Min tykke islænder

Et af det hyppigste spørgsmål jeg får i min hverdag, som dyrlæge, er om mine klienters isheste er for tykke.

Nogle siger måske: “Ja, den blevet lidt rund på maven for nyligt” eller “Gjorden er vist kommet et hul ud på det sidste”. Men hvornår er en islænder for tyk? Og hvornår er den for tynd? Har det konsekvenser for hesten, at have lidt ekstra sul på siderne?

Vi kender det jo alle. Godbidderne ligger godt pakket i lommerne, den ekstra gode pakke foder er købt til guldklumpen - og der kom vist også lige en sæk gulerødder med under armen, så pelsdyret ikke mangler noget. Hygge skal vi i hvert fald ikke gå ned på her i stalden! Men for meget hygge kan i nogle tilfælde være skidt for din firbenede ispind. Heste har, ligesom mennesker, ikke godt af for tykke.

Mange lidelser følger med, såsom stofskiftelidelser (EMS), forfangenhed, forøget belastning af bevægelsesapparatet (gigt og seneskader) og endnu flere. Og behandlingen er i og for sig simpel: Spis færre kalorier og motionerer mere.

Min oplevelse er dog, at nogle hesteejere tænker, at hvis hesten er godt “robust” kan den også tåle/bære mere.

Dette er ikke tilfældet og vil kun betyde, at hesten belastes yderligere. Enhver hest har en idealvægt, som for islænderen gennemsnitligt ligger på 350 kg. Er hesten stor er tallet selvfølgelig højere, og er hesten mindre gælder det modsatte.

Men hvad er så idealvægten for din hest? 

Herunder kan du læse om de redskaber jeg benytter til at vurdere dette.

Som dyrlæge benytter man sig af en såkaldt: Huldvurdering. Dette er en skala, som inddeles i 9 grader, hvoraf grad 1-2 er sygeligt tynde og 8-9 er ekstremt fede. Skalaen gør det muligt for dyrlægen at placere hesten i en slags objektivt mål baseret på forskellige parametre. Disse inkluderer fx ikke mavens omfang. Maven kan være udspilet af mange årsager, hyppigst grundet fodring, men har ikke indvirken på huldvurderingen.

Her skal man i stedet se på hestens hals/ nakkekam, ryggen/ overlinje, ribben, lænd og halerod.

Det er særligt disse områder, at en hest aflejrer fedt. 
Personligt kigger jeg ofte særligt på nakkekammen, og jeg lægger gerne hånden hen over ribbenene på hesten.

Min tommelfingerregel er:

  • Ribbenene skal kunne mærkes, men behøver ikke været tydelige. Ribbenene bør føles, som det kan på en almindelig slank og veltrænet person. 
  • Halsen skal have en let rund bue opad,
  • Ryggen udfyldt (ej skarp eller for rund),
  • Hofter afrundet (ikke hjerteformet eller skarp),
  • Let fedtlag ved haleroden.


I så fald (og i sammenhæng med resten) ville en sådan score grad 5 (normalvægtig) hos mig i en huldvurdering.

 

Dog er billedet ikke nødvendigt så entydigt. Nogle heste ligger flottere, hvis de er en smule udfyldt (grad 5,5-6), mens andre hellere bør ligge mod grad 4,5. Et eksempel herpå er store sportsudøvere, fx galopheste, som sjældent ligger ved grad 5. Disse er af naturlige årsager nærmere en grad 4. Omvendt vil en sporti/ spinkel islændermodel, med tendens til tagryg og lige nakkekam fra naturens side, nok fremstå smukkere i en grad 5,5-6. Dette er et element man, eksempelvis til kåring af sin islandske hest, kan have med i sine overvejelser. Men dette er dog mere en vurdering i relation til skønheden af hesten frem for en rent sundhedsmæssigt/objektivt vinkel.

Desuden skal man huske, at der også er andre aspekter i hestens vægt, som er værd at tage med sig. Når man, som sælger, får lavet en handelsundersøgelse er der afsat et afsnit vedrørende fx abnormale fedtdepoter på hesten (fx ekstraordinær fedtkam), samt almen sundhedstilstand. 

Derved hvis din hest er svært overvægtig eller måske bare har tendens til at aflejre fedt i særlige områder, så kan dyrlægen være mere tilbøjelig til at krydse feltet her af, og derved står køber nu med en risiko for ikke at få denne del forsikret. Dette kan i nogle tilfælde undgås ved at tilstræbe en normal huld hos hesten. Husk at som dyrlæger er vi blevet fortalt en million gange, hvor usundt det er for heste at være overvægtige - så gør dig selv en tjeneste og præsenter hesten bedst muligt.


Kort opsummeret handler det i bund og grund blot om, at holde sin hest sund og normalvægtig. Det er jo det samlede billede af hesten, som afgør en huldvurdering. Almen sund fornuft gør meget og ellers kontakt din dyrlæge for at få en professionel vurdering.

Min tykke islænder
Islænderdyrlæge Melina Dahl

Islænderdyrlægen er en mobil dyrlægepraksis i Nordsjælland med fokus på den islandske hest. Klinikken har sin base i Charlottenlund nær København. Melina Dahl er hestedyrlæge og ejer af praksis.

Jeg satser på høj kvalitet og rimelige konkurrencedygtige priser.

Jeg har forsøgt at ligge prismæssigt i den middel til billig gruppe - så alle kan få råd til dyrlæge til deres hest. Islænderdyrlægen tilser alle typer af heste, men har en særlig interesse i og viden om islændere. Den islandsk hest har i mange år vundet ind i danskernes hjerter og stalde. Den islandske hest har fx mange forskellige gangarter og specifikke lidelser, hvortil det kan være en fordel at benytte en dyrlæge med viden og erfaring indenfor netop den islandske hest.

Praksis er mobil, og jeg er derved en udkørende dyrlæge, med de nødvendige materialer og medicin i bilen. Jeg kører i hele Nordsjælland og København. Jeg tilbyder ydelser såsom:

  • Vaccination,
  • tandrasp & tandbehandling,
  • chipmærkning,
  • følregistrering,
  • halthedsvurdering (med indsigt i alle gangarterne, såsom tølt og pas),
  • handelsundersøgelse,
  • scanning af hopper,
  • aflivning,
  • sundhedstjek,
  • almindelig konsultation,
  • ormeprøver, osv.

    Islænderdyrlægen.dk indeholder ligeledes en webshop med gode tilskud til din hest.

    Dyrlægen til din islandske hest.
    MELINA DAHL - MAIL: islaenderdyrlaegen@gmail.com

Login to post comments

Relaterede artikler

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.