Sådan viser hesten smerte

Det er uhyre komplekst at vurdere smerter hos en hest – og i særdeleshed at stille en diagnose på baggrund af disse smerter. 

- af www.langthesteliv.dk
Derfor skal Pain Face og de øvrige oplysninger på dette website kun ses som en hjælp til at tage en foreløbig vurdering af hestens velbefindende. Så snart der er begrundet mistanke om smerte, skal du kontakte din dyrlæge, som kan be- eller afkræfte din mistanke og vurdere om der er behov for behandling.

Bag om Pain face

Pain Face handler ikke kun om at opdage smerte og behandle den, så hestens umiddelbare velfærd øges. Det handler i langt højere grad om at opdage de bagvedliggende – evt. alvorlige tilsande - der er årsag til smerten. Og her er Pain Face et vigtigt supplement til de andre smertesignaler, hesten kan udsende – signaler, der også kan pege på, hvor hestens smerter stammer fra:

Er det overfladisk smerte relateret til huden? Er det dyb smerte fra ligamenter, sener, knogler, muskler, bindevæv eller større sår? Eller er det smerte fra indre organer som for eksempel kolik – en smerte, der kan være svær at stedfæste.

Pain Face materiale er udviklet på baggrund af artikelen ”An equine pain face” af dyrlæge Ph.d. Karina Bech Gleerup og medforfattere, Københavns Universitet.

Hvert år bliver tusindvis af heste aflivet i Norden pga. kroniske skader i bevægeapparatet

Vores ønske er, at langt flere smerteplagede heste opdages i tide, så smerterne kan udredes og en målrettet behandling sættes i gang, inden skaderne evt. sætter sig og bliver kroniske. Sætter man ind i tide øges chancen for helbredelse. Man undgår den langt dyrere og ofte langvarige behandling af kroniske skader, og man undgår ikke mindst i mange tilfælde at skulle aflive hesten.

For dig som hesteejer kan det at opdage smerter af lav grad i tide betyde forskellen på en god eller en dårlig præstation og oplevelse sammen med din hest - både til daglig træning og til konkurrence. Kan du fange og tolke hestens små signaler kan det være med til at gøre forskellen på, om din hest får en kort, afbrudt eller en lang og succesfuld karriere.

De typiske tegnpå smerte på heste:

  • Nedstemthed
  • Ændret adfærd
  • Pain Face
  • Hævelse
  • Ømhed
  • Nedsat appetit
  • Varme
  • Evt. øget temperatur
  • Nedsat funktion

"Pain Face" - Lær de fem tegn at kende

En hest med smerter viser som regel flere af nedenstående tegn. Jo flere og mere markante tegn, desto højere smerte.

  1. "Lave” ører
    Afstanden imellem ørerne øges. Ørerne sænkes og drejer gerne udad. Ofte bevæger de sig asymmetrisk.

  2. Trekant over øje
    Anspændt og indadvendt blik. Spændt muskulatur omkring øjet, der giver et karakteristisk vinklet udseende over øjenlåget.

  3. Udvidede næsebor
    Næseborene bliver kantede og udvidede i forhold til den normale, aflange form.

  4. Spændt ansigtsmuskulatur
    Musklerne på siden af hestens ansigt bliver mere spændte og markerede.

  5. Kantet mule
    Øget spænding i læber og kind giver mulen en mere kantet form i forhold til den runde hos afslappede heste.

Andre tegn på smerte

Pain Face er et vigtigt redskab til at vurdere, om en hest har smerte, men også hestens adfærd, som reaktioner på mad og selskab kan hjælpe med at give et præcist billede af hestens tilstand og eventuelle smertegrad:

Placering i boksen

En hest der ikke er smertepåvirket vil ofte stå forrest i boksen og være interesseret i sine omgivelser, mens heste med smerte gerne vil stå midt i boksen og kigge på døren eller på sidevæggene. Ved stærk smerte kan hesten stå helt op ad bagvæggen. 

Hovedholdning

Heste holder normalt hovedet højt, med mindre de spiser. Smertepåvirkede heste vil holde hovedet på niveau med lansemærke og ofte lavere, hvis de er kraftigt smertepåvirkede.

Opmærksomhed

Læg mærke til hestens reaktion, når du eller andre nærmer dig. En smertefri hest vil kikke på og bevæge sig mod den ankommende. Ved svage smerter vil den oftest kun kigge uden at bevæge sig, mens den ved stærke smerter kan blive helt ubevægelig og introvert. 

Føde

En smertefri hest vil tage foder til sig uden at tøve. Er den smertepåvirket, vil den ofte nøjes med at kigge på foderet, og ved kraftige smerter er der ingen respons til foder


Icehorsemedia har en mission om at indrykke artikler, som fremmer viden og er spændende for alle, der har interesse i islandske heste. Det betyder for dig, at du kan bruge icehorsemedia som digitalt oplagsværk, således at du ikke behøver bruge timer på at lede mange forskellige steder, men finder relevant information ét og samme sted.

Vi har fået lov til at indrykke denne artikel fra www.langthesteliv.dk, som ejes og drives af Boehringer Ingelheim Vetmedica.
Boeringer Ingelheim er et af verdens største medicinalvirksomheder, og arbejder med forskning og udvikling af lægemidler og fodertilskud til dyr.

Sådan viser hesten smerte
islændere redaktion

islaendere.dk - medieportalen til os som elsker den islandske hest, er vokset ud af passion. Drevet af glæden for at formidle det positive, spændende og baggrundshistorier er vi flere, som skriver for ligesindte. Portalen ejes og dreves af Jeannine Thrane, som siden 2005 har drevet blissMARKETING, et web- og grafisk bureau.

Tøv ikke at skrive, hvis også du har noget på hjertet: info@islaendere.dk eller slå på tråden: 2421 0203

Login to post comments

Relaterede artikler

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.