Remove From Favorite Add To Favorite Avl på ukårede hopper

Avl på ukårede hopper

Af Maria Ammitzbøll

SMALL: Her taler vi om avleren med egen ukåret hoppe, der har lyst til at få et føl uden at bruge de store ressourcer på bedækning og kørsel til hingsten. World Fengur er en ”by på Island” – og det primære mål, er en ny ridehest til ture i naturen. Her er det primære fokus rent avlsmæssigt at forsøge at kompensere for hoppens svage sider primært i forhold til hesten töltanlæg og sind.

Eftersom det primære avlsmål er en venlig hest med god tölt til ridning i naturen, så er det vigtigt at få set på sin hoppe med lidt friske øjne.

Hvad er hendes største svagheder, som der skal tages højde for? Hvis hun har svært ved tölten og foretrækker trav, så er valget nok en 5-gænger hingst med god tölt. (God betyder i denne sammenhæng en hingst med minimumkarakter 8 eller derover for tölt). Det er heldigvis ikke svært at finde, da vi i Danmark har så rigtig mange fine hingste. Hvis hoppen derimod er meget pasagtig i tölten, så skal der måske satses på en 4-gænger hingst med god tölt og/eller en 5-gænger med god trav og tölt. Det næste er så spørgsmålet om, hvordan er hoppens ridehestesind?

Med ridehestesind menes der, hvordan vil hun samarbejde med sin rytter, og ikke hvordan hun er at omgås på marken. De fleste islandske heste er rimelig omgængelige på marken og i stalden, med mindre de er meget uopdragne, og så skyldes det som oftest forkert adfærd hos ejeren og ikke selve hesten. Så vi skal prøve at fokusere på hoppens væsen, som ridehest – er hun venlig og positiv overfor, hvad hendes rytter beder hende om, eller er hun tvær og stridbar og kræver både pisk og/eller gulerod for at opføre sig ordentligt under rytter?

Ligeledes skal have være rolig og modig, og ikke løbe sin vej, hver gang hun møder noget nyt på en ridetur. I kategorien SMALL er sindet samt töltanlægget det vigtigste at holde fokus på. Heri ligger brugsværdien for en fremtidig god ridehest – og livet er for kort til at ride på en doven og tvær grissepasser. Den tid er forbi, og det generelle avlsniveau i Danmark er da heldigvis også blevet meget bedre i løbet af de sidste 30-40 år, så der er ingen grund til at avle trælse og ubrugelige rideheste. Sindet handler om, hvordan hesten er som ridehest – og jo bedre sind, jo nemmere er det at stille krav til hesten og få hesten til at gøre lige netop det, som rytteren beder om. Et dårligt sind kan udvikle sig til en slåskamp mellem hest og rytter og er ikke særlig eftertragtelsesværdigt.

Hvordan vælger man så en hingst med et godt sind?

Ja, det er jo selve udfordringen, og her kan det være en fordel at spørge nogle mere erfarne avlere, hvilke hingste de kender til, som avler godt sind. Næsten alle hingsteejere omtaler egne hingste med et super godt sind (jeg har endnu aldrig hørt en ejer fortælle det modsatte, selvom vi har hingste i landet med vanskeligt sind). Dette er ikke for at miskreditere hingsteejerne, men ofte bliver man som hingsteejer måske lidt blind på egen hingst svagheder, og det er jo ganske naturligt. Og heldigvis har vi mange hingste med godt sind her i landet, så opgaven er absolut overskuelig. Man kan også spørge sig lidt omkring, hvis man oplever meget medgørlige heste i sin egen lokalklub, så er det ikke ualmindeligt at spørge til, hvilke hingst er far til den pågældende hest. På den måde får man langsomt udvidet sin viden om hingste.

Når man oplever besværlige heste kan man også interessere sig for hingstefaderen, for at få kendskab til, hvilke hingste man måske skal undgå. Selvfølgelig kan det være unfair at dømme nogle hingste på den måde, da det dårlige sind måske kommer fra moderhoppen, men hvis den samme hingst optræder flere gange ved besværlige heste, så kan det være en fordel at vælge en anden hingst i stedet for at tage chancen – som uerfaren bør man ikke tage de store chancer, hvad angår sind. Endelig er der jo den enkelte hoppes egen karakteristika, har hun svagheder i bygningen, som der skal rettes op på, så er det også vigtigt at tage det med. Det kan være dårlige hove, meget lavt ansat hals og andre punkter, hvor det er vigtigt, at hingsten ikke også selv er svag på disse punkter.

Man skal dog være opmærksom på, at man sjældent kan løfte alle hoppens svage punkter samtidig, derfor er det nødvendigt at koncentrere sig om de 2 meget væsentlige punkter – tölten og sindet. Hvis man fokuserer på det hele, risikerer man at tabe det væsentlige! Det kan godt betale sig at stille krav til hingsten uanset, at du ikke har de store ambitioner, da priserne på bedækninger lige nu er meget rimelige – også på gode hingste. Jo bedre hingst, jo bedre føl og jo bedre investering, og på den måde øges sandsynligheden for at avle en god ridehest. Næste fase er at begynde at se lidt mere på hingsten kåringsresultater, og så er vi på vej over i næste kategori..

Spread the love