Horsemanship for gangartsheste

“Jeg vil være den bedste I verden!” – dette er noget Michael Gascon har sagt siden han var helt lille.

Indtil videre har han adskillige nationale mesterskabstitler fra gangartshesterassen Paso Fino konkurrencer, priser fra ’colt starting competions’, hvor man træner unge heste, og fra ’Extreme mustang makeover’. Selvom han hurtigt opnåede gode resultater i hesteverdenen og blev den bedste i adskillige discipliner, stiler han stadig efter at kunne kalde sig den bedste hestetræner i verden. Michael er 28 år gammel og bor i det sydlige Mississippi i USA, hvor han er den 5. generation af hestetrænere, der driver gården. Gennem hele hans barndom har han derfor været i tæt kontakt med, og lært fra, nogle af de bedste hestefolk i USA. Han plejede at løbe direkte hjem fra skole for at kunne hjælpe med at træne og passe hestene. Da Michael trådte til for at drive gården for 4 år siden, begyndte han at tænke over hvordan han ville fortsætte virksomheden.

At kæmpe i modvind

Familien Gascon opdrætter, træner, konkurrerer og sælger Paso Fino heste – en race, der stammer fra Caribien. Den har en speciel gangart, kaldt for ”Corto”, som minder meget tølten, dog med meget mindre forbenaktion i modsætning til den tøltlignende gangart des Peruiviansk Paso. Gangarten er ligeledes meget behagelig, især for folk med rygproblemer. Racen er lille, både i antal og i størrelse.

Se nedenfor en ældre video, som udførligt forklarer Paso Finos tøltlignende gangart:

Familien har været de bedste opdrættere og trænere af Paso Finoer i årevis og producerer fantastiske heste, der repræsenterer racen på en virkelig fremragende måde.

”I lang tid tænkte jeg, at det var en forbandelse at være i Paso Fino-industrien fordi det er så lille en race, at meget få ved noget om den. Men som jeg blev ældre, begyndte jeg at se det som en velsignelse at få muligheden for, at vise racen til verden og gøre den kendt verden over”.

Michael arbejdede videre med hans vision, og et af hans første mål var at være den første person, der lavede en viral video med en Paso Fino. Flere gange end han kunne tælle, fortalte folk ham at det ikke kunne lade sig gøre, at han ikke kunne gøre det, at det ikke var gjort før, og at det aldrig ville lykkedes. Efter adskillige forsøg med videoer, som ikke blev virale, fik han endelig stor succes med hans første virale video ”Jurassic Paso Park”, hvor han, klædt i et kæmpe T-rex kostume rider sin Paso Fino hingst Tito, der skubber en kæmpe fodbold. Michael fik en masse opmuntringer og opmærksomhed takket være den video – de, der tidligere havde tvivlet på hans ide, skyndte sig at ændre mening og sige ”vi vidste du kunne gøre det!”

gascon 2

Michael arbejder også tit med islandske heste.

Drømmene udvikledes

Med det første mål opnået, var han i gang. For at opnå sine mål lever Michael efter, at blive ved med at fortsætte fremad uanset hvilke forhindringer, han møder på sin vej. Siden den første virale video har han produceret tre mere; en, hvor han rider klædt ud som en ’minion’, en udklædt som klovn og en udklædt som en rider, der dyster. Det var tid til, at Michael skulle sætte sig nye mål og han spekulerede over, hvad det var han nød mest ved at træne heste. Han kom til konklusionen, at det han nød allermest og var mest inspireret af, var at træne vilde eller unge heste.

”Det er nemmere at overbevise en vild hest om at mennesker har gode intentioner, end at overbevise en tamhest, som har erfaret at det ikke er sådan”.

Michaels passion er at give hestene en god start i livet, der vil skabe et sikkert fundament for hestens fremtidige ejere og interaktioner med mennesker. I USA afholdes der ’colt starting competions’. Normalt har konkurrencen tre deltagere, som får to dage til at tilride en vild hest, alt sammen foran et publikum i begrænset tid pr. dag. Deltagerne har ikke mulighed for at træne deres hest inden konkurrencen eller mellem runderne, alt foregår foran publikummet. Endnu en gang var der folk der tvivlede på Michael og sagde at ”En Paso Fino træner aldrig ville kunne vinde en ´colt starting competion´”. Igen modbeviste han dem og han har allerede vundet to ´colt starting competions´. Nu er hans mål at vinde den største konkurrence kaldet ´Road to the horse´.

Brænder for at dele sin viden

Den anden del af hestetræningen, som Michael absolut er mest dedikeret til, er at undervise andre - at dele sin viden og hjælpe folk med at opnå en bedre forståelse af deres heste. ”Heste snakker det samme sprog over hele verden, mens vi mennesker rejser til et andet land og ikke forstår sproget. Det er vores ansvar at lære at snakke hestenes sprog.” Når nogen opnår forståelsen af, hvordan han eller hun skal kommunikere succesfuldt med deres hest, tillader det at et meget meget sikrere, nemmere og mere ukompliceret forhold kan opstå. Hans stærke dedikation til at dele hans viden og hjælpe folk til at opnå krystalklar kommunikation med deres heste, har bragt ham overalt i verden for at holde kurser og instruere folk. Indtil videre har der ikke været en hest med problemer for store eller for svære for Michael. Han har arbejdet med heste, der bider, sparker, bukker, stejler og simpelthen er aggressive.

Michael har formået at skabe et program og et sprog, der virker både for heste og mennesker. Han har de specielle kompetencer, der er nødvendige for ikke kun at træne heste, men også træne mennesker i at kommunikere med, og træne deres egne heste. Det er nemt for en god træner at træne en hest, men det er en anden sag at lære folk at forstå, hvordan de selv skal fortsætte træningen.

Kunsten at kommunikere

”Ofte ligger udfordringen ikke i at kommunikere med hesten, men i at jeg skal lære ejeren at kommunikere med sin hest”. Det er meget vigtigt at være pædagogisk, og have en veludviklet retorik for at kunne afholde kurser. Michael har en krystalklar metode til at forklare hvordan og hvorfor hesten reagerer, som den gør i bestemte situationer og hvordan ejeren bør håndtere det. Med en underholdende, humoristisk tilgang og rigeligt med metaforer, holder Michael sit publikum fast under hele kurset. Adskillige personer har deltaget i Michaels kurser med deres heste i troen om, at deres hest var et umuligt tilfælde. De ankommer fortvivlede til kurser og forlader det med glædestårer og en ny begyndelse med deres hest. Han har også mange kunders heste under træning, som siges at være umulige at træne, og Michael udretter mirakler, der fylder folk med respekt.

gascon 1

Næste skridt – et hestetræner akademi

Michael arbejder på ranchens fremtid og dens udvikling. Han har startet et hestetrænerakademi, der vil lære dig alt, du behøver at vide for at blive en god hestetræner, inklusiv hvordan du skal kunne leve af det. For at skille sig ud fra andre hestetrænerskoler har Michael udviklet et unikt koncept. ”På vores hestetrænerakademi giver vi både hestene og eleverne muligheden for at prøve forskellige discipliner af indtil de finder en, der passer dem. Her giver vi dem chancen for at prøve western, dressur, springning, kørsel og meget mere. På andre skoler rundt om i verden, er det nemmere at mislykkedes, hvis man ikke lige har talent for deres specifikke disciplin – grunden til at vi har bedre betingelser for succes er, at vi tilpasser programmet til hesten og elevens talent.” Michael ser dette som en chance for at bidrage til verden ved, at uddanne flere kompetente hestetrænere, der kan hjælpe mennesker og heste til en bedre forståelse og et liv i harmoni med hinanden.

Fremtidige planer

Country retreat, bryllupsafholdelse, konferencer og arrangementer på ranchen, kurser over hele verden og en ´Road to the horse´ champion titel – blot en fragment af alle de planer, mål og visioner, som Michael arbejder på. Nogle af planerne er kommet længere end andre, for eksempel kan man nu booke en uforglemmelig hesteferie med Michael og hans familie på ranchen i Mississippi. Her kan man bo i rustikke hytter eller på det helt nye cowboy hotel. Kalenderen er også booket med konkurrencer, kurser og andre arrangementer gennem hele året - og hver dag er ’just another day in paradise’ for Michael, der virkelig udlever sin drøm.

MICHAELS TOP 5 RÅD til at opnå en kristallklar kommunikation

  1. Fastslå hvor du står i forholdet. Du er alfaen, du er lederen.
  2. God kommunikation kommer fra frigivelse. Uanset hvad du beder hesten om bør den belønnes med eftergivelse når den gør, hvad den bedes om.
  3. Løsn tøjlerne. Jo mere pres du har, jo mere statiske er dine kommunikationslinjer.
  4. Heste ryster på hoveder af to årsager. Enten respekterer de ikke dine hænder, eller også bevæger du dine hænder. Hvis du vil have gode hænder, så start med rolige hænder!
  5. Behandl hesten som den hest, den kan blive i fremtiden, og den vil være engageret, lære og vokse dagligt. Hvis du behandler den som den hest den er i dag, vil den altid opføre sig, som den gør i dag.

Kommer til Danmark i juli 2017

Denne sommer krydser Michael Atlanterhavet for at holde et kursus i Padborg i Danmark. Det er hans første kursus i Danmark og det sidste stop på hans Europa tour, der starter i Sverige, for derefter at fortsætte i England og Tyskland. Han udvider sin virksomhed, for at kunne sprede sin viden over hele verden.

GASCON HORSEMANSHIP CLINIC DENMARK
Tag chancen for at møde Michael og se hans træning live! Du kan endda medbringe din egen hest og arbejde udelukkende med Michael for at skabe krystalklar kommunikation og løse dine specifikke problemer.

Find ud af mere omkring kurset i Danmark her

Afholdes på:

Skyttehusvej 10, 6330 Padborg
Eva Christiansen - +45 3064 7257
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Michaels hjemmeside:
Hjemmeside: www.gasconhorsemanship.com

Tekst af Sophie Lindhe, Sverige
Oversæt af Frederikke Lau-Jensen
Tilføjelser af islaendere.dk redaktionen

Relaterede artikler

Hjemme hos Sys Pilegård

På en meget blæsende sensommerdag besøger redaktionen Sys Pilegaard på hjemmegården, beliggende på smukke Fyn.

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.