19 apr Askja på vulkaner!

Der har i weekenden været et stort udbud af aktiviteter for os islandshestefolk.

På sporti har man kunnet tilmelde sig alt lige fra fra longeringskurser til Fite-Trec forårsstævne.

For et par uger siden traf vi en rar islandsk familie. Disse rare islændinge havde slået sig ned i Nordjylland med deres tre døtre heriblandt deres datter Askja, der sidste år blev Danmarksmester i Gædingakeppni i børneflok.
I weekenden var Askja atter på vulkaner, og til Nordjysk mesterskab i Gædingakeppni, sikrede hun sig endnu engang DM-billetten. Mød Askja Isabel Thorsdottir på 12 år, der egentlig slet ikke måtte hedde Askja, og læs om den nordjyske lokalklub Heklas store betydning for Askja via klubbens ungdomsarbejde.

Utroligt nok var der på Island for 12 år siden en navnelov, der forbød en pige at blive døbt Askja. Askja betyder Aske, og for en uforstående dansker (som mig) er det vel ganske logisk at så smukt et navn burde være tilladt… Vi kender det jo især fra vores heste som et forholdsvist almindeligt navn. Men Askjas forældre Erla Ölverdóttir og Mummi Pals insisterede, og navnet blev godkendt! Som det første menneske på Island nogensinde fik Askja sit navn.

Islaendere.dk synes, det er ret sejt gået af en 12-årig, både at blive Danmarksmester i børneflok og ændre en navnelov, så her kommer Askjas egen version af, hvordan hun oplever verden – sine heste, – at flytte til Danmark, og sin sport:

Mit navn er Askja Isabel Thorsdottir, og jeg bor i Hirtshals-området med mine forældre og mine to søskende. Jeg er opvokset i Grindavík Island, hvor vi havde en hestestald. Min første hest hed Börkur. Jeg har vundet denne titel tre gange, og er blevet Danmarksmester to gange og nordjysk mester tre gange, og nu skal jeg skal snart til Danmarksmesterskab igen.

De første to gange vandt jeg på Ómur fra Gisholti. Ómur er født pa Island, et sted som hedder Gíslholt Rangarvallasyslu. Òmur har været min første stævne hest, siden jeg flyttede til Danmark, og vi har vundet DM to gange. Han har været til mange stævner med mig, og jeg har mange medaljer derhjemme, som vi har vundet sammen. Ómur og Börkur har været de bedste stævneheste, jeg har haft.

Ómur er meget sød, han er en 4 gænger, og det der gør ham helt speciel er, at han er ubeskrivelig. Man kan ikke beskrive, hvor sød han er. Han er aldrig ond eller hård at ride på. 
Nu har jeg faet en ny hest, som jeg er meget glad for, han hedder Smellur fra Reykjavik. Vi kommer til at have mange minder, men jeg véd, at de bliver ikke så gode som med Ómur.

I weekenden vandt jeg på Smellur frá Reykjavík. Smellur er en hingst på 17 år. Han er 4 gænger. Smellur er meget anderledes end Ómur. Han er en hest, som jeg vil lære rigtig meget af. Han har været Danmarksmester i Sport to gange med sin forrige rytter Liv Langvad.

Det var tid til at prøve noget nyt og få nye udfordringer til stævnerne. I november fik jeg så denne nye hest i julegave fra mine forældre. 
Smellur har været en rigtig god hest her de sidste måneder. Hans stærkeste sider er nok i rækkefølge: 1.tølt 2.galop 3.trav 4.skridt. Hans svage side er skridt, Det er ikke fordi, han ikke har en god skridt, den er bare ikke så god, som de andre gangarter.
 Han er en meget sværere hest at ride end Ómur, men det er bare godt at lære en masse, og det var på tide at komme til en ny hest. Òmur kommer bare altid til at være ham, som var min yndlings hest.

Jeg har fået hjælp fra min klub Hekla, der er lokalklub for hele Nordjylland. Der er jeg medlem af et juniorteam, og jeg tager derop én gang hver måned og laver masse af sjove ting og lærer noget nyt hver gang. Det tager rigtig mange timer at arbejde og at træne en hest, men jeg får hjælp fra hele familien, som jeg er rigtig glad for. Hekla er et meget godt team, for vi kan altid allesammen arbejde sammen.

Hekla er som en familie for mig. 

Når stævnesæsonen starter, får jeg hjælp fra min underviser Katrine Skrubbeltrang. Hun har hjulpet mig rigtig meget med at lære Smellur at kende. Mine forældre (min mor og min papfar) har en bane derhjemme, men ikke et ridehus. Vi kan køre 3 kilometer, og der er der en ridehal, som vi må låne. Vi har også en fantastisk skov, som vi kan ride i. Der rider jeg altid før stævnerne, så det er sjovt for hesten. 
Jeg har det altid sjovt med mine forældre, bare ikke når jeg er nervøs før stævnet. Så bliver jeg lidt sur, men det går væk igen, ligeså snart, at jeg kommer pa banen.

Jeg savner ikke meget Island, kun mine venner og bjergene, som man kan ride op ad. 
Min allerstørste drøm er at blive en berømt rytter og at blive verdens bedste rytter.

Fakta om gædingakeppni:



Gæðingakeppni handler mere om hesten end rytteren. Det handler om at finde den bedste hest. Hesten, som er en fornøjelse at ride på og at se performe. Den skal have masser af arbejdsvilje og fremdrift, men på en måde, så den samtidig er både samarbejdsvillig, styrbar og lydig. Den skal helst bevæge sig med stor kraft og fart i gangarterne og med stolthed og udstråling i udtrykket. Man kan sige, at betegnelsen ”A happy athlete ” passer perfekt på den gode gæðingur.

Navnet gæðingur er ældgammelt på islandsk, og beskriver den hest, der er langt bedre end andre heste grundet dens mange fremragende egenskaber m.h.t. gangarternes tempo og den glæde, den giver rytteren. Keppni betyder slet og ret konkurrence. For at kunne kaldes en gæðingur skal hesten have følgende egenskaber, helst ubegrænset:

• Rig variation fra naturens hånd i gangarterne, bevægelserne smidige og rummelige, sådan at takten i hver gangart er ren og fri i alle tempi.
• Stor fremgreb og stræk, sådan at hesten fremvises bedst muligt i alle gangarter.
• Al benaktion skal være imponerende smuk med godt samspil mellem for- og bagpart, hvor rytteren finder det rigtige sæde.
• Opad og fremad griber benene, højt og frit med god knæbøjning, som fortsættelse og resultat af, at hesten er godt inde under sig, og rejser sig godt i hals og skulder.
• En kvik, ufølsom vilje til at følge bevægelserne op – uden at blive fræk eller føre kamp mod rytteren.

Gæðingakeppni-reglerne bærer meget præg af dyb respekt for hestene, og stor stolthed ved at vise dem frem. Formålet er at vise hestene uden eller med et minimum af hjælpemidler samtidig med, at de yder deres ypperste. Det er f.eks. ikke tilladt at bruge pisk, og galop er lige rigtig om der vises indvendig eller udvendig galop. I Gæðingakeppni tillader man ligeledes en mere fri og naturlig form i bedømmelserne, end i sportsklasser.

Gæðingakeppni rides bedst på en 300 m ovalbane, som er forbundet med en pasbane på minimum 175 m. 250 m bane er tilladt. C flok kan rides på en lige bane. I A- flok (5-gang) kan rytteren når som helst i sit program ride ud på pasbanen og vise sit pasridt dér.

I alle klasserne rides der enkeltvis i udtagelserne, og rytteren må selv sammensætte sit program og ride gangarterne i den rækkefølge man ønsker. Der må skiftes volte én gang under programmet. Man behøver kun at vise én langside i hver gangart, og kun en halv i skridt. Det betyder, at der i alle klasserne er en hel langside til overs, som kan bruges til at forbedre en gangart. Det er altid den bedste langside, der tæller.

Når der rides galop, skal man vise en sprint med acceleration. Man kommer ridende fra rolig og langsom galop på kortsiden, og accelererer sin hest op til fuld speed på hele langsiden, hvorefter den harmonisk, og med lette hjælpere, skal tages ned inden hjørnet.

Karakterskalaen går fra 5-10 ligesom ved kåringerne. Alle decimaler er med, og der er særskilt karakter for vilje og for form under rytter i A og B flok samt Ungdomsflok, disse karakterer tæller dobbelt i A og B flok. I børneflok gives der en særskilt karakter for sæde og indvirken i hver enkelt gangart, i teenagenflok gives der en samlet slutkarakter for sæde og indvirken.

Privatfoto