Forfangenhed hos heste


- Indgræsning, fruktan og tykke islændere.

Hvad er forfangenhed?

Laminitis - dansk: Forfangenhed -  betyder: “Betændelse i lamellerne"

Det er en lidelse, som forårsager nedbrydning, død og betændelse i de dermale og epidermal lameller, som findes i hovkapslen. Lamellerne er de strukturer, som sørger for at hestens hovben (knoglen) fæstnes til hestens hovkapsel. En betændelse her vil derfor kunne medføre, at lamellerne dør og “slipper” hinanden, hvorved hestens vægt-bærende kraft komprimeres medførende, at hovbenet presses nedad. I nogle tilfældet kan knoglen rotere og til sidst skubbes ud af selve hoven. Dette er selvsagt en voldsom smertefuld tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling og desuden kan føre til invalidering af hesten og evt aflivning (Smith et al., 2009).

Årsager og sygdomsforløb

Laminitis er en lidelse, som oftest ses sekundært til andre problematikker. Af disse kan nævnes:

* Kolik
* Betændelsestilstande (i andre af kroppens organer)
* Forgiftninger
* Hormonelle og metaboliske lidelser (fx EMS og fedme)
* Medicin
* Traumatiske årsager (fx vægtbæring på et ben i længere tid fx ved skader)
* Sukker “overload”. Som det kan ske, hvis hesten har været i foderspanden eller på en frisk grøn græsmark.
(Kilde: Huntington et al., 2009)

Og hvorfor får hesten så problemer i hovene, hvis det i virkeligheden starter et helt andet sted?
Hertil må svares, at de hele patofysiologien for laminitis ikke endnu er fastlagt. Mange teorier er blevet fremlagt, og måske findes svaret i en kombination af disse.

De fem mest kendte er:

  1. Den enzymatiske teori, hvor enzymer i hovens lameller (laminær MMPs) aktiveres af cytokiner (cellulært signalstof) og derved nedbryder lamellerne (Huntington et al., 2009).

  2. Den vaskulære teori: I et studie af Bailey, S.R., Marr, C.M., Eliott, J. (2003) identificerede man 15 aminer i hestens stortarms indhold, hvor nogle er kendt for at have en vasoaktiv effekt (= indflydelse på blodkarrene). Af disse fandtes nogle i signifikant højere niveauer hos græssende heste end hos heste med en diæt af hø. Dette studie pegede på, at nogle af disse kunne få betydning for blodflowet perifert fx i hovene. Netop forøget digital puls i hestens ben og varme hove er kliniske tegn på forfangenhed.

  3. Den metaboliske teori: Insulin er et vigtig hormon til at regulere sukker i kroppen og andre vigtige processer såsom vasokontriktion (sammentrækning af blodkar). EMS heste (heste med insulinresistens) har langt højere risiko for at blive forfangne. Denne teori er baseret på, at adipokiner (bioaktive stoffer fra fedtceller) medfører vaskulær skade fx i hovene/ ekstremiteterne. Ligeledes har fedme (den tykke islænder) større risiko for at udvikle EMS (Huntington et al., 2009).

  4. Den traumatiske teori: En teori, hvor en længerevarende ubalance i vægtfordelingen på benene (fx grundet et brækket ben) vil forårsage, at det “pressede/ vægtbærende” ben får direkte skade af lamellene grundet pres eller grundet nedsat blodforsyning (Huntington et al., 2009).

  5. Betændelses/ giftstof teorien: Et eksempel på dette kan være heste på græs. Hesten optager græs, som primært består af sukker. Sukkeret kan opdeles i “direkte-“ og “indirekte optagelige” sukkerarter. De direkte kan optages af hesten selv - særligt i tyndtarmen. De indirekte (herunder fruktaner) kan ikke nedbrydes at hesten selv, men skubbes videre til blindtarmen og tyktarmen. Her undergår disse mikrobiel fermentation (gæring via bakterier). Denne gæring fremmer væksten af visse typer af bakterier (blandt andet streptococcus), som medfører giftstoffer, ændret tarm pH og ubalance i mikrofloraen i tarmen (Milinovich et al., 2008). Giftstoffer menes at blive ophobet i hovene, hvormed blodflowet ændres og cytokiner aktiverer MMPs (Strawderman, 2016).

Diagnose og behandling

Diagnosen stilles blandt andet på symptombilledet. Heste med laminitis vil være svært halte, deprimerede, have manglende ædelyst og evt stå i den klassiske position med strakte forben og vægt på bagbenene. Hertil let trippende for at forsøge, at aflaste de involverede ben. Puls i benet og en positiv visitationstest (tryk på hovens sål og tå) er ligeledes indikatorer.
Røntgen er et vigtig diagnostisk værktøj til at diagnosticere forfangenhed.

Behandlingsstrategierne er mange. Først og fremmeste skal årsagen til problemet fjernes (fx at hesten flyttes til jordfold eller begrænses i sit græsindtag). Herefter skal hesten have smertestillende og antiinflammatorisk (betændelsesnedsættende) medicin.

For at aflaste trykket på lamellerne i hovene kan man pålægge særlige sygesko/ bandager eller opstalde hesten i blødt underlag (fx sandboks). I nogle tilfælde har nedkøling af benene, fx via koldt vand, haft positiv effekt. I litteraturen foreslås, at det kan være indiceret, i nogle tilfælde, at administrere antibiotika for at undgå sekundær infektion (Smith et al., 2009).

Mine tanker

Vigtigst af alt er dog den daglige “management”. Altså den indflydelse som ejeren har på hesten. Det er blevet sagt før og bør siges igen:

Heste skal ikke være tykke! Det er vores ansvar, som hesteejere (og måske især af vores nøjsomme islandske heste), at få hesten motioneret og fodret korrekt.

For mange hesteejere er lidt ekstra “guf” lig med kærlighed. Desuden er det hurtigt “synd” for hesten at den ikke må gå på græs. Men det er langt fra sikkert man gør sin hest en tjeneste ved ekstra mad og en masse græs…

Forfangenhed er en kompleks lidelse. Mange faktorer har indflydelse (nogle er blevet nævnt før og i mine “5 gode råd”) og endnu flere bliver nævnt i litteraturen:

-fx.:  årstid for indgræsning og græssets fruktanindhold i løbet af en dag. Læs eventuelt mine 5 gode råd til indgræsning, hvis du vil vide mere.

KILDER:
  • Bailey, S.R., Marr, C.M., Eliott, J. (2003): “Identification and quantification of amines in the equine caecum”. Res. Vet. Sci. april 74(2):113-8.
  • Huntington, P., Pollitt, C., Mcgowan, C. (2009): “RECENT RESEARCH INTO LAMINITIS”. ADVANCES IN EQUINE NUTRITION - VOL IV.
  • Milinovich, G.J.,Burrell, P.C.,Pollitt, C.C, et al. (2008): “Microbial ecology of the equine hindgut during oligofructose-induced laminitis”. The ISME Journal (2008) 2, 1089–1100.
  • Smith, B.P., et al. (2009), Bog: “Large Animal Internal Medicin”, 4. edition.
  • Strawderman, K. et al. (2016): “Laminitis in Grazing Equines”. Livestock & Forages.
Forfangenhed hos heste
Islænderdyrlæge Melina Dahl

Islænderdyrlægen er en mobil dyrlægepraksis i Nordsjælland med fokus på den islandske hest. Klinikken har sin base i Charlottenlund nær København. Melina Dahl er hestedyrlæge og ejer af praksis.

Jeg satser på høj kvalitet og rimelige konkurrencedygtige priser.

Jeg har forsøgt at ligge prismæssigt i den middel til billig gruppe - så alle kan få råd til dyrlæge til deres hest. Islænderdyrlægen tilser alle typer af heste, men har en særlig interesse i og viden om islændere. Den islandsk hest har i mange år vundet ind i danskernes hjerter og stalde. Den islandske hest har fx mange forskellige gangarter og specifikke lidelser, hvortil det kan være en fordel at benytte en dyrlæge med viden og erfaring indenfor netop den islandske hest.

Praksis er mobil, og jeg er derved en udkørende dyrlæge, med de nødvendige materialer og medicin i bilen. Jeg kører i hele Nordsjælland og København. Jeg tilbyder ydelser såsom:

  • Vaccination,
  • tandrasp & tandbehandling,
  • chipmærkning,
  • følregistrering,
  • halthedsvurdering (med indsigt i alle gangarterne, såsom tølt og pas),
  • handelsundersøgelse,
  • scanning af hopper,
  • aflivning,
  • sundhedstjek,
  • almindelig konsultation,
  • ormeprøver, osv.

    Islænderdyrlægen.dk indeholder ligeledes en webshop med gode tilskud til din hest.

    Dyrlægen til din islandske hest.
    MELINA DAHL - MAIL: islaenderdyrlaegen@gmail.com

Login to post comments

Relaterede artikler

Vi anvender cookies til indsamling af statistisk data. .

Ja, jeg accepterer cookies.