Sidst oprettede salgshest:

Den oplagte T2 hest
(Heste til salg / Hopper)

Den oplagte T2 hest
11-17-2018

Amalie Møller San Pedro

Et ungt talent med masser af vilje, disciplin og humor.

Adressen Hemmingstrupvej 13 Helsinge, er indtastet i navigatoren, turen går 469 km på tværs af landet til Amalie Møller San Pedros træningsstald. Blot for få uger siden er Amalie flyttet fra forældregården for at bestyre sin egen træningsstald, hvor hun har lejet sig ind, et idyllisk sted tæt på en lille skov.

Amalie Møller-San Pedro er født i 1994 og har til trods af sin unge alder opnået imponerende resultater blandt garvede eliteryttere. Hun har adskillige gange været Sjællandsmester og Danmarksmester i både i sport og Gædingakeppni. Hun har vundet sølv til Nordisk mesterskab i Sport, og redet sig til Guld ved Nordisk mesterskab i Gædingakeppni. Startskuddet til træningsstalden var allerede sat hjemme fra forældregården. I de dage, som redaktionen har tilbragt med Amalie blev det meget tydeligt, at der ikke er blevet noget foræret og Amalie med sin unge alder selv har skabt sin karriere og udvikling. Hun har været god til at være disciplineret til at kunne spare op for nu at kunne sætte startskuddet på sin træningsstald.

Hendes fokus ligger på at træne frem til glade heste, som gør alt for deres rytter. Bland andet har hun taget den træningsform, som på Island kaldes for ”Rekstúr” som er at træne hestene ved at lade dem løbe frit sammen i små flokke, hvor man kører efter dem med en ATV. ”De er helt vilde med det” fortæller Amalie, ”Tit kan jeg ikke følge med på ATV’en, de bevæger sig frit uden forstyrrelser fra en rytter, og vælger selv tempo og gangart. Dagen efter er de altid super løsgjorte og smidige i deres krop – og ikke mindst meget glade”. Amalie uddyber sin tilgang:

"Det skønneste ved det professionelle arbejde med hestene er det fællesskab som man opnår med hesten, vi skal lave noget sjovt sammen. Målsætningen er den kemi som det afføder, når hesten vil gøre alt for en."

Hun forklarer at det er meget afgørende at interessere sig for hestens karaktertræk og kunne fornemme dens personlighed. Hun fortæller videre: ”Viktor synes f.eks. ikke at det er verdens fedeste ide at ride ind på en isbane, men han gør det for mig, fordi jeg beder ham om det – og fordi han stoler på mig.” Hendes smil bliver til latter, mens hun fortæller: ”Viktor er lige som >>Chris & Chokoladefabrikken<< han finder på rigtig mange undskyldninger og små problemer for at kunne slippe for at arbejde, men gør det så til sidst.” vi skal lige igennem ”jeg kan ikke komme på arbejde i dag, chef!”

”For øvrigt er Viktor lige nu på toppen og derfor er det tid til at få ham videre, derfor har jeg valgt at sælge ham til rette rytter” Han har tillige tre helbrødre, som nu skal vises, og som jeg skal bruge tiden til at få trænet op.”

amalie viktor 

Her ses Amalie på Viktor i T2. Billede af Sofia Tøltaren til brug for Amalie Møller San Pedro

Det smukke navn San Pedro stammer fra oldemors side. Den skønne historie bag er, at oldefaren har været sømand og medbragte sin kærlighed fra Spanien med hjem fra en af sine sejleture. Det var nu dog ikke oldefaren, der medbragte en islandsk hest fra en sine sejleture. Islandske heste indgik i familien i året 2000, hvor Amalies mor ringede til Jóhann Runar Skulassón, som dengang holdte til på Sjælland. Hun skulle have en rød islandsk hoppe, fordi hun havde set en rød hoppe, som hun var blevet betaget af. Jóhann, som nu ikke umiddelbart selv havde sådan en i stalden fandt så frem til en god rød hoppe, Skél, som satte startskuddet på islandskheste besætningen hos familien San Pedro.

Sheltlandsponyen Bibi, som Amalie havde fået som 4-årig pige var ikke blevet helt parkeret på det tidspunkt, men ridningen af islandske heste vandt mere og mere frem. Amalie fortæller smilende: ”Bibi er den dag i dag stadigvæk en glad bestanddel af familien, som selv mener hun kun er 6 år til trods af hun allerede fylder 30 år, og ikke kan læse morgenavisen mere.” Siger Amalie og griner. ”Det var vores to første islænder hopper Skel fra innri-skellabrekku og Hekla fra Bakkakoti, som lærte mig at tølte, snart herefter fik jeg lille-Sol.” Det var på lille-Sol, som hun i 2004 med blot 10 år red sig til sølv til ungdomsmesterskaberne i tregang på Sjælland.

amalie bibi 2Amalie og Bibi, billede af privateje.

”Derfra gik det bare stærkt!” Efter at have trænet hestene frem til deres bedste, blev der satset på nye heste.

”Det var meget spændende at træne hestene frem til deres bedste og så sælge hesten, for lidt flere penge end vi have givet, for så at købe en lidt bedre og gøre det samme igen.” fortæller Amalie.

Efter Lille-sol fik Amalie Raudur, en hurtigere vallak med en del mere gang i som hun konkurrerede på et par år og solgte. I 2008 overtog hun hingsten Heikir fra Kjartansstødum, som er far til Viktor. Heikir og Amalie blev allerede i 2008 dobbelt Danmarksmester og udtaget på det danke landshold, hvor de vandt Sølv i T.2 til Nordisk Mesterskab. Samme år blev Amalie nonfirmeret, og fik nyfødte Viktor i gave.

”Han er mit >>svendestykke<<, vi har fulgtes i tykt og tyndt siden han blev født. Efter tilridning havde jeg ham med over til Søren” Lige efter gymnasiet tilbragte hun et sabbatår hos Søren Madsen og hans familie. ”Søren formidlede rigtig meget af det han havde lært på Hólar og dethar været en god tid hos ham.”

amalie soeren

 Amalie og Søren, billede af privateje.

Derfra besluttede hun at træne endnu mere. Nu skulle det gå til Island! Efter den beslutning havde været taget, gik det meget stærkt. Blot en uge efter tog hun op til Siggi Sig, som har været verdensmester og har dybt respekt og anerkendelse iblandt alle de garvede herrer på Island. Det åbnede endnu en ny verden for Amalie med den ro og udstrålling som Siggi havde over for hestene. ”Han havde vundet landsmot flere gange og har været verdensmester i 4-gang og vundet næsten alt. Hans kreative og alternative tilgang til hestene var meget fascinerende og inspirerende for mig.” Hun mindes især de aftener, hvor de red ud om natten for at træne hestene i månelys.

"Det gjorte han for at opnå en særlig forbindelse til hesten, hvor kommunikationen og sanserne blev skærpet og det var magisk!"

amalie siggi

”Det er som at træde ind i en helt anden verden. Tiden får en ny dimension, da der ikke bliver arbejdet efter en tidsplan, som skal overholdes. Det har været en stor kontrast til det, som jeg har lært i Danmark. Siggi elskede udfordringer. Hvis der var en hest indenfor de nærmeste 20 kilometer som ikke kunne rides til, eller som andre professionelle havde givet op på, så måtte Siggi bare prøve. Andre ville nok ikke have brugt deres resourcer på det, men Siggi ville ”knække koden” og vinde hestens tillid, hvilket ofte også lykkedes for ham. Han havde en helt særlig tilgang til hestene.”

”Vi trænede heste på staldgangen, da ejendommen ikke bød på de faciliteter som de fleste større ridesteder her i Danmark har. Det er ofte under ret beskedne kår, som nogen af de store og kendte ryttere arbejder på Island. Det er hesten, som er omdrejningspunkt. Jeg tænkte hvis han kan blive verdensmester ved at træne i en ridehal på 10 meter, så kan jeg også godt nøjes med det.” fortæller Amalie.

Amalie havde qua sin opdragelse allerede været en meget selvstændig pige, men tiden på Island havde formet hende til at blive endnu mere selvstændig, og tænke ud af boksen. Hun havde oplevet situationer, som kun kunne løses ved at tage afsæt i at finde muligheder her og nu i stedet for at fokusere på begrænsninger.

”Hvis man lader sig begrænse af ting man ikke kan ændre på, som >>jeg har ingen penge<<, >>Vejret er også dårligt<<, >>de andre har ridehal, det har jeg ikke<<, så bliver man aldrig bedre.” siger Amalie.

"Man må gøre det bedste under de forudsætninger og med de muligheder, som man har her og nu."

En af de ting som fascinerer Amalie ved Island er Naturen. Hun har tillige fået det barske vejr meget tæt på kroppen. ”Jeg kan huske en aften hvor et voldsomt snevejr var over os, som pressede sig ind til huset og vinduerne smadrede og det blev bare ved.” Amalie smiler og siger ”Man havde bare lyst til at bede vejret om en >>Time out<< - men sådan virker det jo desværre ikke”, så vi krøb ind i et af værelserne og pakkede os godt ind i alle tæpper og prøve at sove til det var gået over og kunne blive repareret. På spørgsmålet om hun aldrig havde været bange, svarer hun med sit skønne og indtagende smil ”JO, men det nytter jo ikke noget, så det gjaldt om at klare situationen og komme videre”. Måske er det også hendes humoristiske tilgang, som hun lægger til dagen, som er med til at hun takler de små og større opgaver.

Siggi havde et ridehus på omtrent 10x10 meter, hvor vi trænede hestene. Han er ikke en mand af mange ord, og oveni heller ikke særlig glad for at tale engelsk. Tit har vi været rundt på tur i området for at se på heste og mødes med andre, hvor snakken altid var på islandsk. ”og når man er lige så nysgerrig som jeg, er der kun en ting at gøre – prøve at lære sproget hurtigt, så man kunne forstå alle deres røverhistorier.", tilføjer hun med et stort smil.

”Jeg kan godt huske stedet, hvor vi plejede at spise frokost, et lille cafe, som ikke umiddelbart virker særlig indbydende og hygiejnen var selv for en jordnær pige som mig ikke noget at skrive hjem om. Det var dog der, hvor de kloge hestekyndige garvede mænd holdt til og jeg måtte være med på sidelinjen. Der blev servereret mad og jeg husker tilbage til den dag, hvor jeg fik serveret et halvt fårehovedet, kogt, ikke stegt, men kogt.” ..og hun fortsætter smilende ”så lå fåret der og stirrede på mig med øjne og tænder og det hele – mæt blev jeg.” Amalie oplevede det som en stor ære at måtte være med på sidelinjen og det havde været en hel fantastisk tid.

”På Island går tiden simpelthen i stå på en helt speciel måde.” siger Amalie. Hun adapterede sig hurtigt til kulturen og hun lærte at smide de danske normer. ”På Island er der heller ingen jantelov, hvilket er meget befriende.” Amalie tænker tilbage til mange gode oplevelser. ”Hele tilgangen og kulturen. mentalitet og den kæmpeære at få lov til at prøve hestene, ja faktisk fik jeg lov at vise alle mulige heste alle mulige og umulige steder.” griner hun. Heste, som hun aldrig før havde redet. Der har været helt fantastiske heste deriblandt. Det, som var hel nyt og virkelig opløftende, var også det feedback, som hun fik. ”Det har i begyndelsen været uvant og nyt for mig med al den ros og anerkendelse og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig, men jeg lærte med tiden at tage det imod og sætte pris på de anerkendende ord.” Ud over at det selvfølgelig er meget rart at få ros og opbakning, så har det været meget motiverende for Amalie: ”Det har nok gjort, at jeg har udviklet mig meget som rytter og menneske i den tid, som jeg har opholdt mig på Island.”

Hvis ikke det var for den tætte tilknytning til familien og afsavn, ville Amalie sikkert være blevet på Island. Naturen, hestene, menneskene, den mentalitet og den kultur er bare lig hende. Ved sin anden Islandsophold holdt hun til hos Eysteinn Leifsson og Guðleif Birna Leifsdóttir fra export hestar, i Mosfellsbæ lige udenfor Reykavik. Her har hun primært trænet avlshestene og salgsheste, men er også blevet meget klog omkring eksport af hestene.

”Det har været imponerende at se hvor professionel og hestevenligt hele eksporten foregår. Det er absolut på hestens præmisser. Hele forløbet foregår stille og rolig, det bliver afviklet topprofessionelt og at man tager hensyn til hesten hele vejen igennem.” På baggrund af de erfaringer som hun havde gjort sig i den periode, tilbyder Amalie i dag også hjælp med at finde den rette hest på Island til sine kunder. ”Det er sjovt at se mange af de heste jeg har trænet på island nu her i DK på banerne. ”

amalie eysteinnBillede af privateje: Amalie og Eysteinn.

Amalie er desuden profilrytter til Hrímnir og har været med til at udarbejde ridebukser til damer. ”Det er en supersjov process at måtte være med til at udvikle og afprøve Hrimnirs produkter!”

Vinteren efter var Amalie på Blesastødum hos Holmfridur og Magnus. Fokus der lå på avlen. Der blev delt ud med enorm viden om avl og blodlinjer og de store hingste. Amalie fortæller om en kæmpe respekt omkring avlen gennem rigtig mange år på Blessastødum. ”Tænk at have så mange top top hopper at avle på, og så bruger de altid de førende hingste på island, selvom de selv har top hingste i deres egen stald”

Amalie har oplevet lidt af hvert, men det er tydeligt at Amalies fremdrift og energi stammer fra viljen til at kunne klare sig selv. Hun har sparet op til at kunne flytte hjemmefra med sin træningsstald. Det betød meget for Amalie at kunne bevise over for sig selv at hun godt selv kan klare sig. ”Det løber op på omtrent 10-15 stævner om året, primært i Danmark og i Sverige, og indenfor vores islandshesteverden er det dyrt at være selvstændig erhvervsdrivende, alene deltagelserne i stævner løber op over 70.000 kr om året.”

Ingen tvivl om at Amalie allerede har kunne bevise at hun ”kan selv”, samtidigt har hun formået at opbygge sig et netværk af dygtige og kompetente folk, som hun kan trække på. ”Uden mit A-Team ville jeg nok ikke kunne have nået hertil” fortæller Amalie videre. Jeg har rigtig mange gode hjælpere, og nogen af de vigtigste er Peter og Jan, som hjælper mig hver dag i min stald – jeg kunne nok godt klare mig uden dem – men nøj det ville være hårdt, og heller ikke lige så sjovt.” siger Amalie.

 IMG 6968Billede af redaktionen: Amalie og sit A-Team.

Den løbende videreudvikling findes ved at modtage undervisning hos Magnus Skulasson og Freija Thye. ”Magnus er verdensmester i stilpas og kommer jævnligt til sjælland og underviser. Han kan bare noget med det der pas som jeg ikke har fundet andre steder. Freija er af den tyske skole og er ekstremt teknisk og meget detaljeorienteret på den fede måde, hende får jeg undervisning af hver anden uge. Det er enorm vigtig at vedligeholde udviklingen – jo mere man lærer, jo svære bliver det!”

For kroppens smidighed sørger hun for at gå til massage hver anden uge og kiropraktiker med jævne mellemrum. ”Desuden er jeg meget opmærksom og åben for at lære. Også når der kommer folk som prøver heste suger jeg til mig og får visdom. Man kan lære af enhver rytter, selv dem, som er nybegyndere.” 

Afsluttende fortæller Amalie om sine målsætninger: ”Målet lige nu er at være en af de førende træningsstalde, at lære folk noget nyt og inspirere dem, og at gøre en forskel for ungdommen i Danmark og bidrage til at kunne gøre noget for deres fællesskab, da jeg ved hvor vigtigt det er. Ja, og selvfølgelig vil jeg fortsat gerne låne topheste, som jeg kan uddanne og vise frem for en dag at kunne træne en hest frem til at blive verdensmester – det kunne være sejt.”

Redaktionen ser meget frem til af følge Amalie i de kommende år og vil du læse mere, kan du det på Amalies hjemmeside: www.sanpedro.dk

islændere redaktion

islaendere.dk - medieportalen til os som elsker den islandske hest, er vokset ud af passion. Drevet af glæden for at formidle det positive, spændende og baggrundshistorier er vi flere, som skriver for ligesindte. Portalen ejes og dreves af Jeannine Thrane, som siden 2005 har drevet blissMARKETING, et web- og grafisk bureau.

Tøv ikke at skrive, hvis også du har noget på hjertet: info@islaendere.dk eller slå på tråden: 2421 0203

Login to post comments

Relaterede artikler

Har du læst...?

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.