Benkvalitet – måske står det ikke så galt til….?

Af Maria Ammitzbøll

Dette emne er naturligvis meget relevant for avlere af islandske heste i Danmark og har således også fyldt meget i avlsdebatten på Island gennem tiden.

Det er et emne, som har været præget af følelser og holdninger, og kun meget begrænset videnskabelig viden og dokumentation, hvilket gør det lidt vanskeligt at behandle. Selvom emnet benkvalitet blandt islandske heste er et komplekst emne, må det ikke bare stå hen i det usagte, så jeg vover her at bringe et beskedent bidrag til debatten.

Blup er ikke bare, hvad der ligger over eller under 100

Der antages, at bluptal for benkvalitet under 100 er avlsforringende, og eftersom størstedelen af de anvendte hingste har et bluptal for benkvalitet på under 100 – så er avlen på dette punkt samlet set avlsforringende. Jeg er ikke enig i denne påstand, da jeg mener, at man ikke kan konkludere et så stort og komplekst emne ud fra en meget simpel anskuelse, at alt under 100 i blup er avlsforringende, og alt over 100 er avlsforbedrende. Blup er et meget spændende materiale, men det skal hele tiden ses i en større sammenhæng, fordi det er så tæt forbundet med vores kåringssystem her i landet og på Island.

Sammenligning mellem karaktererne for benkvalitet og tölt

Med udgangspunkt i kåringsresultaterne for hingste i DK, så er det tydeligt, at variationen i karaktererne for benkvalitet er meget lille – især hvis man eksempelvis sammenligner med variationen i karaktererne for rideegenskaben tölt. Der er ganske få heste, som har mere end 8,5 i karakter for benkvalitet, et 9-tal er sjældent, og rigtig mange benkarakterer ligger på 7.5.

Fra bogen ”Avlsbedømmelse og kåring af islandske heste i DK, marts 1995” står der: en hest med 7,5 har rimelige lemmer og evt. små fejl kan opvejes af gode bygningselementer – (og meget hovskæg eller meget hårløse ben kan have indflydelse på karakteren benkvalitet (meget hår trækker op ud fra den antagelse, at hovskæg leder vandet væk fra nederste del af benet). Allerede her er det tydeligt, at en karakter på 7,5 kan være udtryk for flere forskellige elementer, der samles i fællesbetegnelsen benkvalitet.

Til sammenligning med karakteren for tölt, hvor der er en større variation og et højere talmæssigt niveau blandt vore hingste – så hører et 9-tal for tölt ikke til sjældenhederne. Sagt på en anden måde – det giver ikke mening at sammenligne de forskellige bygningskarakterer proportionalt med øvrige karakterer – da 7,5 efter min opfattelse kan være tilfredsstillende som en karakter for benkvalitet, men karakteren 7,5 er som avler næsten uinteressant, hvis det er en tölt-karakter, (mit udgangspunkt er ikke at kritisere hingste med 7.5 og derunder for tölt – blot at illustrere forskellen.).

Middelniveau for benkvalitet er acceptabelt

Som rytter er der ingen umiddelbar forskel i ridningen på en hest med 7,5 for benkvalitet og en hest med 9 for benkvalitet, men der er stor forskel på om hesten har 7,5 for tölt i forhold til den hest, som har 9 for tölt. Vi har en formodning om, at heste med 9 for benkvalitet har en bedre holdbarhed ved meget intensivt brug – men det er kun en antagelse og ingen konkret viden. Altså kan man som avler efter min mening leve med et middelniveau for benkvalitet, da et middelniveau kan være udtryk for gode stærke ben til et almindeligt ridebrug.

Hvis den hoppe man anvender ikke har problemer med benkvaliteten, så kan en hingst med bluptal under 100 (eksempelvis ml. 97-99) være et fornuftigt valg, såfremt hingsten ellers passer til de øvrige egenskaber. Vi ved desuden, at bluptallet hvert år falder for den samme hest, så det er ikke altid reelt at sammenligne unge med gamle heste. Eksempelvis har den 19-årige hingst Pytur for Holi karakteren 8 for benkvalitet men kun et blup på 97, hvorimod den yngre hingst Leiknir fra Søtofte ligeledes har 8 for benkvalitet, men et Blup på 101. Endelig er der den finesse, at kåringskarakteren er udtryk for den enkelte hests egen vurdering, og Blup er udtryk for arvelighed. Det kunne være interessant, hvis man undersøgte benkvaliteten på ældre heste, som har været anvendt til ridebrug gennem en lang periode, og hvor man ligeledes har en bedømmelse af deres ben som unge heste. Denne sammenligning kunne muligvis frembringe nyttige oplysninger.

Begrænset viden om emnet benkvalitet

Som tidligere nævnt forefindes der kun meget begrænset viden om benkvalitet blandt islandske heste. En stor del af denne viden bygger på antagelser om, at stærke velmarkerede ben er mere holdbare end spinkle lemmer med spinkle sener, men det er antagelser, og ikke dokumenteret viden. Ligeledes er disse antagelser til debat på Island, da der ikke er klare entydige konklusioner på baggrund af mange års erfaringer i Island. Fra den øvrige hesteverden er der viden om spat og dennes betydning for benkvalitet, så her er der et område, der kan hjælpe med at belyse udviklingen i benkvalitet.

Der er igangsat en stor undersøgelse om spat, som vil give nyttig viden, når den er afsluttet.

Krav til røntgenundersøgelse af spat hos unge hingste

Der stilles i dag krav til unge hingste om røntgenundersøgelse for spat, hvis de skal have avlstilladelse i DK. Hoppeejerne kan således fravælge de unge hingste, der viser tegn på spat. Sidstnævnte resultater kan læses på World Fengur, som efter min mening er et fremragende og uundværligt værktøj til alle med interesse for avl.

I World Fengur er det nu tydeligt angivet, om en hingst er undersøgt for spat. World Fengur indeholder mange andre spændende oplysninger om afstamninger og kåringer, hvor man som hoppeejer kan gå i dybden med at finde frem til den hingst, som passer bedst til sin hoppe. Ofte kan man læse de forskellige delkarakterer og dommerkommentarer – og her danne sig et overblik over, hvad der gemmer sig bag tallene. Der er ofte stor forskel på bedømmelserne som 4-års og senere bedømmelser som 6- og 9-års, og ofte forbedrer karakteren for benkvalitet sig. Det har eksempelvis været tilfældet med hingsten Angi fra Laugarvatni, der som 4-års får karakteren 7,5 for benkvalitet, men som 6-års opnår karakteren 9 for ben. Det er jo lidt af en udvikling! Nogle af de nye hingste vi anvender i DK er kåret i en tidlig alder, så måske er karakteren for benkvalitet ikke en statisk karakter, men en karakter der forandres, når hestene er færdigudviklede. Det vil senere kåringer på de unge heste vise.

Hoppematerialets betydning for avlsfremgangen

Det er spændende at følge avlsudviklingen, og her bliver det uden tvivl interessant at følge udviklingen i hoppematerialet, som ligeledes er en meget væsentlig faktor for at sikre den samlede avlsfremgang. Heldigvis er vi som hoppejere i den fine situation, at udvalget af gode hingste er imponerende, så det er muligt at finde frem til den hingst, der forhåbentlig passer bedst til hoppen, således at vi kan opveje hoppens svage sider med hingstens stærke sider og forhåbentlig få et godt resultat. Hvorvidt kvaliteten af vore hestes ben er på vej ned eller er uændret, det synes jeg er vanskeligt at konkludere – og endelig har jeg slet ikke været inde på de miljømæssige faktorer og de påvirkninger af opvækstvilkårene, som vore heste har i Danmark, men det bliver en anden historie.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.