Remove From Favorite Add To Favorite Avl på middel kårede hopper

Avl på middel kårede hopper

Af Maria Ammitzbøll

MEDIUM: Her taler vi om avleren med ukåret hoppe eller måske en middel kåret hoppe, der har som det primære formål at avle en hest til skovture og småstævner, og som er parat til at bruge lidt mere tid på forberedelserne. Målet er at avle heste, der er nemme at gangsætte i en tidlig alder, og som har et godt ridehestesind.

Her forudsætter jeg, at du har nogenlunde klart billede af din hoppes svagheder, og ved, hvad der skal kompenseres for. Du har måske deltaget i kurser såsom ”se på din hest med kåringsdommerøjne” – og har et rimeligt godt billede af dit avlsmateriale.

Du er vant til at læse kåringsresultater og forholder dig åbent overfor blup som inspiration. Måske er dilemmaet, at du ønsker at bruge hingste, som rent faktisk ikke er det bedste match til din hoppe. Dilemmaet kan være, at hoppens bygning er det svageste område, og så begrænser det måske valget af hingstemuligheder i forhold til dine ønsker. Alternativt så har hoppen måske en god bygning, og så er det rideegenskaberne, der mere skal satses på.

Her er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan skal føllet være, og så forholde sig til, hvor det skal sættes ind, og hvor du kan gå på kompromis.

Det er nemlig vanskeligt at vælge frit på alle hylder, med mindre man har en super god avlshoppe, der ikke har særlige svagheder, som der skal kompenseres for. Og i denne medium kategori bliver opgaven at kompensere for hoppen bedst muligt, samtidig med at du kan vælge din drømmehingst.

Fokuser på talent frem for træning.

Mit forslag er, at det kan være en god hjælp at udvælge 3-5 hingste, som du synes passer godt, og så gå rigtig i dybden i vurdering af disse. Hvordan er hingstenes kåringer? Klarer de sig allerede godt i en ung alder, eller viser de først flotte kåringstal i en senere alder. Som tommelfingerregel er flotte resultater i en ung alder (4-6 år) tegn på, at hesten har meget naturlig talent og ikke kræver mange års træning for at opnå et godt kåringsresultat. Så jo bedre kåring i en ung alder – jo større er chancen for at afkommet måske også er moden i en tidlig alder..

Hingste som først for alvor slår igennem efter 9-10 år kan indebære en risiko for, at det er heste, som kræver meget træning for at nå de flotte resultater, og hvis ønsket er at avle en hest, som skal være klar i en yngre alder, så skal man forholde sig til ”hingstens kåringsdebut”. Dette er i øvrigt begrundelsen for den danske 7-års-regel, om at en hingst skal have opnået minimum 7,75 total senest i en alder af 7 år. Man kan mene om reglen, hvad man vil – men rent avlsmæssigt er det uden tvivl godt, hvis man ønsker at styrke den samlede avlsindsats, og med det store udbud, som Danmark har af supergode avlshingste, så er 7,75 jo et forholdsvis lavt krav at stille til en avlshingst.

Når du har udvalgt dine 5 favorithingste, så kig på deres kåringsresultater. De fleste hingste er kåret mere end 1 gang, så det er muligt at få lidt flere oplysninger ved at se på hingstens kåringsudvikling. Der er meget god viden at hente ved at studere kåringskommentarerne – giver hingsten store bevægelser, er halsen velansat, hvordan er krydset (groft eller spinkelt), er hesten samarbejdsvillig – og så igen forsøge at sammenligne med sin egen hoppe. Der hvor hoppen er svag, skal hingsten være stærk, ellers er der risiko for, at føllet ikke blive forbedret i forhold til sin moder.

Ofte ”falder man for hingsten” og bliver blind for, om den er det rigtige match til sin hoppe, så ved at lave en vurdering mellem flere hingste, er det nemmere at bevare det avlsmæssige overblik. Mange hingste er flotte og imponerende på banerne, og kan let virke forførende, men det er deres avlsmæssige værdi som kombination til din egen hoppe, at det avlsmæssige fremskridt ligger.

Brug stævneresultater til at supplere din viden

Til at supplere din afgørelse findes der måske også tilgængelige stævneresultater på internettet, som er med til at fortælle om hingstens formåen. Og endelig så er hingstens afstamning jo ligeledes et helt kapitel for sig. Der er skrevet tykke bøger om de forskellige hesteslægter og deres fortrin, men i dag bliver disse gamle karakteristika langsomt udvisket gennem stor udveksling af hingste fra nord til syd i Island. Uden tvivl vil et godt kendskab til avlslinier have sin værdi, og der er meget viden at hente ved at surfe rundt på World Fengur. Det er oplagt at bruge lidt af den mørke vintertid til sine avlsforberedelser, hvis man har interesse i oplysningerne i World Fengur. Eksempelvis er det muligt at forholde sig de ældre hingstes avlsværdi ved at se, hvor mange kårede afkom, der findes efter dem. Dette er med til at give et nyt billede af hingsten, som supplement til din øvrige viden.

Som avler i denne kategori har du måske allerede andre føl efter din hoppe, og her er det også godt at bruge disse erfaringer. Hvad gik godt, og hvad gik skidt i forhold til sidste valg af avlshingst? Måske er der nogle svagheder fra hoppen, som der yderligere skal sættes ind overfor, og udfordringen er, at forsøge at forholde sig så neutral som muligt til eget afkom. Igen her er det anbefalesværdigt at inddrage andre, som måske kan være med til at hjælpe.

Der laves mange forskellige tiltag blandt andet i DI- og lokalklubregi mv., og her er det oplagt at tage sit føl eller hoppe med, og få lidt ny viden. Ofte er det nemmere at vurdere sin hest, når den måles med andre – det giver ikke mening at sammenligne en hest med sig selv på marken uden at have andre at måle den op imod.

En dag får du måske lyst til at skifte din hoppe ud med en bedre avlshoppe, og så er du måske på vej i næste kategori.

Spread the love