12 aug Bayeux-hestene
“Da dagen kom, da han fra byen ville ride ned til skibene og just var steget til hest, mødte hans hustru frem og ville tale med ham.
Men da Jarlen [Wilhelm] fik øje hende, huggede han hende med hælen for brystet, så sporen sig dybt ind, og hun sank om og var død på stedet…”
Sådan lyder det i “Harald Haardraades Saga” fortalt af Snorre i De Islandske Sagaer fra vikingetiden. Denne saga beretter om en del af den historie der fremgår på det verdens berømte Bayeux-tapet.
Hvad er Bayeux-tapetet?
Bayeux-tapetet er et 70 meter langt vægtæppe. Tapetet er broderet med uldgarn på hørlærred. Det særlige ved netop Bayeux-tapetet er, at det fortæller en vigtig del af Englands og vikingernes fælles historie i 1000-tallet.
I og med, at de skandinaviske vikinger ikke efterlod sig mange skriftlige kilder, ved vi ikke meget om deres normer, udseende eller for den sags skyld hestebrug. Det er hovedsageligt de arkæologiske fund, der antyder svar på disse spørgsmål.
I den forbindelse er Bayeux-tapetet en fortræffelig kilde til viden om vikingerne og englænderne – og ikke mindst deres heste.
Bayeux-tapetet forestiller historien om Englands erobring af normannerkongen Vilhelm Erobreren som vandt over Harold Godwinson i Slaget ved Hastings i 1066. Bayeux-tapetet, mener man, blev fremstillet efter ordre af biskop Odo af Bayeux, Vilhelms halvbror og vicekonge i England, og er højest sandsynligt fremstillet i England. Det er et af ganske få sådanne tapeter som har overlevet tidens tand, nok fordi det lå sammenrullet i en særlig lufttæt blykasse, og kun blev ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet ved særlige lejligheder.
Hestene på Bayeux-tapetet
Ovenstående citat beskriver Hertug Wilhelms voldelige adfærd overfor sin kone inden sin afrejse over kanalen mod England den 27. og 28. september i året 1066. Heraf mener man, at Hertug Wilhelm medbragte i omegnen af 2000 stridshingste, hvoraf en del af mandskabet fungerede som hestepassere. Hestene er på tapetet afbilledet i skibene sammen med mandskabet, hvilket fortæller os, hvor stor betydning hestene havde både i forhold til krigsførelse og som transportmiddel.
En bevæbnet mand til hest var noget nær umuligt at hugge ned, og han kunne alene ved hjælp af hestens vægt og fart bryde fjendens linjer og dræbe. Desuden bærer tapetet præg af, at de mange heste – og heraf Wilhelms antalsmæssige overlegenhed i den forbindelse – illustrerer ligeledes hestenes værdi. Jo flere heste des rigere viste man, at man var, hvorfor det var vigtigt at illustrere Wilhelms rigdom og magt, blandt andet ved at vise hans store heste hær.
Der er flere tegn på tapetet, der tolkes som skjulte budskaber mod normannerne. Budskaber, der skal underminere det overordnede propagandistiske formål. Hensigten med den lange billedfrise er klart propagandistisk. Det var simpelt hen tidens fornemmeste billedmedie og henvendte sig til biskop Odos gæster som et symbol på de bedrifter og den magt man havde tilegnet sig.
Se desuden denne fantastiske hjemmeside af Kirsten Gress, som forklarer udførligt de enkelte billedafsnit: http://arslonga.dk/BAYEUX_TAPETET.htm
Billedkilde: www.arslonga.dk