overvægtige heste er allerede prædisponeret for især forfangenhed og dette afhjælpes ikke på en stor grøn græsmark. Det kan være en god ide, at fx måle sin hest med et vægt-målebånd og følge med i hestens huld generelt. Ligeledes at få en professionel vurdering på hestens huld. Og her mener jeg en professionel vurdering, da mange hesteejere ofte “ser mere igennem fingre” med hestens fedtkam og hjertenumse. Det er ikke nok, at forholde sig til om hesten stadig passer sin gjord eller om maven er blevet ekstra rund på det sidste.

4. Hjælpemidler.

Man kan også overveje, at benytte fx mundkurv, hvis ens is-hest er den “forslugne” type. Men efter min mening er det vigtigt at have for øje, at købe en af god kvalitet, som ikke laver skader på hesten. Ligesom for alle andre hjælpemidler er del fordele og ulemper ved brugen. En af mundkurvens klare fordele er, at hesten til dels stadig kan græsse, men i væsentlig mindre grad og i et langsommere tempo. Omvendt kan nogle heste stresse over mundkurven og evt. kan denne gnave hestens næseryg og give anledning til sår.

5. Parasitternes fest.

Husk også at græssæsonen ligeledes er parasitternes “prime-time”. Det er nu ormene producerer æg i stort antal. Husk de basale gode “folderegler” med at undgå overbelægning af foldene og fjerne hestepærer fra marken. Det er særligt vigtig at have fokus på de unge dyr og føllene. Det er særligt denne gruppe, der lider under en dårlig orme-strategi med evt spolormekolik/ operation til følge. Det er til alles fordel at få tjekke ormestatus, gerne to gange årligt, i sin besætning.

Indlæg skrevet af:

Indgræsning - 5 råd fra islænderdyrlægen
Islænderdyrlæge Melina Dahl

Islænderdyrlægen er en mobil dyrlægepraksis i Nordsjælland med fokus på den islandske hest. Klinikken har sin base i Charlottenlund nær København. Melina Dahl er hestedyrlæge og ejer af praksis.

Jeg satser på høj kvalitet og rimelige konkurrencedygtige priser.

Jeg har forsøgt at ligge prismæssigt i den middel til billig gruppe - så alle kan få råd til dyrlæge til deres hest. Islænderdyrlægen tilser alle typer af heste, men har en særlig interesse i og viden om islændere. Den islandsk hest har i mange år vundet ind i danskernes hjerter og stalde. Den islandske hest har fx mange forskellige gangarter og specifikke lidelser, hvortil det kan være en fordel at benytte en dyrlæge med viden og erfaring indenfor netop den islandske hest.

Praksis er mobil, og jeg er derved en udkørende dyrlæge, med de nødvendige materialer og medicin i bilen. Jeg kører i hele Nordsjælland og København. Jeg tilbyder ydelser såsom:

  • Vaccination,
  • tandrasp & tandbehandling,
  • chipmærkning,
  • følregistrering,
  • halthedsvurdering (med indsigt i alle gangarterne, såsom tølt og pas),
  • handelsundersøgelse,
  • scanning af hopper,
  • aflivning,
  • sundhedstjek,
  • almindelig konsultation,
  • ormeprøver, osv.

    Islænderdyrlægen.dk indeholder ligeledes en webshop med gode tilskud til din hest.

    Dyrlægen til din islandske hest.
    MELINA DAHL - MAIL: [email protected]

Login to post comments

Relaterede artikler

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.